BakkenBears

DM-FINALE 3, MANDAG DEN 20. APRIL KL. 19:15
Pre game notes:
Bakken Bears møder Svendborg Rabbits i DM-finalerne 2009. Kampen er den tredje af op til syv kampe. Når et hold har vundet fire kampe, er mesterskabet vundet. Bakken Bears har vundet finale 1 (84-83) og finale 2 (85-79).

Kampsponsor:
Dagens kampsponsor er Euler-Hermes.

Dørene åbnes:
Dørene åbnes kl. 18.00.

Billetpriser:
Ved køb af billetter ved indgangen er prisen 100 kr. for voksne og 50 kr. for studerende/pensionister/børn.

Fordeling af pladser:
Der er som udgangspunkt "free seating" til Bakken Bears' hjemmekampe i NRGi Arena. Undtaget herfra er dog pladser i sektion A2, der er reserveret til sponsorer. Da der er free seating, opfordres tilskuerne til at komme tidligt. Jo før man kommer, jo bedre plads får man.

Venligst noter, at sæsonkort og Club Bears-kort ikke giver adgang til finalekampe.

Tv:
Dk4 viser kampen direkte. Næste tv-kamp på dk4 vil være den fjerde DM-finale, der spilles torsdag den 23. april i Svendborg. Her viser dk4 fra kl. 19.00.

Præsentation:
Et ungdomshold fra AGF Basketball vil løbe ind sammen med spillerne fra Bakken Bears. AGF er medlem af "Club Bears", der er et samarbejde mellem otte basketballklubber i Århus-området og Bakken Bears.

Underholdning:
Der vil være underholdning i halvlegspausen.

NBA Live:
I foyeren vil der være mulighed for at spille NBA Live på de opstillede konsoller.

Andre aktiviteter:
I et samarbejde mellem Bakken Bears, AGF Basketball og Scleroseforeningen, vil der være salg af lodder til fordel for Scleroseforeningens arbejde.

Forplejning:
Boderne i foyeren åben fra kl. 18.15.

Klub 100:

Da der er tale om en DM-finalekamp, vil der ikke være Klub 100.

Næste hjemmekamp:
Næste hjemmekamp er den femte DM-finale, der spilles mandag den 27. april under forudsætning af at Bakken Bears ikke vinder såvel kamp 3 mandag og kamp 4 torsdag. Ellers ses vi i 2009/10.

Husk at Bakken Bears arrangerer bustur til finale 4 i Svendborg.