BIG CHRIS BLIVER HOS BAKKEN BEARS

Bakken Bears og klubbens 218 cm høje center, Chris Christoffersen, fortsætter samarbejdet i yderligere to sæsoner.
Chris Christoffersen har været en særdeles vigtig brik i Bakken Bears DM-guldsæson og i den succesfulde EuroChallenge-deltagelse. I sidstnævnte turnering var Chris den femtebedste rebounder, og Chris ser frem til at spille flere europæiske kampe.
”At spille Europa Cup med Bakken Bears er en af målene med at forlænge med klubben. EuroChallenge er fantastisk motiverende for en erfaren spiller”, siger Chris Christoffersen.
For head coach Ville Tuominen er det vigtigt at den store bornholmer fortsætter for Bears: ”Det er vigtigt at Chris er en del af holdet også i den kommende sæson. Hans erfaring og størrelse er specielt uanset hvilket niveau han spiller på, og det giver os en konkurrencefordel.”
Den 34-årige center har med et par pauser spillet hos Bakken Bears siden 2004, og har i den periode spillet 327 kampe (#8 i Bearshistorien) og scoret 3.608 point (#6 i Bearshistorien). Chris Christoffersen har vundet syv DM-titler og fem pokalfinaler med Bakken Bears.
For sportsdirektør Michael Piloz er kontrakten med Christoffersen en del af målsætningen: ”Vi ønsker at udvikle, rekruttere og fastholde de bedste danske spillere. Chris er absolut dominerende på sin position, og det har været meget vigtigt at kunne fastholde Chris i Bakken Bears.”

chrischristoffersen 20140220 13.w1170.h440.crop
SLUTSPILLET ER TIL SALG
10 feb 2026

SLUTSPILLET ER TIL SALG

Det begynder at spidse til i Basketligaen, og slutspillet starter snart. Resten af sæsonen...
STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND
10 feb 2026

STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND

På fredag tager vi mod hovedstaden, hvor der venter et opgør mod BC Copenhagen....
HJEMMEKAMP I ARENAEN!
09 feb 2026

HJEMMEKAMP I ARENAEN!

Når Bakken Bears tager hul på mesterskabsslutspillet, spilles fire af de fem kampe på...
JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
07 feb 2026

JUBILÆUMSSEJR TIL BERG

Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og...
NEWS ARCHIVE