|
Point |
Nicolai Iversen 18, Andreas Jakobsen 15, Jason Siggers 12, Martin Thuesen 11, Casper Hesseldal 11, Jens Jensen 10, Chris Christoffersen 8, Jonas Buur 4, Jeppe Jensen 0, Asger Nielsen 0, Søren Krath 0, Mads Nyboe 0 |
|
Point
Hørsholm |
Nick Billings 20, Allan Ehte 18, Duane James 16, Christian Gall Nielsen 7, Frederik H. Nielsen 5, Anton Møller Larsen 4, Søren Flæng 3, Christian Rasmussen 0, Peter Svendsen 0, Christoffer Vissing 0, Mads Bo Smith 0, Thomas Baagø 0 |
|
Rebounds |
Chris Christoffersen 6, Jonas Buur 6, Nicolai Iversen 5 |
|
Assists |
Andreas Jakobsen 7, Nicolai Iversen 5 |
|
Steals |
Jason Siggers 5, Martin Thuesen 3 |
|
Blocks |
Chris Christoffersen 2 |
|
"Dagens Bear" |
Martin Thuesen |
|
Tilskuere |
300 i Hørsholmhallen |
|
Kommentarer |
Bakken Bears kom via et 17-0 run i fjerde quarter foran 2-0 i "bedst-af-syv" semifinaleserien mod Hørsholm. For Bears scorede hele seks spillere mindst 10 point.
Bears startede fremragende, og allerede efter fem sekunder havde Casper Hesseldal alley hoop dunket kampens første aflevering fra Andreas Jakobsen i kurven. Hesseldal fortsat og han scorede seks af Bears' første syv point. Der gik knapt fire minutter før Nick Billings fik scoret Hørsholms første point, og da havde udeholdet allerede 11 point på kontoen. Bears øgede yderligere til 17-4 inden Hørsholm i almindelighed og Allan Ehte i særdeleshed begyndte at ramme kurven.
Efter kampens første fjerdedel, førte Bears 19-11, men Hørsholm var i gang med et comeback. Midt i anden halvleg bragte Hørsholm sig foran for første gang (28-27), og Hørsholm havde momentum frem til sidste minut, hvor to trepointscoringer fra Nicolai Iversen og Jens Jensen bragte Bears foran 40-36 midtvejs i kampen.
I tredje periode var bjørnene tilbage i kampens førersæde. Martin Thuesen kom på banen og spillede blændende - bl.a. fire steals på seks minutter - og fra Hørsholmføring 47-45, gik Bears 21-6 i periodens sidste halvdel. Igen afsluttedes perioden med en trepointscoring fra Jens Jensen.
30 minutter inde i kampen lignede det en afgørelse, da Bears førte 66-53, mens Hørsholmspillerne virkede mærkede af kampens høje tempo. Anført af en Allan Ehte, der virker bedre jo større betydning kampene får, fik Hørsholm udlignet til 70-70 midt i perioden, og med styringen på kampen samt hjemmebanefordelen, skimtede nordsjællænderne en udligning i semifinaleserien.
Bears' 17-0 run startet af en trepointscoring af Andreas Jakobsen og fulgt op af scoringer af bl.a. Jason Siggers og Nicolai Iversen, afgjorde imidlertid kampen, og kun i sidste minut fik Hørsholm pyntet lidt på resultatet.
Bears scorede ti trepointscoringer på bare 19 forsøg i en kamp, hvor slutspillet betød, at kampens intensitet var særdeles høj.
Bears og 79ers mødes igen mandag, og her kan Bears sikre sig selv fire matchbolde mod sin sjette DM-finale i træk. Kampen starter kl. 15.30 og sendes direkte i DK4.
|