På Bakken Bears-holdet i den kommende sæson vil også være endnu to gengangere fra sidste sæson. Gennemrutinerede Jens Jensen tager endnu en sæson for Bears, og hans næste kamp vil være nr. 400 i Bakken-regi.
Derudover fortsætter islandske Gudni Valentinusson, der har tegnet en to-årig aftale med Bakken Bears. Gudni der efter et år hos ABF slog igennem hos Bears i den forgangne sæson, er faldet godt til i Århus, og er nu for alvor klar til at bide fra sig i Canal Digital Ligaen.
Dermed har Bakken Bears i alt ti spillere på plads til den kommende sæson. Udover de to nævnte er det Andreas Jakobsen, Andreas Jørgensen, Peder Linnet, Mads Bloch, Mads Nyboe, Chris Christoffersen, Torre Johnson og Chris Nielsen. Sidstnævnte kommer til fra Randers, mens de øvrige er gengangere fra den seneste sæson.
Bakken Bears starter sæsonen den 26. september, når holdet gæster SISU.