MATHIAS BACH ASSISTANT COACH FOR ABF
Det bliver den 27-årige Mathias Bach, der sammen med head coach Michael Niebling, skal stå i spidsen for Bakken Bears’ udviklingshold, ABF, i den kommende sæson.
Mathias Bach spillede ungdomsbasketball i Skovbakken og har siden spillet basketball på liganiveau i både Svendborg og Aalborg.
- Det bliver en interessant udfordring, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Mathias Bach.
ABF spiller i den kommende sæson i landets næstbedste række, 1. division. Holdet rykkede op fra 2. division efter en flot sæson, der gav 16 sejre i 18 kampe.
Bakkenbears.com vil løbende følge ABF i den kommende sæson.