thomas_laerke-w420

SPILLERE | MARIUS SØRENSEN

MARIUS

Nationalitet: Dansk

Født: 13.11.1997

Højde: 182

Vægt: 75

Position: Point Guard

Spillersponsor: Kaj Ove Madsen

Bears spiller siden: 2016

Debut: 21.01.2017

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Marius-Sørensen

 

Marius Sørensen er endnu en af Bakken Bears’ unge spillere. Han er en utrolig dygtig spilstyrer og boldfordeler, som har et rigtig godt touch på bolden og samtidig er hurtig. En ung fyr som de sidste par år har udviklet sig virkelig meget, og taget store skridt, hvor han er blevet markant bedre til at tage de rigtige beslutninger. Han er meget fokuseret og viljestærk. Selvom det ikke altid er det nemmeste i verden at være blandt de mindste, når man spiller basket, bliver Marius ikke slået ud, men knokler bare på. Og det er blandt andet noget der viser sig hver eneste sæson, når spillerne bliver testet. Her ligger Marius altid højt, når det gælder om at løbe. Udenfor banen er Marius en meget beskeden og stille fyr, til trods for hans position som point guard, så trænerne glæder sig til den dag, han begynder at åbne munden og sætte de ældre spillere på plads, for det berettiger hans evner ham bestemt til. Han kommer oprindeligt fra en anden af Bakken Bears’ samarbejdsklubber BMI, og klubben er meget stolt af, at endnu et samarbejde har båret frugt og resulteret i en talentfuld spiller.

Marius er vokset op i den lille by Beder, syd for Aarhus. Han har spillet basket siden han var fem år gammel, hvor han startede karrieren hos BMI Bloodhounds, hvor han også spillede, indtil han blev indlemmet i EBAA, og nu er en del af Bears-truppen. Ved siden af basketball går Marius på Marselisborg Gymnasium.

Som point guard søger Marius inspiration hos en ”kollega” i Houston Rockets’ Chris Paul. Og selvom der ikke er ét bestemt favorithold, så følger han flere hold både i Europa og NBA.

 

Tidligere klubber:

BMI Bloodhounds (2002-2016), EBAA (2014-2017), Bakken Bears (2016-)

Hovedsponsor
Nybolig Erhverv
Danbolig
Kaj Ove Madsen

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by