Aktiviteter

VELKOMMEN TIL BEARS SUMMER CAMP 2008
4.-8. august 2008
i Vejlby-Risskovhallen, Aarhus
Skovbakken Basketball, Aarhus Bears og Bakken Bears er - i samarbejde med DGI Østjylland - stolte over at kunne invitere til Bears Summer Camp.

HVEM KAN DELTAGE?
Bears Summer Camp: Campen er for alle, som har lyst til at bruge fem dage på intensiv træning, udført af nogle af landets bedste trænere, anført af Bakken Bears anfører Jens Jensen. Campen er åben for klubmedlemmer såvel som for ikke-medlemmer, der ønsker at blive bedre til at spille basketball - dog skal du tidligst være født mellem år 1989 og år 2000.
Vi glæder os meget til at se både medlemmer fra en masse forskellige klubber som ikke-medlemmer. Der er plads til øvede spillere og nybegyndere, og der vil blive taget hensyn til den enkelte spillers niveau, så alle får optimalt udbytte af campen!
I 2008-udgaven af den traditionelle camp vil vi lægge vægt på individuelle færdigheder (60 %) og spil/konkurrencer (40 %).

HVAD SKER DER PÅ CAMPEN?
· 6-7 timers intensiv træning med toptrænere hver dag
· En masse øvelser, der vil hjælpe dig til at forbedre dine individuelle færdigheder
· Bears Summer Camp turnering med finaler
· Videoanalyse af dit skud
· Hummel / Spalding Shop, hvor du kan købe basketball-tøj og bolde
· Konkurrencer med præmier
· Kåringer af campdeltagere
· Camp talks af kendte trænere og spillere
· Billede med alle campdeltagere
· Frokost alle dage
· Billet til Bakken Bears' første hjemmekamp i sæsonen 2008/09
· Alle deltagere får en kvalitets t-shirt fra Hummel

ALDERSGRUPPER
Der underopdeles efter alder og kvalitet, så alle får sparring i forhold til kvalitet og aldersmæssig udvikling. På Bears Summer Camp'en laves grupperingerne så vidt muligt under hensyntagen til aldersgrænserne i sæsonen 2008/09, så hver deltager kommer til at træne sammen med sine kommende holdkammerater og modstandere, men der er i øvrigt fleksible aldersgruppering i forhold til spillerens ønske og bedste.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Bears Summer Camp:
Alle dage trænes 9.00 - 16.00, dog fredag kun til kl. 15.00.

Sted: Vejlby-Risskovhallen, Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov

Madkort: Der er madkort inkluderet i tilmeldingsgebyret.

Bolde: Du skal medbringe din egen bold på campen. Du kan evt. købe en bold hos Sport Direct. Indkvartering: Vi henviser deltagere, der kommer langvejs fra til overnatning på vandrerhjem eller lign. Henvend dig, hvis du har ønsker i den retning.

BETALING
Det koster kr. 900 at deltage.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig elektronisk her
Tilmelding skal ske senest den 20. juni 2008.
Spørgsmål vedr. tilmelding kan ske til DGI Århusegnen, tlf: 79 40 43 00.

SPØRGSMÅL
Spørgsmål kan rettes til:
Michael Piloz - mp@bakkenbears.com
tlf. 89 38 60 00

PROGRAM
Alle deltagere vil få tilsendt flere oplysninger lige efter tilmeldingsfristen er udløbet.

SKOVBAKKEN BASKETBALL, AARHUS BEARS, BAKKEN BEARS OG DGI ØSTJYLLAND GLÆDER SIG TIL AT KUNNE BYDE DIG VELKOMMEN TIL EN SPÆNDENDE OG LÆRERIG CAMP!