Klubbens historie

Bakken Bears har en historie, der har rødder langt tilbage i aarhusiansk basketball. I nedenstående har vi forsøgt at gennemgå højdepunkterne for det bedste herrehold henover navneskiftene fra ABF til Skovbakken og Bakken Bears.

1947-1952 BARNDOM

Dansk Basketball-Forbund blev stiftet januar 1947, og i basketballs barndom bredte interessen sig for det nye spil også i Aarhus, hvor der efterhånden afholdtes en lokal turnering med bl.a. klubber som Aarhus Håndbold Klub (AHK), der havde taget basketball på programmet, Studenternes Basketball Klub (SBK), som senere hed Aarhus Universitets Sport (AUS), Aarhus Katedralskole (AKI) og Seminariet.

1953-1956 STIFTELSE OG UDBREDELSE

I 1953 kom det i AHK til et opgør mellem håndbold- og basketballdelen.

Resultatet blev, at basketballspillerne meldte sig ud og stiftede Aarhus Basketball Forening (ABF) den 7. oktober 1953 på “Østergades Hotel”.

ABF/Skovbakken Basketball/Bakken Bears havde fået sin “dåbsattest”.

Den lokale turnering i Aarhus udvidedes kontinuerligt med ABF som den stærkeste klub.

I 1956 indførtes de 4 distriktsforbund i DBBF.

1957/58 FØRSTE DM-GULD

I denne sæson afholdtes de første officielle danske mesterskaber, hvor de 4 distriktsvindere mødtes i en cup-turnering i Otto Mønsted-hallen i København.

Semifinaler: ABF-Attila, Nykøbing F. 66-18 og Sisu-Svendborg 48-25

3. plads: Svendborg-Attila 33-32

Finale: ABF-Sisu 52-40

Klubbens første DM-guld var hjemme.

På holdet var 8 spillere, hvoraf de 5 spillede hele finalen: Hans Jørn Graversen, Erik Korsbjerg, Ivan Rasmussen, Kaj Leth Hansen og Einar Sørensen.

1958/59 SØLV

Også i denne sæson afvikledes danmarksmesterskabet som en cup-turnering med distriktsvinderne.

ABF fik sølv efter 29-47 mod Efterslægten i finalen.

1959-1962 VIDEREFØRELSE

Turneringen afvikledes nu – først med 6, siden med 8 hold – som en landsdækkende enkeltturnering, hvor ABF fik bronze i 61/62 og to 4. pladser.

Klubben spillede samtidig i den jyske 1. division for at få flere kampe, og holdet dominerede rækken.

ABF-spillerne, som trænede i en midtbyskoles gymnastiksal, var efterhånden så utilfredse med forholdene, at formand Victor Christensen og Erik Korsbjerg aftalte med bl.a. Bent Jørgensen, Skovbakken, at klubben videreførte basketball med sine spillere i Skovbakkens bedre faciliteter og organisation – i første omgang som en afdeling i Skovbakken Håndbold.

I 1962 stiftedes Skovbakken Basketball med Egon Juul-Andersen som første formand, og han, Gyula Györkös, Erik Korsbjerg og Ivan Rasmussen var blandt de spillere, der dannede grundstammen på holdet de følgende år.

1962-1965 FORTSAT SUCCES

Fra 1962 afvikledes danmarksturneringen som en dobbeltturnering, hvor Skovbakken fortsat havde succes med DM-sølv i 62/63 og 64/65 og bronze i 63/64.

1965-1970 TILBAGEGANG

I denne periode kunne medaljepladserne ikke fastholdes, men klubben placerede sig midt i rækken for til sidst med en 9. plads i 69/70 at rykke ned for første gang.

1970/71 2. DIVISION OG RETUR

Holdet vendte dog hurtigt tilbage. 2. division vest blev vundet i hård kamp med den nye lokale konkurrent, Viby.

1971-1973 STØRRE SERIØSITET

Selvransagelse efter året i den næstbedste række havde gjort det klart, at der skulle større seriøsitet i træningen. Steen Nue som coach indledte denne proces.

1973-1976 LANGT, SEJT TRÆK

Med Peter Torpet som coach blev træningsmængde og intensitet yderligere forøget. Et langt, sejt træk skulle der til for at mindske afstanden til den efterhånden udtalte københavnske dominans.

Holdet stabiliserede sig i divisionen og nåede semifinalerne i 74/75 og 75/76 i den nye pokalturnering.

Blandt profilerne var Ole Dreyer, Henrik Årdestrup, Poul-Erik og Lars Roger Sørensen, og Poul Jespersen debuterede.

I 1975/76 indførtes slutspillet som en afslutning på grundspillet.

1976-85 SOLIDT – DM-BRONZE – NED OG OP

I perioden fungerede Lloyd Zimet i to omgange og duoen Poul-Erik Sørensen og Lars-Jørgen Conrad som coaches, og holdet placerede sig oftest i midten af rækken.

Tilgangen af især Frank Stage til 78/79-sæsonen forstærkede Skovbakken, og i den efterfølgende sæson fik klubben DM-bronze og en plads i pokalfinalen efter en semifinalesejr over Falcon i overtid.

Finalen var den første, der blev spillet i Provinsen, men “hjemmebanen” i Viby-hallen var ikke nok, og Stevnsgade vandt 78-55.

Femtepladser de to følgende år var starten på den nedtur, der kom i 82/83, da Skovbakken med en 9. plads for anden gang rykkede ned i den første sæson efter Frank Stages skifte til Viby.

Igen blev det en hurtig retur efter et år i 2. division, hvor holdet ikke tabte en eneste halvleg.

1985-88 KONSOLIDERING

Med først Steve Oliver og derefter Henning Zacho som coaches konsoliderede klubben sig med en 7.-, 6.- og 8.-plads. I foråret 1988 fik Steffen Wich sin debut som head coach, da det lykkedes holdet at redde sig fra nedrykning.

