Kampe

SISU - SK AARHUS 82-83
(14-26, 36-41, 64-65)

Points

Jens Jensen 21, Marek Ondera 19, Jonas Buur 13, Martin Thuesen 13, Søren Ege 10, Rene Madsen 5, Daniel Meltesen 2, Mads Sigersted 0, Asger Nielsen 0, Andreas Jørgensen 0

Points SISU

Steven Pettyjohn 37, James Martin 20, Martin Plesner 13, Johan Meinicke 5, Andreas Heining 3, Cliff Andersen 2, Lennart Christensen 2

Rebounds

Marek Ondera 8, Jonas Buur 5, Søren Ege 5

Assists

Mads Sigersted 5, Martin Thuesen 3

Steals

Jonas Buur 3, Rene Madsen 2

Blocks

Jonas Buur 2

"Dagens Bears"

Jens Jensen

Tilskuere

Ca. 125 i Kildeskovshallen

Kommentarer

SK Aarhus vandt en alt andet end sikker sejr over basketliga-rivalerne fra SISU. Sejren kom dog først i hus efter en meget dramatisk slutning. Kampen startede med klar SK Aarhus dominans. SISU var startet i mand mod mand forsvar, men måtte hurtigt revidere den beslutning efter gentagne SK Aarhus lige under kurven. Marek Ondera brillerede i denne periode med ti point bl.a. to på et kraftfuldt dunk henover SISUs 212 cm. høje center, Lennart Christensen.

Starten af anden periode fortsatte som første, men pludselig fik SISU fat og scorede 12 point i træk. Det var allerede på dette tidspunkt klart, at SISUs ene amerikaner, Steve Pettyjohn, lagde i kakkelovnen til en kamp udover det sædvanlige. Steve Pettyjohn scorede på dette tidspunkt nærmest efter behag. Det lykkedes faktisk på intet tidspunkt i kampen for bjørnene at få sat en stopper for den store amerikaner.

Anden halvleg blev en neglebider udover det sædvanlige. SISU tog virkeligt deres navn seriøst og viste kampånd og fightervilje som sjældent set før. Hos bjørnene spillede Jens Jensen sin bedste kamp i år og blev da også SK Aarhus' topscorer med 21 point.

Fjerde periode var meget tæt, der var på intet tidspunkt mere end fire point mellem holdene. Hos SISU var det stadig James Martin og Steve Pettyjohn, som var toneangivende. Specielt sidstnævnte var varmere end sandet i Sahara en skoldhed augustdag og blev også kampens suveræne topscorer med 37 flotte point. Med 1:20 tilbage af kampen førte SISU med fire point. Først scorede Jens Jensen en lang to'er, James Martin brændte herefter et svært skud, Jens Jensen erobrede rebounden og blev fejlet op ad banen. Med usvigelig sikkerhed scorede han to straffekast og kampen var helt lige. SK Aarhus pressede på hele banen, Martin Thuesen stjal bolden og startede endnu et SK Aarhus angreb. Med 1 sekund tilbage på skuduret blev Martin Thuesen fejlet, han scorede på det ene straffekast og SISU indledte et sidste angreb. Med to sekunder tilbage af kampen forsøgte Johan Meincke at drive på kurven, men Søren Ege nåede at blokere skuddet og SK Aarhus vandt!

Med sejren er der lagt op til topopgør når Svendborg gæster Vejlby-Risskovhallen på søndag. Sejren holdt hårdt, men bjørnene viste god moral på en dag hvor spillet ikke rigtigt fungerede. I pausen af dagens kamp blev der trukket lod til næste runde af årets pokalturnering. Lodtrækningen gav det pudsige udfald, at SK Aarhus skal møde netop SISU i Kildeskovshallen, mon ikke tilskuerne som havde fundet vej til dagens spændende kamp kommer igen.?

Næste kamp spilles i Vejlby-Risskovhallen søndag d. 26. oktober kl. 15:00, hvor Svendborg featuring Craig Petersen kommer på besøg. Vel mødt!