I forbindelse med mandagens første semifinaleopgør mod Aabyhøj blev Bakken Bears' nye maskot præsenteret. Nu starter konkurrencen: Hvad skal maskotten hedde?
Lad os få dit navneforslag - eller gerne flere forskellige. Send dit bud på mail til info@bakkenbears.com eller post det på Bakken Bears Facebook-side senest den 7. april 2010.
Vurdering og beslutning træffes af et dommerpanel bestående af tidligere Bears- og landsholdsspiller Jonas Buur, nuværende Bears-spiller og landsholdsspiller Andreas Jakobsen og sportsdirektør Michael Piloz.
Vindernavnet og vinderen vil blive offentliggjort ved efterfølgende kamp i NRGi Arena. Derudover vil det også fremgå på Bakken Bears hjemmeside og på Facebook.
Vinderen får - udover æren - en signeret Bakken Bears shooting shirt.
På med tænkehatten og kom med dit bedste bud!