1988/89 NYE MÅL

De sideordnede coaches, Peter Torpet og Ole Dreyer, havde en klar målsætning om, at Skovbakken i en periode på to år skulle tilbage og blande sig i kampen om slutspilspladser og medaljer.

Alle større klubber havde nu udlændinge på holdet, og turneringen var præget af stor bredde og jævnbyrdighed. Således var der i 12 af Skovbakkens 22 grundspilskampe mindre end 10 points forskel, og 4 af dem blev vundet med 1 point – alle af Bakken.

Kun få point skilte klubben fra grundspillets 4. plads, der gav kvalifikation til slutspillet.

Holdets profiler i perioden var Claus Martinsen, Per Pedersen, Asger Sturlason, Peter Dreyer og Henrik og Steffen Wich.

Charles Kane, der var kommet i 1987 som klubben første ”professionelle” spiller, var i året en sikker mand under kurven.

1989/90 TÆT PÅ – OG DM-SØLV

Kane blev afløst af Mladen Mitic, som kom til landet for at spille basketball.

Også denne turnering blev en intens fight for at nå grundspillets 4 øverste slutspilspladser.

I grundspillets 17. kamp mod de 4-dobbelte mestre fra BMS var tv-kampen flyttet til en proppet Aarhus Stadionhal, og på en minderig aften med premiere på spillerentré med lyskegler, røgkanon og ju-hu-piger fra klubbens juniormesterhold vandt Skovbakken 75-63 og indtog 1. pladsen i divisionen.

18. kamp tabtes til Stevnsgade, men Skovbakken sluttede på 2. pladsen.

I første semifinale i Aarhus vandt Stevnsgade med 1 point,75-74, efter at Steffen Wich havde brændt to straffekast i kampens sidste sekund.

Tre dage efter var der returopgør på et meget glat gulv i KB-hallen (danseturnering dagen før), og Skovbakken tog en grufuld revanche med en 1-pointsejr: 74-73.

Forbundet dikterede, at den tredje og afgørende kamp – til Skovbakkens store fortrydelse (klubben var sluttet foran Stevnsgade i grundspillet) – skulle spilles i KB-hallen allerede dagen efter, men med nyt gulv.

Her var Claus Martinsen den store helt trods sine 2 point i kampen. De faldt nemlig i overtidens sidste sekund på straffekast! 97-95.

I to finalekampe tabte Skovbakken ude 66-80, og på hjemmebanen i en udsolgt, entusiastisk Vejlby-Risskovhal endte det 70-75.

Et par BMS-esser var udslagsgivende, og holdet blev dansk mester for femte år i træk.

Finalen var i øvrigt Mads Sigersteds første, og blev også husket for Peter Dreyers tilnavn: Mr. 9%.

Årets trænere blev Peter Torpet og Ole Dreyer, og årets spiller Mladen Mitic.

Hele vejen var holdet støttet af en meget engageret Skovbakken-organisation.

Aarhus Stiftstidende sluttede dagen efter: “Skovbakken må nøjes med den mest fortjente sølv-medalje, der i dette sportsår er set i aarhusiansk idræt. Tillykke.”

1990-1994 SVÆRT AT BIDE SIG FAST

Med den nye coach i 90/91-sæsonen, Zdravko Nenadic, gik det imidlertid galt. Efter seks kampe med kun én sejr blev han fyret, og Steffen Wich, der var ude med knæproblemer, tog over.

Skaden var sket, og Skovbakken rykkede ned for tredje gang. Steffen blev coach for holdet, og straks gik turen tilbage til den bedste række.

Derudover nåede holdet semifinalen i pokalturneringen, hvor det blev til et 2-pointsnederlag til BMS.

Ansættelsen af Lloyd Zimet til 92/93-sæsonen blev ikke den ønskede gevinst, og endnu en nedrykning – den fjerde og indtil videre sidste – blev resultatet.

Det var i øvrigt sæsonen, hvor Flemming Stie og Jakob Mønsted var kommet fra henholdsvis Struer og Skive samt sæsonen, hvor Jens Jensen debuterede.

De store profiler på Skovbakken-holdet var dog stadig Mladen Mitic, Per Pedersen og Steffen Wich, indtil sidstnævnte blev endelig pensioneret med sit dårlige knæ.

Ligesom det var tilfældet ved de øvrige nedrykninger, blev det til en hurtig returbillet i den efterfølgende sæson, da Steffen Wich satte sig i trænerstolen.

Skovbakken vandt den næstbedste række og efterfølgende oprykningsspillet foran Viby og Glostrup.

Begyndelsen af “den nye æra” i Skovbakken var lige om hjørnet!

1994-1996 DEN NYE ÆRA TAGER FORM

I den efterfølgende sæson blev Jonas Buur og Jesper Hvam hentet til klubben med det mål at lave et slagkraftigt hold. Begyndelsen af sæsonen forløb fint, men sæsonen sluttede med en serie på otte kampe uden sejre. Den sidste sejr i sæsonen var dog bemærkelsesværdig, da Skovbakken vandt i Parkhallen i Horsens med hele 93-67 over HIC efter 38 points af Mladen Mitic og 19 af Mads Sigersted.

I sæsonen 1995/96 blev der satset i Skovbakken. Henrik Jønsson og Thomas Guldborg blev hentet i Viby sammen med amerikaneren Michael Williams. Og han blev en sand oplevelse med næsten 40 points i gennemsnit og 59 points i kampen imod sit gamle hold fra Viby! Det blev til en pokalfinaleplads imod Horsens IC, der dog vandt 69-63 i Aarhus Stadionhal. I dagene efter den kamp blev Michael Williams solgt til den italienske klub Trieste, og Skovbakken måtte klare sig uden. Flere spillere blomstrede op og Jens Laulund fik sin ligadebut i den efterfølgende kamp.

