Kampe

BAKKEN BEARS - Værløse/Farum 93-84 (29-22, 54-42, 71-60)
6. december 2000, Jordanligaen, 12. runde

Points

Martin Hermansen 24,Jonas Buur 1, Sune Thyssen 12, Henrik Jønsson 10, Jens Jensen 9, Søren Ege 8, Sune Henriksen 7, Mads Sigersted 3, Mads Kjær 3, Georges Djanabia 3

Points Værløse/Farum

Aaron Winkle 31, Jeffrey Markray 18, Michael Moka 13, Klaus Petersen 9, Bent Danielsen 5, Christian Adolfsson 4, Ignacio Munoz 2, Peter Johansen 2, Monty Larsen 0, Allan Tornager 0

Rebounds

Martin Hermansen 10, Søren Ege 7, Jonas Buur 7, Sune Thyssen 5

Assists

Mads Sigersted 4, Sune Thyssen 4

Steals

Jonas Buur 5, Martin Hermansen 3

"Dagens Bear"

Martin Hermansen, der havde sin første double-double i denne sæson (24 points og 10 rebounds). Martin ramte nogle utroligt skud og scorede hele 9 af sine 14 forsøg, heraf 4 af 5 3ere.

Tilskuere

200 i Vejlby-Risskovhallen

Kommentarer

Det blev til en sejr på hjemmebanen i Vejlby-Risskovhallen over et ellers godt Værløse/Farum-hold. Værløse/Farum savnede dog helt klart sin normale guard, Eric Bell, der er ude med hjerteproblemer. Den nye amerikaner Aaron Winkle spillede en stor kamp og 31 points og 10 assists gjorde ham til sit holds profil, trods lidt for mange brændte forsøg.

Kampen kom godt i gang og tempoet var højt fra begge sider. Bakken Bears scorede hele 29 points i første quarter og havde holdet haft en bare nogenlunde scoringsprocent på straffekast, var det blevet til 6-7 points mere. I anden periode kom Værløse/Farum flot tilbage og fik udlignet, inden især Martin Hermansen rullede sig ud. Et par flotte 3-pointsscoringer og et par steals gjorde, at Bakken Bears gik til halvleg med en 12-pointsføring.

Det kom Værløse/Farum sig ikke over. Holdet nåede ikke tættere på end 6 points, i begyndelsen af fjerde periode, for så at se Hermansen score sin fjerde og sidste 3er. Nu er det ikke kun Martin, der skal roses. Sune Thyssen fortsatte sin formfremgang og flotte spil og savnet af Jesper Krone, der var ude med sygdom, var ikke mærkbart med godt spil af Sune Henriksen og Mads Sigersted. Endelig leverede Jonas Buur en flot indsats og han holdt Jeff Markray mindst til uafgjort!

Denne kamp var Bears sidste inden pokalfinalen om 11 dage imod Stevnsgade i KB-hallen - og det blev en god generalprøve.



Link til Værløse/Farums site