BakkenBears

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Til aktionærer i Århus Elite
Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Århus Elite A/S, der afholdes

Fredag, den 15. juni, kl. 14.00

i NRGi Arena, Idrættens Hus Vest, Repræsentationslokalet, 2. sal, Stadion Allé 70, 8000 Århus C, med følgende dagsorden:

1. Ændring af vedtægter
Bestyrelsen foreslår, at selskabets formål og dermed vedtægternes § 2 ændres således, at selskabets formålsbestemmelse udvides til at omfatte underholdningsvirksomhed, restaurationsvirksomhed og udlejningsvirksomhed.

Bestyrelsen foreslår endvidere, at bestemmelsen om bestyrelsens adgang til at forhøje kapitalen efter § 7 præciseres således, at kapitalforhøjelser også kan gennemføres mod indbetaling på anden måde end mod kontant indbetaling.

2. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Ændring i bestyrelsens sammensætning som følge af Kurt Andersens salg af aktier i selskabet.

Bestyrelsen oplyser, at aktiekapitalen er på nominelt DKK 36.684.366 opdelt i nominelt DKK 533.522 A-aktier á DKK 1,00 og nominelt DKK 36.150.844 B-aktier á DKK 1,00. Hver A-aktie på DKK 1,00 har 10 stemmer på generalforsamlingen, og hver B-aktie på DKK 1,00 har 1 stemme på generalforsamlingen.

Adgangskort kan senest den 11. juni 2007 kl. 15.00, rekvireres via link på forsiden af www.aarhuselite.dk eller på telefon 8938 6000. Ved telefonisk henvendelse bedes man oplyse navn, adresse, telefon- og depotnummer. Adgangskort fremsendes pr. brev fra Aktiebog Danmark A/S. Dagsorden fremlægges til eftersyn på selskabets kontor i Idrættens Hus Vest, Stadion Allé 70, 8000 Århus C, fra den 7. juni 2007.

Bestyrelsen