BakkenBears

DET SPORTSLIGE AFGØRENDE...
Aabyhøj, Skovbakken og Bakken Bears havde til Danmarks Basketball-Forbunds Basketrigsdag 2007 (årsmødet) foreslået en ændret struktur for Basketligaen, så det igen udelukkende var de sportslige resultater, der afgør hvilke hold, der er i ligaen.

Efter en del forhandlinger på lørdagens rigsdag blev de århusianske klubbers forslag vedtaget enstemmigt. Den berømte ”hvidbog”, der har reguleret ligaens udvikling og indeholdt de krav klubberne blev godkendt efter, eksisterer stadig, og vil formentlig gennemgå en større revision i det kommende års tid.

Den hidtidige formand for DBBF, Sten Krüger Poulsen, havde inden mødet annonceret sin afgang, og efter kampvalg blev Michael Bloch valgt som ny formand. Bakken Bears' sportsdirektør, Michael Piloz, blev endvidere valgt til bestyrelsen.