(12-22, 39-39, 67-44)
|
Points |
Jeff Schiffner 25, Søren Ege 17, Asger Nielsen 14, Jonas Buur 8, Andreas Jørgensen 7, Martin Thuesen 5, Jens Jensen 2, Mads Sigersted 0, Jeppe Jensen 0, Daniel Meltesen 0, René Madsen 0 |
|
|
Points Hørsholm |
Brian Sigafoos 14, Adam Darboe 12, Troels Halling 12, Christian Nielsen 8, Christian Rasmussen 6, Simon Boye 4, Jakob Skjold-Jørgensen 4, Rasmus Vogelsang 0, Jesper Bertelsen 0, Danni Hvidkjær 0 |
|
|
Rebounds |
Søren Ege 5, Jonas Buur 5 |
|
|
Assists |
Martin Thuesen 7, Jens Jensen 4 |
|
|
Steals |
René Madsen 3, Mads Nyboe 2, Asger Nielsen 2 |
|
|
Blocks |
Jeff Schiffner 1, Jonas Buur 1, Mads Nyboe 1 |
|
|
"Dagens Bear" |
Jeff Schiffner |
|
|
Tilskuere |
Ca. 200 i Vejlby-Risskovhallen |
|
|
Kommentarer |
I en kamp der bølgede mere op og ned end en optimistjolle i orkan vandt Bakken Bears en sikker sejr over Hørsholm. Hørsholm startede ellers kampen bedst og virkede mere sultne end bjørnene, der helt sikkert ikke vil huske tilbage på 1. periode med glæde. Især var Adam Darboe og Brian Sigafoos godt spillende, hvorimod det var umuligt at udpege en bjørn, som spillede på vanligt niveau. Helt fortjent vandt Hørsholm 1. periode med 10 point.
Efter den korte pause kom hjemmeholdet en anelse mere med i kampen, og scorede de første 11 points i 2. periode. Især amerikanske Jeff Schiffner fik gang i fyrværkeriet og scorede 14 point i denne periode alene. Også Søren Ege og Jonas Buur hjalp til med at rette lidt op på den forfærdelige 1. periode med seks point hver. Som halvlegen skred frem kunne man blive i tvivl om det var en postkasse der stod på Bakken Bears-sidelinie eller om det var træner Geof Kotilas ansigtskulør, der var skiftet fra gasblå til rød...
Bjørnene var som forvandlede efter pausen. Pludselig lyste energien ud af de lokale helte. 3'erne haglede pludselig i Hørsholms kurv. Asger Nielsen sagde tak for trænerens tillid med tre flotte 3'ere og Jeff Schiffner havde også et par stykker. Da Hørsholm samtidig blev holdt i et jerngreb var kampen reelt afgjort efter denne periode, hvilket periodeciffrene på 28-5 taler deres tydelig sprog om.
Fjerde periode blev en tam affære, hvor hjemmeholdet ikke rigtig kunne finde vej til netmaskerne mere. Andreas Jørgensen kom ind og sluttede flot af med syv sikre point. Der blev også givet Basketliga-debut til Jens Jensens lillebroder, Jeppe Jensen.
En noget sløv start på den nye sæson af bjørnene. Jeff Schiffner og Asger Nielsen var heldigvis i hopla fra 3-pointslinien, og deres skud var afgørende for, at Bakken Bears trods alt kunne vinde en sikker sejr. Jeff Schiffner hjemmebanedebuterede med fem 3-pointsscoringer og 25 points i alt, mens Asger Nielsen scorede fire 3'ere og 14 points i alt. Chris Christoffersen blev præsenteret for det århusianske publikum før kampen. Bakken Bears er med sejren fortsat ubesejret i Basketligaen 2004/05, men ingen er vist i tvivl om, at der skal en helt anderledes indsats på banen når Aabyhallen byder på det klassiske sporveje-opgør i næste weekend.
|
|