Skovbakken blev nr. fem i ligaens grundspil efter sejr i sidste runde over Horsens IC i Parkhallen, og i det efterfølgende slutspil tabte Skovbakken til HIC. Dog blev den første kvartfinale vundet – igen i Parkhallen – og da 1.000 tilskuere stod klar til den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen blev kampen aflyst efter blot 30 sekunders spil, da banen (efter en messe) blev erklæret uegnet til basketball. Kampen blev i stedet spillet to dage efter i en af træningsbanerne i Vejlby-Risskov Idrætscenter (den tidligere hjemmebane i hal 3), og HIC havde lært lektien og vandt nemt. Den tredje og afgørende kamp blev en tro kopi af nr. to, og HIC var i semfinalen.

1996/97 ENDELIG GULD IGEN

I 1996/97-sæsonen blev amerikaneren Pete Philo hentet til Skovbakken, og det gav bonus. En flot holdpræstation gav sejr i grundspillet, og i det efterfølgende slutspil vandt Skovbakken otte af ti kampe. I finaleserien, der blev spillet bedst af syv (men hvor de to holds indbyrdes slutspilskampe talte med) vandt Skovbakken den første regulære finale (men den tredje kamp i finaleserien!) efter en spændende kamp i Aarhus Stadionhal. Ved stillingen 2-1 til Skovbakken skulle holdet til en kæmpestor, men mere end halvtom Brøndbyhal og spille den fjerde finale. Her løb Skovbakken totalt Hørsholm over ende og vandt med hele 85-46 (efter en første halvleg, hvor Tore Jensen scorede 13 af Hørsholms 16 points!). I den femte finale vandt Skovbakken 76-70 i en fyldt Aarhus Stadionhal, og klubbens andet danmarksmesterskab var en realitet!

1997/98 GENTAGELSE – NÆSTEN

I 1997/98 tog amerikanske Pete Philo videre, men han anbefalede sin efterfølger Eric Bell. Jens Jensen og Jonas Buur tog til USA for at spille college-basketball. Skovbakken blev “kun” nr. tre i grundspillet, men timingen i slutspillet var perfekt, og ni sejre i ti kampe og dermed to sejre over grundspillets nr. to, SISU, gav finalepladsen. Bl.a. vandt Skovbakken med et point i Parkhallen imod de nye rivaler fra HIC og havde dermed 1-1 som udgangspunkt inden de “rigtige” finaler startede. HIC vandt den tredje DM-finale med fem points i Parkhallen og en fyldt Vejlby-Risskovhal var vidne til en af de mest spændende kampe nogensinde. Desværre kunne Skovbakken ikke udnytte sine chancer for at vinde kampen, og efter to gange overtid vandt HIC 89-83 for derefter at tage finaleserien med endnu en sejr i Parkhallen.

1998/99 DEN BEDSTE FINALESERIE NOGENSINDE

Tilgangen af Martin Hermansen og Allan Naqvi til 1998/99-sæsonen gjorde Skovbakken til optimister. Desværre blev det sæsonen, hvor Eric Bell brækkede først den ene fod og derefter den anden fod og kun nåede at spille tolv kampe, efter han blev hentet til på klubbens tur til Florida, hvor Skovbakken – der her optrådte under navnet Bakken Bears – bl.a. spillede mod de senere vindere af det amerikanske collegemesterskab, Florida Gators.

Skovbakken vandt såvel grund- som slutspil (efter bl.a. en sejr på 53 points over Stevnsgade!) og var klar til finaleserien imod SISU. SISU havde det held, at stillingen var 1-1 inden finaleseriens “rigtige” start, idet holdet vandt i Vejlby-Risskovhallen med et point i slutspillet. Heldet bestod i, at kampen blev afgjort – efter at SISU havde været foran med seks point med et minut igen – af Kim Plesners tre-pointsskud (som var en halv meter inde i 3-pointsfeltet) i sidste sekund.

Det blev den mest dramatiske finaleserie nogensinde! Skovbakken vandt planmæssigt finale tre hjemme og finale fire ude, så holdet havde en 3-1 føring efter fire finaler. Pga. uheldig planlægning skulle finale fem spilles i Kildeskovshallen, og her vandt SISU og holdt dermed finaleserien i live. Finale seks skulle spilles i Vejlby-Risskovhallen, og her gjorde Eric Bell comeback efter sin anden brækkede fod i den sæson. Han skulle vise sig at få en afgørende indflydelse på kampen, da han i kampens sidste sekund sikrer sig en forsvarsrebound og bliver fejlet i samme øjeblik – da kampen var helt lige. Altså to straffekast og scoring på bare et af dem vil give DM til Skovbakken. Men nej, begge blev brændt, og SISU vandt omkampen. Kamp syv – foran mere end 2.000 tilskuere i en stopfyldt Vejlby-Risskovhal – bliver mere spændende end velspillet, men Skovbakken, godt anført af især Jesper Hvam og Henrik Jønsson, vinder 50-44 og sikrer dermed Skovbakken sit tredje DM-guld.

1999/00 FØRSTE POKALTRIUMF – TREDJE DM-GULD

I 1999/00 var Jonas Buur tilbage i stedet for Allan Naqvi, men den største ændring skete på trænerfronten, da Steffen Wich var blevet afløst af Luke Gomez, mens Claus Grønlund fortsatte som assistant coach. Gomez blev dog – efter holdets tur til Texas – afløst af Steffen Wich, der førte Bakken Bears – som holdet kalder sig – til sejr i grundspillet. Samtidig med det kvalificerede Skovbakken sig til pokalfinalen for tredje gang i klubbens historie efter to spændende semifinalesejre over Aabyhøj. I finalen ventede SISU, der havde kvalificeret sig til finalen efter en sejr over HIC i semifinalen og efter skrivebordsafgørelse, der havde skiftet retning, og de gav Skovbakken god modstand. Skovbakken vandt dog 62-56 og sikrede sig sin første pokalsejr nogensinde.

