Kampe

BAKKEN BEARS - HORSENS IC
Torsdag den 28. oktober kl. 18:30
Vejlby-Risskovhallen

Bakken Bears tager imod ærkerivalerne fra Horsens i torsdagens kamp i Vejlby-Risskovhallen. Der er intet hold, der kan sætte bjørnene op som en kamp mod salami-drengene fra Horsens, så som i de foregående indbyrdes kampe kan der forventes flot og intens basketball torsdag i Vejlby-Risskovhallen. Kampen bliver transmitteret på DK4 samme aften kl. 21:30 og spilles bl.a. derfor allerede kl. 18:30! Det bliver desuden den første chance for at se en af Danmarks højeste personer når den 218 cm. høje Chris Christoffersen for første gang trækker Bakken Bears-trøjen over hovedet. Vel mødt!

Vidste du
  • Bakken Bears' seneste seks nederlag til Horsens IC er faldet i Horsens.
  • Bakken Bears' seneste hjemmebanenederlag til Horsens IC var 12. november 1998, da HIC vandt 85-64. Den kamp blev spillet 24 timer efter Bakken Bears var kommet hjem fra en tur til Florida, hvor holdet havde spillet fem kampe på syv dage.
  • Horsens IC er det hold, som Bakken Bears har spillet tredjeflest kampe imod. Kun SISUs 90 og Stevnsgades 81 indbyrdes kampe overgår de 63, der er spillet mod Horsens IC. Vibys 56 og Falcons 50 følger lige efter, men de to hold spiller Bakken Bears kun meget sjældent mod pt.
  • I sidste sæson mødtes de to hold hele syv gange, hvor Bakken Bears vandt seks. Udover to grundspilskampe blev det til et pokalfinalemøde og fire DM-finalekampe. I begge finaler trak Bakken Bears det længste strå.
  • De to hold er de ældste og højeste i Danmarksturneringen. Bakken Bears har fire spillere mellem 204 og 218 cm, mens Horsens IC også har fire 2-meter-drenge, de spænder mellem 202 og 206 cm.

  • FAKTABOKS
    Bakken Bears mod Horsens IC:
    63 kampe
    32 sejre
    31 nederlag
    score: 4978-4976 (+2)

    Horsens' hjemmeside


    Bakken Bears mod Horsens i Århus N:
    29 kampe
    16 sejre
    13 nederlag
    score: 2341-2286 (+55)

    Seneste ti kampe
    (Bakken Bears nævnt først):
    22-09-02 Horsens IC H 92 69
    05-11-02 Horsens IC H 94 85
    01-12-02 Horsens IC U 80 87
    07-11-03 Horsens IC H 92 71
    07-12-03 Horsens IC Neu 66 64
    22-02-04 Horsens IC U 83 76
    14-04-04 Horsens IC H 88 74
    17-04-04 Horsens IC U 67 75
    21-04-04 Horsens IC H 84 62
    26-04-04 Horsens IC U 84 79