Nyhedsarkiv | BEARSKABALEN GÅR OP MED DANSK PROFIL

BEARSKABALEN GÅR OP MED DANSK PROFIL

Oprettet d.

Bakken Bears har afsluttet rekrutteringen til den nye basketballsæson med kontraktunderskrivelsen med en dansk topprofil. Det drejer sig om en spiller, der har titlen som landsholdsspiller, tidligere udlandsprofessionel i Tyskland, Italien og Sverige samt tidligere vinder af titlen som Basketligaens MVP – nemlig den 24-årige forward Darko Jukic.
 

199 cm høje Jukic har spillet basketball i Falcon inden han som 19-årig flyttede til Tyskland for at spille for ratiopharm Ulms Bundesligahold og deres akademi. Efter en sæson vendte han hjem til Danmark til to sæsoner i Aabyhøj, men det var i 2012-2013 Jukic brød igennem i Horsens IC. Her blev han kåret som MVP i Basketligaen efter at have scoret 21,4 point, taget 8,8 rebounds og snittet 3,6 assists.
 

Den gode sæson i HIC gav ham samtidig en kontrakt i Fileni Jesi i Italien og efterfølgende i Södertälje Kings i Sverige. Især sidstnævnte sted gav stor succes med et svensk mesterskab og deltagelse i EuroChallenge, hvor Jukic var den spiller med den højeste 2-pointprocent i hele turneringen! Darko Jukic er endvidere blandt ankerpersonerne på landsholdet, der i disse dage er ved at afslutte en turne i Kina.
 

Det er altså en af de allerdygtigste danske spillere, der skal spille hos Bakken Bears i den kommende sæson. Jukic bliver den sidste nye spiller – eneste usikkerhedspunkt er hvorvidt den i øjeblikket knæskadede Simon Bjørnebo fortsætter hos Bears.
 

Darko Jukic glæder sig til at spille EuroChallenge. siger: ”Deltagelse i europæiske kampe har været altafgørende for min interesse for Bakken Bears. Jeg føler Bears er et godt fit for mig – fordi klubben tager udgangspunkt i et professionelt set up. Rammerne er perfekte for min videre udvikling, og jeg glæder mig til at komme i gang.”

Sportsdirektøren er også en tilfreds mand: ”Det er fantastisk at vi kan afslutte rekrutteringen med en dansk topprofil som Darko. Vi har så mål at have de bedste danske spillere, og dem tilhører Darko bestemt. Vi synes truppen med tilførelsen af Darko er meget velafbalanceret, og glæder os til at komme i gang”, siger Michael Piloz.
 

Bearstruppen er nu meget tæt på komplet. Eneste usikkerhedspunkt er knæskadede Simon Bjørnebo, der endnu ikke har planlagt sin kommende sæson.
 

Guards:
homas Lærke, Aladdin Barakeh, Sebastian Åris, Kristoffer Løwenstein, Mathias Thibault, Mikkel Plannthin (fra Svendborg), Carles Bivia (fra Andorra, Spanien)
 

Forwards:
Morten Sahlertz, Jacob Meller, Sylvester Berg, Darko Jukic (fra Södertälje Kings, Sverige) og evt. Simon Bjørnebo

Big guys:
Nicolai Iversen, Chris Christoffersen, Keane Thomann (fra BMI) og Michel Diouf (fra Burgos, Spanien).

Sæsonen 2015/16 starter primo oktober.

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by