I DM-kvartfinalerne blev Glostrup fejet af banen med to sikre sejre, hvorimod semifinalerne blev væsentlig mere spændende. Igen her ventede SISU, som skød sig selv i foden med at brænde to straffekast med et sekund igen af den første semfinale til Skovbakken-gevinst på et point. I den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen vandt Skovbakken igen med et point – på en tre-pointsscoring af Henrik Jønsson med tre sekunder tilbage.

I finalen fik Skovbakken revanche efter de sidste års nederlag til Horsens IC. Første kamp blev vundet i Parkhallen med otte points, og den afgørende finale blev vundet med 16 points på hjemmebane. Bakken Bears havde sikret sig sit andet mesterskab på tre år! Finalerne blev aldrig rigtigt tætte, dertil var Skovbakken simpelthen for overlegne. Horsens måtte undvære deres store profil, Pete Hoffman, som døjede med en ankelskade. Om han kunne have ændret kampenes udfald, er dog mere end tvivlsomt.

2000/01 THREE-PEAT!

Den gamle Bakken-dreng, Jens Jensen, var hjemme igen efter tre år i staterne. Af andre “nye” ansigter kan nævnes, at både Sune Henriksen og Flemming Stie igen var at finde i bjørneuniform efter et år på Island, samt at Jesper Krone var kommet til Bakken efter et år som professionel i Belgien. Til gengæld havde Eric Bell flyttet sine hurtige hænder til Værløse/Farum. Også på trænerfronten var der et nyt ansigt. Den tidligere Bakken-spiller, Jakob Freil, var blevet ansat som teknisk træner. Det blev den til dato mest succesrige sæson for Bakken Bears! Holdet vandt ganske enkelt alt, som er værd at vinde – og gjorde det vel og mærke uden udenlandske spillere! Pokalfinalen blev vundet over Stevnsgade. Kampen blev spillet i KB-hallen, hvilket gav sejren en ekstra dimension for de spillere, som aldrig havde prøvet at spille i det tidligere mekka for dansk basket.

Bakken blev vindere af grundspillet, hvilket senere viste sig at være meget vigtigt. I kvartfinalerne blev Hørsholm slået sikkert. I semifinalerne ventede Stevnsgade. Første semifinale blev spillet på udebane, i den meget intime Nørrebrohal. Bakken spillede årets dårligste kamp og tabte med tyve point. Anden semifinale blev en gyser, som blev vundet efter omkamp. I den regulære kamp havde Stevnsgade to skud til at afgøre kampen, men heldigvis blev begge skud brændt. Kampen blev meget rosende omtalt i medierne – bl.a. opfordrede Århus Stiftstidende alle personer i Aarhus til at møde op til den tredje og afgørende kamp. De, der gjorde, blev måske en smule skuffede, Bakken vandt nemlig sikkert, og finaledeltagelsen var en kendsgerning. Spændingen var stor op til finalerne, hvilket bl.a. næsten 1000 billetter solgt i forsalg vidnede om. Finalerne blev da også fremragende reklame for dansk basketball!

I finalerne ventede Værløse/Farum med tre amerikanske spillere inkl. Eric Bell. Første kamp, som blev spillet i Vejlby-Risskovhallen, blev et drama, som Bakken først kunne trække sig sejrrigt ud af efter omkamp. Anden kamp foregik i den nye Farum Arena. Kampen bølgede frem og tilbage, dog havde Farum et lille overtag og løb da også af med sejren. Tredje finalekamp blev bagefter af mange karakteriseret som den bedste og mest spændende danske basketballkamp nogensinde. En totalt udsolgt Vejlby-Risskovhal blev vidne til endnu en tæt kamp. Tre minutter før tid var der vel næppe nogen, som regnede med, at Bakken ville vinde, men på en utrolig finish hev Bakken alligevel sejren hjem. Årets træner blev i øvrigt Steffen Wich og årets spiller Jonas Buur. Det var Bakkens tredje DM-mesterskab i træk – deraf kampråbet og overskriften: Three-peat.

2001/02 IKKE STÆRKE NOK

Der var inden sæsonen lagt op til, at Bakken Bears og Værløse/Farum igen skulle være favoritter til at nå toppen af ligaen. SISU med en meget modnet Christian Drejer, Stevnsgade og ikke mindst Horsens IC skulle udgøre alternativerne. Ikke mange havde regnet med Aabyhøj, der havde mistet bl.a. Michael Niebling (HIC), Nicolai Iversen (USA) og Martin Thuesen (Bakken Bears). Men Aabyhøj overraskede de fleste ved at nå såvel pokal- som DM-finalen. Begge steder blev det dog til nederlag til Værløse/Farum.

Udover Martin Thuesen havde Bakken fået tilgang af canadiske Isaac King, der efter et år uden udlænding skulle være Bakkens “gun” nummer et! Afgangen var noget større, idet Martin Hermansen var taget til Stevnsgade og Jesper Krone og Anders Hejgaard til Aabyhøj, og endelig var også Sune Henriksen væk. Samtidig var Mads Sigersted væk i en del af sæsonen.

Bakken startede meget skidt med nederlag i tre af de første fire kampe (heraf to i allersidste sekund), men kom alligevel igen. En sejr på 101 overskydende points imod Randers, og Isaac King kom i gang med hele 41 points, kom til at markere vendepunktet for Bears, der vandt 10 af de 11 resterende kampe inden jul.

