Hotel Royal
Oprettet 21/11 2016Byens ældste hotel emmer af legendarisk atmosfære, hvor historie, kunst, gourmet og selvforkælelse, smelter sammen til en oplevelse udover det sædvanlige. Hotel Royal er et klassisk De Luxe Hotel, beliggende i hjertet af Århus, omgivet af Domkirken, Store Torv og Latinerkvarteret. Hotellet der er bygget i 1838, bliver løbende renoveret og moderniseret med nænsom hånd. Hotellet fremstår i dag som et godt eksempel på den smukke danske arkitektur fra sidste århundrede, – fyldt med atmosfære og historie. Alle 64 værelser er individuelt indrettet med ægte kunst, marmorbadeværelse, minibar, telefon samt satelit-tv. Restaurantkapaciteten i vor restaurant Queens Garden er på ca. 90 spisende gæster. Hotel Royal tilbyder små charmerende mødelokaler med kapacitet op til 30 personer.