thomas_laerke-w420

SPILLERE | KRISTOFFER LØWENSTEIN

KRISTOFFER

Nationalitet: Dansk

Født: 03.05.1994

Højde: 182

Vægt: 83

Position: Guard

Spillersponsor: Hoei Danmark

Bears spiller siden: 2012

Debut: 23.09 2012 imod Hørsholm 79’ers

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Kristoffer-Løwenstein

 

Kristoffer Løwenstein er et produkt af Skovbakkens ungdomsafdelingen, og var som U18-spiller en del af EBAA-projektet, som samler de bedste lokale spillere. Udover en sæson i Hjemly i starten af karrieren, har han altid spillet i Aarhus, og er derfor en af dem, som har været i klubben længst tid.

Han er en rigtig slider, som arbejder benhårdt og giver den fuld gas til træning. Han har fuldt fokus på holdet, og er altid til rådighed. Han er en spiller som kan lidt af det hele, men hans store force er helt klart hans trænings- og arbejdsiver. Ved siden af basket, læser Kristoffer til maskiningeniør på Aarhus Universitet. Og så er det ikke for sjov, at han går som holdets computergeni. Kristoffer har udviklet et program, som kan registrere folks træningsintensitet, deres fysiske formåen og hvor trætte de er. Et program som trænerne flittigt bruger i den fysiske del af træningen, og når spillerne skal testes i sæsonopstarten. Faktisk er flere af de danske håndboldklubber også begyndt at bruge programmet. Så her er en mand, som har skruet hovedet rigtigt på, og kan spille en god gang basket.

Kristoffer er vokset op i Risskov, hvor han har boet hele sin barndom. Han har spillet basket siden han var seks år gammel, hvor han udfoldede talentet i familiens baghave. Indtil han var 14 år dyrkede han også fodbold og golf, men en dag besluttede han, at det skulle være basketball og trænede hårdt hver dag. En spiller han ser op til er Barcelonas Brad Oleson, mens han holder med det San Antonio Spurs i NBA. Hos Spurs er holdet vigtigere end individet, hvilket går godt i spænd med Løwensteins personlighed.

 

Bonusinfo: Kristoffer har formået at se både Lebron James og Kobe Bryant spille på tre dage – og hvilke kampe! Lebron lavede 54 point, imens Kobe scorede hele 61!

 

Tidligere klubber: Hjemly (2010-2011), EBAA (2011-12), Bakken Bears (2012-)

Hovedsponsor
Nybolig Erhverv
Danbolig
Kaj Ove Madsen

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by