“Sorte januar” var der dog ikke budgetteret med hos Bears’ trænertrio. Nederlag på 1 og 3 points i pokalsemifinalerne imod Aabyhøj og det største nederlag i årevis i Parkhallen i Horsens (26 points) og Bakken var rystet. Endnu en god spurt gav dog otte sejre i træk, og Bakken var i DM-semifinalen imod favoritterne fra Værløse/Farum. Sidstnævnte havde dog ikke store problemer med at slå Bakken, der virkede flade efter en lang sæson, hvor fire af spillerne havde spillet på såvel den fællesdanske internationale satsning NEBL som landshold. Store angrebsmæssige problemer betød få scoringer, og Værløse/Farum tog sejrene og dermed DM-guldet.

I kampen om bronze mødtes grundspillets nr. 1 og 2, og her vandt Bakken efter en strålende indsats 105-82 over SISU i Christian Drejers sidste kamp i Danmark. Det unge talent fortsatte karrieren i USA og blev den første spiller fra det danske basketballsystem, der er blevet draftet til NBA.

2002/03 TO GANGE SØLV

Det blev en ganske god sæson for Bakken Bears. På trænerpositionen var der blevet skiftet ud, da den tidligere guldtræner, Steffen Wich, overlod roret til konkurrenten gennem mange år, den tidligere HIC-coach Geof Kotila. Til at hjælpe den nye træner var Jakob Freil, og senere kom Kenneth Webb også til. I spillertruppen blev der også skiftet grundigt ud. Henrik Jønsson valgte at nedtrappe sin karriere i Norge, Jens Jensen og Jonas Buur tog begge til Spanien for at prøve det professionelle liv. Derudover kom Isaac King ikke tilbage.

Af nye spillere kan nævnes Craig Petersen, som kom fra Horsens IC, Nicolai Iversen fra San Jose Junior College samt de to amerikanere Eric Bell og Marek Ondera. Marek Ondera blev hurtigt en publikumsyndling hovedsageligt på grund af en imponerende springkraft. Undervejs i sæsonen skete der yderlige ændringer i truppen, da Jonas Buur kom tilbage fra Spanien samtidig med, at Søren Ege drog til Italien. Holdet spillede mange rigtig flotte kampe, men var desværre alvorligt ramt af skader i flere afgørende kampe. Marek Ondera blev således fodskadet op til pokalfinalen, som ganske fortjent blev vundet af BF Copenhagen (tidl. Værløse-Farum).

I DM-kvartfinalerne skulle bjørnene møde Svendborg, som blev slået i to kampe. Herefter ventede Holbæk, som gav ganske pæn modstand i den ene semifinale, men bjørnene blev nu klar til finalerne uden de helt store problemer. I finalerne ventede nok en gang BF Copenhagen. Marek Ondera var netop kommet sig over en fodskade, og alt tegnede til nogle spændende finaler; således vandt bjørnene let over BF Copenhagen i grundspillets sidste runde. Til præsentationen (dvs. efter opvarmningen og umiddelbart før tip off…!) i den første finalekamp mærkede Eric Bell pludselig et smæld i det ene lår, hvilket bevirkede, at årets spiller i Danmark 2002/03 måtte opgive at spille finalerne. Bjørnene kom sig aldrig rigtigt over chokket og tabte den første finalekamp stort. Hjemme i Vejlby-Risskovhallen gik det lidt bedre, dog uden at der på noget tidspunkt var rigtig spænding om kampens udfald. BF Copenhagen blev fortjent danske mestre.

2003/04 TO GANGE GULD!

Sæsonen blev startet med et navneskift. I forbindelse med et samarbejde med Skovbakken Volleyball og Skovbakken/Brabrand Håndbold blev “Bakken Bears-navnet” skiftet ud med SK Aarhus Basketball. Sidste års vindere fra BF Copenhagen startede med endnu større armbevægelser end året før. Endnu en amerikaner, utallige danske landsholdsspillere samt den israelsk træner Erez Bittman blev købt til stor måben for resten af basketball-Danmark. Der kommer jo sjældent røg uden bål, og BFC måtte da også dreje nøglen rundt efter blot to kampe. Bakken Bears var pludselig blevet favorit til titlerne med lokalrivalerne fra Horsens lige efter.

Første titel kom i hus, da Horsens IC blev besejret i pokalfinalen, som blev spillet i en stemningsforladt KB-hal i det fejlslagne “final 4”-koncept. Horsens startede ellers kampen bedst anført af den hjemvendte søn, Mikkel Langager. Marek Ondera, som ellers havde spillet en anonym kamp, afgjorde kampen i sidste sekund, da han greb en rebound i luften og smed den i kurven samtidig med, at slutsignalet lød! Marek Ondera forlod holdet kort efter jul til fordel for en filippinsk klub.

Ondera var dog ikke den første amerikaner, der blev skiftet ud det år – også den knæskadede Finn Rebasso blev udskiftet. Som afløsninger for de to amerikanere kom først canadiske Randy Nohr og derefter højtflyvende Daryan Selvy.

Daryan Selvy blev hurtig publikumsfavorit på grund af flere utrolige dunk. På danskerfronten spillede Søren Ege sin hidtil bedste sæson for bjørnene, men også Jens Jensen, Jonas Buur og Martin Thuesen spillede mange minutter. Efter en relativ sikker grundspilssejr og solide sejre i kvart- samt semifinalerne ventede Horsens IC i finalerne, som spilledes bedst af fem. Første finalekamp blev sikkert vundet af bjørnene; Horsens nuppede den anden; bjørnene den tredje og kunne efter forlænget spilletid i den fjerde kalde sig danmarksmestre!

Undervejs i sæsonen tog Bakken Bears et stort organisatorisk skridt, da klubben foretog den første organisatoriske fuldtidsansættelse, idet Michael Piloz, der i det foregående årti havde leveret mange tusinde frivillige timer, fik titlen ’Sportsdirektør’. Da JyllandsPosten i forbindelse med ansættelsen spurgte ’hvor længe er der mon råd til det’, svarede formand Carl Erik Dalbøge: ’Hvorfor spørger du ikke, hvornår den næste person ansættes?’

