BearsPADEL
I Bakken Bears er vi ikke kun tossede med basketball og netværk! Vi er også ret store fans af padel (og endnu mere netværk). Derfor stablede vi tilbage i februar et nyt sjovt netværksarrangement på benene, hvor vi samles om en anden sportsgren end normalt og samtidig i det gode netværks ånd. Arrangementerne er kun tilgængelige for kommercielle partnere og netværksmedlemmer.
Det gode netværk er i hovedsæde, men i jagten på at opnå nogle intense og jævnbyrdige opgør inddeles medlemmerne i en A- og B-pulje. Det vil derfor være muligt at deltage uagtet erfaringen med og evnerne inden for padel.
Hver gang vil være bygget op som americano-tunrering, hvilket betyder, at der til hver gang netværkspadel spilles flere runder. Hver runde har man både en ny medspiller og nye modstandere. På den måde duelleres der mod mange forskellige. Samtidig når man hele vejen rundt og når at have mange løbende snakke med alle BearsPADEL-medlemmer.
Konceptet er en blanding af motion, indædte dueller i en af de mest nypopulære og vækstende sportsgrene samt en masse gode snakke mellem runderne. Hver gang afsluttes med en kold øl eller sodavand, mens pulsen falder, og de gode netværkssnakke fortsættes.
Mix det sammen med en masse gode samarbejdspartnere og netværksentusiaster, som altid er garant for godt humør, høj intensitet, lysten til at ville hinanden og ikke mindst den gode netværksånd – og ja, så har du opskriften på et rigtig fedt netværkskoncept!
Til den kommende sæson udvider vi fra 24 til 32 pladser.
Datoerne for den kommende sæsons BearsPADEL finder du her:
- Fredag d. 08/09-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 22/09-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 06/10-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 27/10-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 10/11-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 24/11-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 15/12-23 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 12/01-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 02/02-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 23/02-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 08/03-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 22/03-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 19/04-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 03/05-24 kl. 14:45-17:30
- Fredag d. 24/05-24 kl. 14:45-17:30
Pakken består af:
- 16 x Padel i 2 timer (med pauser indbygget)
- En øl/sodavand efterfølgende pr. gang.
- Et eksklusivt BearsPADEL case til dit bat
- Gratis 3 timers parkering ved døren.
Arrangementet vil foregå i det nyåbnede Pakhus77 på Hveensgade 5 på Aarhus Ø.
Tilmelding og mere information hos Mathias Kehlet på mk@bakkenbears.com eller Nikolaj Stidsen på ns@bakkenbears.com.
Vi håber, at I vil være med til at netværke, samtidig med at vi får sved på panden og dyster om æren.