SÅDAN SPILLES SLUTSPILLET
Slutspillet om Danmarksmesterskabet spilles således:
De otte bedst placerede hold i Basketligaen kvalificerer sig til kvartfinalerne og møder hinanden således:
A: Nr. 1 - nr. 8
B: Nr. 2 - nr. 7
C: Nr. 3 - nr. 6
D: Nr. 4 - nr. 5
Kvartfinalerne afvikles bedst af tre kampe. Det bedst placerede hold i grundspillet har hjemmebane i første og en eventuel tredje kamp. Vinderne går videre til semifinalerne:
Semifinalerne spilles således:
Vinder A-Vinder D
Vinder B-Vinder C
Semifinalerne afvikles også bedst af tre kampe. Igen har det bedst placerede hold i grundspillet hjemmebane i første og en eventuel tredje kamp.
Finalen afvikles bedst af fem kampe. Det bedst placerede hold i grundspillet har hjemmebane i første, tredje og eventuelt femte kamp.
De to tabende semifinalister spiller bronzekamp på det i grundspillet bedst placerede holds hjemmebane.