2004/05 THE “DOUBLE-DOUBLE”!

Bakken Bears tog fra land i sæsonen 2004/05 som favoritter til DM-titlen sammen med SISU, der havde forstærket holdet voldsomt og så meget brede ud fra sæsonstart, Horsens IC, Svendborg og BK Amager. For Bakken ville sæsonen byde på ekstra udfordringer, idet sponsortilsagn gjorde det til en mulighed at deltage i Europa Cup’en – for første gang i klubbens historie.

Efteråret blev voldsomt! Et efterår spækket med liga-, pokal- og Europa Cup-kampe betød 23 kampe på 80 dage! Og af de 23 kampe blev de 20 vundet. Alle pokalkampe blev vundet – inkl. et pokal final 4 i Arenaen i Aarhus, hvor Svendborg og Team Sjælland blev slået i semifinale og finale. I ligaen blev det blot til et enkelt nederlag – nemlig det traditionelle i Aabyhallen. I Europa Cup’en skete den største overraskelse. Bakken Bears havde som målsætning at “være svære at slå”, og kunne holdet hente en enkelt sejr, ville deltagelsen have været en succes. Tilgang af 218 cm høje Chris Christoffersen betød, at holdet kunne vinde den første kamp – på Madeira. Og da holdet havde spillet de tre udekampe, der indledte gruppespillet, var også Keflavik fra Island slået, mens franske Reims var for stærke. På hjemmebane blev det til nederlag til Madeira, men sejre over Reims og Keflavik, og Bakken Bears kunne derfor krone sin første Europa Cup-deltagelse med en puljesejr og kvalifikation til anden runde. Symptomatisk for spillet i efteråret sluttede Bakken Bears af med at hente de otte points, Cimbria fra Randers førte med, – på de sidste 50 sekunder af kampen – for så at vinde kampen i omkamp.

I anden runde af den europæiske turnering var tjekkiske Mlekarna Kunin for stærke – især i den første kamp i Tjekkiet, hvor forskellen på de to hold var 26 points. Dette kunne Bakken Bears – trods en sejr – ikke hente i returkampen, men Kunin gik også hele vejen og vandt central/western conference i FIBA Europe Cup.

I det tidlige forår fulgte en nedgangsperiode. Bjørnenes spil fungerede ikke rigtigt, men heldigvis var forspringet fra efteråret stort nok til, at ingen af konkurrenterne nåede forbi – godt hjulpet af, at nr. 2-5 slog hinanden. I kvartfinalerne løb Bakken Bears over Randers Cimbria – trods problemer i den første kamp. I semifinalerne tabte Bears den første kamp på hjemmebane, men bjørnene fik ødelagt den Svendborg-fest, der var under opsejling ved at vinde de to følgende kampe. Finaleserien blev mod SISU – og finale 1 forløb efter planen (for Bakken Bears). I de to næste kampe spillede SISU bedst, og da bjørnene virkede lidt låste, havde SISU pludselig matchbold og kunne vinde DM i København. Bakken Bears var igen dem, der ødelagde festlighederne og vandt med 21 points i såvel kamp fire som fem.

2004/05 vil nok blive set som den hidtil mest succesfulde sæson: DM-titel, pokaltitel og kvalifikation til anden runde i Europa Cup’en.

2005/06 PROFESSIONEL UDVIKLING, MEN LIGE VED OG NÆSTEN

Den traditionelle hjemmebane i Vejlby-Risskovhallen blev skiftet ud med NRGi Park (der tidligere har gået under navnet Stadionhallen) i forbindelse med dannelsen af Bakken Bears ApS og indtrædelse i Aarhus Elite A/S. Skiftet blev en stor succes tilskuermæssigt og blev markeret med en opvisningskamp mod selveste FC Barcelona. En uge senere spillede bjørnene en træningskamp imod det tyske powerhouse ALBA Berlin – ja, forberedelserne til sæsonen fejlede ikke noget.

Samtidig med overgangen fra forening til selskab, blev bestyrelsesarbejdet også professionaliseret. Ind bestyrelsen trådt en markant aarhusiansk erhvervsmand, Claus Hommelhoff, og det var især takket være hans arbejde, at Bakken Bears fik gang i at etablere erhvervsnetværk. Den tidligere AGF-spiller og nuværende direktør i Aarhus Elite, Lars Windfeld, blev selskabets første formand.

Geof Kotila og Flemming Stie stod igen i spidsen for bjørnene. Den mangeårige anfører, Mads Sigersted, var stoppet, Martin Thuesen havde valgt at prøve talentet af i Tyskland, Daniel Meltesen var taget til Canada, og endelig var Jeff Schiffner blevet sendt til Portugal. I stedet var hentet Andreas Jakobsen (fra USA), Michael Niebling (fra USA), Mike Cuffee (fra USA), Anders Tjønneland (fra Aalborg) og Rasmus Dreyer (egne rækker).

Store Chris Christoffersen startede sæsonen for Bears, men skrev et par måneder inde i sæsonen kontrakt med en finsk klub (med hvilken han blev finsk mester): Cuffee viste fra første dag, at han havde mere elastik i benene end de fleste. Amerikaneren havde ikke været i landet i mange dage, inden han havde fået dunket eftertrykkeligt hen over Aabyhøjs Jens Nissen.

Sæsonens grundspilskampe blev på nær en enkelt vundet i overlegen stil, alt imens det kneb lidt mere i Europa-cuppen og pokalturneringen. I Europa-cuppen blev det til to nederlag til Maderia fra Portugal samt en sejr og et nederlag til hollandske Eiffeltowers. Den afgørende kamp i Holland blev tabt med et enkelt point. Samme skæbne led Bears-spillerne i pokalturneringen, hvor BK Amager viste sig at have ramt dagen lidt bedre og vandt finalen med et point.

