Revanchetid på Sjælland

Bakken Bears led i sidste uge det første nederlag i 105 dage, da Svendborg på Fyn vandt 103-97. På fredag – ni dage senere – har Bakken Bears muligheden for at slå tilbage – denne gang ganske vist på Sjælland, hvor hjemmeholdet hedder Team Fog Næstved.

Basketligaens slutspurt er i gang. Holdene i ligaens øverste halvdel har fire kampe tilbage af grundspillet (Randers Cimbria dog fem) inden denne uges spillerunde, der udover Næstved-Bears også byder på en spændende kamp onsdag i Randers, der tager imod Svendborg Rabbits. Vinderen af den kamp kan nå Horsens IC på andenpladsen, mens taberen skal følge med i fredagens opgør i Arena Næstved, idet hjemmeholdet med en sejr kan nærme sig fjerdepladsen.

Bakken Bears har – uanset resultatet af de resterende kampe – allerede vundet Basketligaens grundspil og dermed sikret sig det bedste udgangspunkt inden slutspillet, mens Næstved skal gøre rent bord i de resterende kampe – der er mod Copenhagen, Horsens IC og BK Amager – for at have en realistisk chance for at avancere fra den øjeblikkelige femteplads.

Team Fog Næstved har Basketligaens statistisk set næstbedste forsvar (80,7 point pr. kamp, kun overgået af Bakken Bears med 80,0), mens angrebsspillet har ikke været lige så imponerende. Sjællænderne scorer 81,3 point pr. kamp, hvilket kun tre hold gør mindre godt.

Samuel Idowu har haft en fremragende sæson, og han er både holdets mest scorende (15,9 point pr. kamp)  og bedste rebounder (6,3 rebounds pr. kamp). Flest assists pr. kamp står den tidligere Bearsspiller Frederik Hougaard Nielsen for (7,6 assists pr. kamp). Det hører med til historien, at den danske landsholdsspiller først kom til sæsonen efter nytår, og således blot har spillet fem kampe. Roses skal også Alante Fenner, der måske har været Næstveds bedste spiller over hele sæsonen. Fenner har imponerende statistikker (15,0 point, 5,2 rebounds, 5,1 assists, 2,1 steals pr. kamp, 35,8% bag trepointslinjen) i sin første sæson i Danmark.

Bakken Bears må fredag undvære Darko Jukic, der har brækket en knogle i hånden i forbindelse med det seneste landsholdsvindue. Thomas Lærke var ude med en skade i den seneste kamp, hvor Daniel Mortensen udgik med en ankelskade. De to sidstnævnte er begge tvivlsomme til opgøret på Sjælland.

Der er tip off kl. 19.15 i Arena Næstved – kampen kan som altid ses på Fanseat.com.

Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
NEWS ARCHIVE