| SISU - SK AARHUS Søndag d. 19. oktober kl 15:00 Kildeskovhallenallen SK Aarhus Basketball drager søndag til Kildeskovshallen i København, hvor SISU inviterer til kamp i Basketligaen. SISU fik, efter en træg start, sæsonens første sejr i foregående weekend da Aalborg blev besejret. SK Aarhus var oversidder i sidste runde, men har alligevel været i ilden to gange til bruun's galleri nordic open, hvor det blev til sølvmedaljer. SISUs hold er bygget op omkring de to amerikanere James Martin og Steven Pettyjohn. James Martin behøver vel ikke videre omtale. Steven Pettyjohn er derimod et nyt ansigt i dansk basket. Amerikaneren er en typisk scorer og er en af den type spillere, som skyder hver gang chancen byder sig. Han er da også SISUs topscorer med 23 point/kamp (på 23 skud/kamp.). En af SISUs store spillere, den 210 cm. høje Thomas Soltau, har netop skiftet græsgang og er nu at finde hos Bayern Leverkusen og er dermed selvfølgelig ikke med mod SK Aarhus. Hos SK Aarhus har det været en travl uge med kamp mandag og tirsdag. Træningerne herefter er blevet suppleret med video så det er nogle velforberedte bjørne som kører til hovedstaden søndag. Finn Rebassoo døjer stadig med sit ene knæ og forventes ikke til start i SISU derimod er resten af truppen fri for alvorlige skader. En af nøglerne til succes for SK Aarhus bliver at opretholde det aggressive forsvarsspil i hele kampen. Desuden er det forventeligt, at bolden skal forsøge spilles ind under kurven, hvor f.eks. Marek Ondera vil have en fordel mod SISUs store folk. Hvis Martin Thuesen derudover kan vise noget af det flotte spil, som han præsterede mod Solna Vikings er tegningen til en Aarhus-sejr der. SISU er det hold, som Skovbakken/Bakken Bears/SK Aarhus har mødt flest gange. Det er blevet til 77 kampe mellem de to hold - heraf 31 sejre til bjørnene og 46 til SISU. Pointene har fordelt sig 5663 - 6333, så der er lidt at rette op på på søndag. Kampen spilles søndag d. 19. oktober kl. 15:00 i Kildeskovshallen |
![]() |