Det suveræne spil fra grundspillet forsvandt pludselig i finalerne, som rivalerne fra Horsens IC vandt efter fire kampe. HIC havde energien, og bjørnene havde svært ved at få spillet til at fungere.

Til den ene finalekamp kunne Bears for øvrigt præsentere en “cube” i loftet, hvor tilskuerne løbende kunne se højdepunkter fra kampen.

2006/07 THE DOUBLE…

Efter et enkelt års pause var den tidligere anfører Mads Sigersted klar til at afløse Geof Kotila på head coach posten. Sigersted, der blev assisteret af amerikanske Tunde Adekola, havde som målsætning at involvere alle spillere i truppen, men trods det er det imponerende, at hele 21 spillere fik kampe på Bears-mandskabet i løbet af sæsonen.

I forhold til den seneste sæson var Michael Cuffee erstattet af en spændende amerikansk guard, Andre Heard, mens der stødte flere unge spillere til truppen. Daniel Meltesen var vendt hjem fra Canada, men pga. en operation spillede han ikke den første halvdel af sæsonen. Nicolai Iversen blev ved juletid hentet hjem fra basketball i Ungarn.

Grundspillet var en meget overbevisende omgang. Blot to nederlag blev det til – ude mod Svendborg og den dramatiske hjemmekamp mod Horsens IC, hvor Bears allerede havde sikret sig førstepladsen i grundspillet. Det var imidlertid lokalopgøret mod Aabyhøj, der tiltrak sig mest opmærksomhed. Et flot markedsført arrangement og en kamp, hvor vinderen ville indtage førstepladsen i ligaen, medførte ny tilskuerrekord på 4.007 tilskuere. Og tilskuerne fik drama for pengene. Aabyhøj var foran med 10 point med 3½ minut igen – inden Andre Heard tog over. Først to 3’ere på fire sekunder og siden de afgørende point til Bearssejr på tre point.

Efterårets drama stod – udover Aabyhøj-kampen – i pokalturneringen. Første runde var en DM-finalerevanche mod Horsens IC. Et supertændt Bears-mandskab sikrede coach Sigersteds ilddåb og en sikker sejr i en kamp, hvor Mads Nyboe blev personificeringen af Sigersteds “alle spillere har en vigtig funktion”-system. Han fik stående applaus, da han blev udskiftet med 0 point og fem fejl. Men Nyboe havde elimineret HIC-stjernen Monta McGhee.

Efter et par sikre sejre i de efterfølgende runder stod semifinalerne mod Randers Cimbria. Bears smed en stor føring væk i det første opgør, men endte dog med at vinde med seks point. I returopgøret førte Bears med 13 point inden sidste periode – og havde altså 19 point at give af. Det fik Cimbria hentet, og havde det ikke været, fordi bolden besluttede at hoppe ud på Cimbrias sidste skud, havde randrusianerne kvalificeret sig til pokalfinalen.

I forberedelserne til pokalfinalen måtte Bears skifte coach. Head coach Mads Sigersted blev ramt af alvorlig sygdom og blev erstattet af den tidligere mestercoach, Steffen Wich, der blot havde tre dage til at færdiggøre forberedelserne til pokalfinalen. Næstved stod i klubbens første pokalfinale, men kunne intet stille op imod et Bears-hold, der ikke ønskede, at coach Sigersted skulle opleve et nederlag fra sygesengen. Michael Niebling var i særklasse i den finale, og han blev fortjent kåret til pokalfighter.

Også i slutspillets første runde (kvartfinalerne) var Næstved modstanderen. Kamp et blev vundet trods fraværet af tre af profilerne, da Bears med Andre Heard i hovedrollen i fjerde periode lige præcis holdt Næstved på afstand. I kamp to vandt Bears sikkert.

Semifinalerne stod imod Horsens IC, der var et af de to hold, der slog Bakken Bears i grundspillet. De to første kampe gav uproblematiske sejre til Bears på mere end 20 point. Kamp tre, der dermed lignede en formalitet, var flyttet til NRGi Arena, og hele 3.314 tilskuere så et HIC-hold, der kom flyvende ud af starthullerne. Otte 3’ere og HIC-føring på 40-29 efter ti minutters spil! HIC holdt føringen og var oppe med 16 point med 11½ minutter igen. Med en fantastisk holdindsats fik Bears hentet naboerne, inden Andre Heard (hvem ellers?) scorede de afgørende to point.

Finalemodstanderen var Svendborgs kaniner – det andet hold, der slog Bears i grundspillet. De to første kampe fulgte samme mønster. Svendborgs føring i kamp et var på ti point kort inde i fjerde periode, inden Bears tog over og vandt med fem point. Her scorede Andre Heard 13 point på tre minutter… I kamp to førte fynboerne med otte point med 2 minutter og 40 sekunder igen! Et 14-0 run gav dog Bears momentum og sejren.

Finale tre var anderledes end de to første. Bears havde styr over tingene og førte 60-42 med under 14 minutter igen. Svendborg lavede et “Bears-comeback”, fik udlignet og havde faktisk chancen for at vinde kampen, men missede til sidst. I overtiden var der ingen tvivl. Jens Jensen og Andre Heard scorede vigtige point og var med til at sikre Bears klubbens syvende DM på 11 sæsoner, og ottende i træk.

2007/08 NIENDE DM

Efter en sæson med udskiftning på trænerpladserne som følge af sygdom blev amerikaneren Brett Vana ansat. Det samarbejde holdt ikke mange kampe, før Vana blev sendt hjem, og trænerteamet med Mads Sigersted, Steffen Wich, Tonny Mattern og Jakob Freil var på plads. Inden da nåede Bakken Bears dog at blive slået ud af pokalturneringen mod Svendborg.

