thomas_laerke-w420

Games | 2021-03-03

Svendborg Rabbits vs. Bakken Bears

For første gang i 105 dage led Bakken Bears et nederlag, da bjørnene tabte 103-97 på udebane mod Svendborg Rabbits.

Svendborg Rabbits var foran i hele første halvleg, men Bears fik alligevel skabt kontakt og udlignet ved 49-49 godt et minut inde i tredje periode. Herefter svarede fynboerne igen med et ganske imponerende 21-0 run, bl.a. efter fem trepointscoringer, og det afgjorde reelt kampen i Svendborg Idrætscenter. Fynboerne havde et forspring på 20 point (80-60) ind i kampens sidste periode, men selvom fynboerne førte med 17 point (99-82), da der resterede to minutter af kampen, lykkedes det alligevel Bears at skabe spænding. Bears nåede så tæt på som 100-96 efter virkelig gode aktioner af Ryan Evans og Anton Harbo, men hullet var alligevel blevet for stort, og Svendborg kunne hente den første sejr over Bakken Bears i denne sæson.

Svendborg spillede en flot kamp og skød flotte procenter (14/26 bag trepointslinjen – Bears skød til sammenligning 7/31). Når det er sagt, så skal Bears også kigge indad og konstatere at modstanderne at modstanderne i de seneste tre kampe mod Pro A-hold har scoret 103, 91 og 100 point. Intensiteten i forsvaret skal forbedres frem mod slutspillet.

Nederlaget var Bakken Bears’ første siden den 18. november, og dermed slutter en stribe på 19 sejre i træk.

Ryan Evans var bedste Bearsspiller med imponerende 20 point, 17 rebounds og 6 assists. Deshawn Stephens scorede 20 point og tog 11 rebounds, mens QJ Peterson endte på 17 point, tog 5 rebounds og havde 4 assists.

For Svendborg Rabbits scorede Sebastian Åris 24 point, mens Brandon Tabb sluttede kampen på 22.

Daniel Mortensen måtte desværre udgå efter et vrid i anklen. Bl.a. for hans skyld er det godt, at Bakken Bears har ni dage til næste kamp, fredag den 12. marts ude mod Team Fog Næstved.

Kampens resultat:

103-97

Dato:

onsdag 03. marts 2021

Tid:

19:00

Arena:

Svendborg Idrætscenter

Se statistikken

Rabbits venter onsdag

Bakken Bears sluttede februar med to sejre på udebane, og marts måned starter hele fire udebanekampe i træk. Den første af disse spilles onsdag, når turen går til Sydfyn, hvor Bears skal op imod Svendborg Rabbits.

Onsdagens kamp bliver den første, hvor Bakken Bears’ danske og kenyanske landsholdsspillere er tilbage i truppen. Det bliver dog uden Darko Jukic, hvis brækkede hånd koster ham en længere pause.

Bakken Bears har sikret sig ligaens førsteplads, men der er stadig kamp om de øvrige pladser i toppen af Basketligaen. Onsdagens modstander, Svendborg Rabbits (13 sejre, 8 nederlag), to point efter Horsens IC (14 sejre, 7 nederlag) og a point med Randers Cimbria (13 sejre, 7 nederlag). Eftersom Horsens IC tager imod Randers Cimbria torsdag, kan Rabbits avancere med en sejr over et Bakken Bears, der ikke har noget at spille for placeringsmæssigt, men kan bruge de kommende kampe som indflyvning mod pokalfinalen den 3. april og slutspillets start umiddelbart herefter.

Bears og Rabbits har mødt hinanden tre gange tidligere i denne sæson. Bakken Bears vandt knebent (81-77) i pokaltureringen, mens det er blevet til to Bears-sejre i Basketligaen. I november blev det 96-87 i Aarhus, mens det i den sidste kamp inden landskamppausen blev 111-91 i Svendborg. I de to Basketligakampe har Brandon Tabb brændt nettet af. Den tidligere HIC-spiller har scoret 36 og 37 point i de kampe, hvilket er med til at gøre ham til topscorer for Rabbits (16,5 point pr. kamp) foran den tidligere Bearsspiller Sebastian Åris (14,9 point pr. kamp).

Efter onsdagens opgør i Svendborg resterer der for Bears fire kampe i grundspillet. Bears skal op imod hver af de fire andre Pro A-hold hver én gang i et hidsigt slutprogram, der skal definere, hvilken seedning holdene får i slutspillet.

Du kan se kampen fra kl. 19.00 på Fanseat.com – se optakt fra 18.20 på BearsTV (som du kan se på Bakken Bears’ facebook-side eller YouTube-kanal).

 

Hovedsponsorer

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by