Chris Christoffersen var tilbage hos Bakken Bears som erstatning for Michael Niebling, hvis knæ ikke længere kunne holde til ligabasketball. Derudover var Martin Thuesen tilbage efter to år i udlandet (Tyskland og Island).

Bakken Bears deltog for tredje gang i Europa Cup’en, hvori bosniske Igokea Partizan var modstanderen. Bears tabte med seks point i Bosnien, inden det blev til uafgjort i hjemmekampen i NRGi Arena – det første uafgjorte resultat i Bears-historien.

Efter exit fra Europa Cup blev Jason Siggers hentet til Aarhus. Siggers viste sig hurtigt som en af de stærkeste amerikanske scorere i den aarhusianske basketballhistorie – flest point blev det i udekampen mod Aabyhøj (i Vejlby-Risskovhallen), hvor Siggers fik hældt 37 point i kurven.

I grundspillet blev det til 21 sejre og blot tre nederlag. Bears gik med førstepladsen direkte i semifinalerne, hvor Hørsholm stod klar. Bears vandt alle fire semifinaler (bedst af syv kampe).

I finalerne var Svendborg modstandere for andet år i træk. Fynboerne havde besejret BK Amager efter syv semifinaler, og Svendborg var uden tvivl mærket af dette, da første finale blev afviklet kort efter syvende semifinale. Bears vandt med hele 99-53. Den anden DM-finale blev noget mere tæt. Her skulle der en straffekastscoring af Jason Siggers to sekunder før tid til, før Bakken Bears sneg sig fra Fyn med en sejr på 78-77. Siggers huskes i øvrigt for et fabelagtigt dunk hen over 225 cm høje Ivan Höger.

Den tredje og fjerde DM-finale fulgte samme mønster. Bears fik en god start, Svendborg kom tilbage, og i fjerde periode trak Bears fra. Sejre på 91-83 og 105-96 betød 4-0 til Bakken Bears – og det andet DM i træk og anden finalesejr over Svendborg.

2008/09 ALLE GODE GANGE TRE

Trænerteamet blev justeret til 2008/09-sæsonen, men stadig med Mads Sigersted som øverste ansvarlige. På spillersiden blev Ivan Miskovic hentet i Horsens, de to amerikanere Jamar Nutter og Karron Clarke blev hentet ind fra den stærke Big East Conference. Til gengæld skiftede Nicolai Iversen til Italien, Casper Hesseldal tog til USA og Søren Ege lagde skoene på hylden for til gengæld at sætte sig på bænken som fysioterapeut.

Efter en ganske kort forberedelsesperiode pga. landskampe tog Bears hul på sæsonen med et lokalopgør mod Aabyhøj, en udekamp mod SISU og Europa Cup-kamp mod Liège – på bare fem dage. De to første kampe gik fint, men mod Liège tabte Bears hjemme med 12 point. Returopgøret i Belgien gav en aarhusiansk øretæve i en kamp, hvori kun amerikanske Nutter holdt niveau. Da det til gengæld var eneste gang, Nutter viste sin klasse, blev han udskiftet, og en gammel kending af Bakken Bears, Eric Bell, vendte tilbage.

Udover nederlagene til Liège slap Bears rimeligt gennem oktober – indtil slutningen af måneden, da et pinligt nederlag mod Næstved viste, at Bears havde et lavt bundniveau. En pokalkamp mod ligaens bundhold, Roskilde, blot fire dage senere var tæt på at resultere i nederlag. Kun en strålende indsats af Morten Sahlertz sikrede Bears en sejr. Efter kampen mod Næstved gjorde Søren Ege comeback – i første omgang frem til pokalfinalen.

Bears fik yderligere tre ligasejre, inden sæsonens første alvorlige test ventede i pokalkvartfinalen på udebane mod Svendborg. Eric Bell havde fået spilletilladelse til den kamp, Bears spillede fantastisk og vandt 104-83. To dage senere tævede Bakken Bears et af ligaens bedste hold, BK Amager, med 24 overskydende point, inden der kom endnu et udfald mod Svendborg, der vandt med ti point i NRGi Arena.

Pokalsemifinalerne mod Randers Cimbria gav to sikre sejre, og finalen mod Næstved gav sejr på 83-78. Dermed nåede Bears op på seks pokaltriumfer på ti sæsoner.

I ligaens grundspil fortsatte Bears det ustabile spil, og for anden gang – efter Næstvedkampen i oktober – tabte Bears hjemme mod et hold, der endnu ikke havde prøvet at vinde. Det var ganske overraskende HIC, der slog Bears 82-78 i starten af januar.

Svendborg fik et par overraskende nederlag, og der var reelt ikke spænding om, at Bears ville vinde grundspillet. I semifinalerne ventede Næstved igen. Semifinale 1 blev sikkert vundet foran 4.816 tilskuere – ny tilskuerrekord for basketball i Danmark. Semifinale to blev et forrygende drama. Skader til Ivan Miskovic og Søren Krath tvang Ege til at smide fystasken og tage skoene på igen. Og uden ham havde Bears ikke vundet. Med blot en enkelt skudtræning i benene blev det til 22 point og 8 rebounds, og scoringsmæssigt blev han kun overgået af Andreas Jakobsen, der med 32 point scorede sit højeste nogensinde. Bears vandt kampen i dobbelt overtid.

I de to sidste semifinaler var Bears bare bedst og vandt sikkert. Bakken Bears kvalificerede sig dermed til finalen for syvende sæson i træk – og for tredje år i træk var modstanderen sydfynsk.

Bears havde inden finaleserien vundet sine seneste syv DM-finalekampe (alle mod Svendborg) og 20 slutspilskampe i træk. I finale 1 var den stime dog meget tæt på at blive brudt. Svendborg spillede bedst i godt 38 minutter og førte med 110 sekunder igen med 76-66. En slutspurt giver Eric Bell chancen for at bringe Bears foran 82-81 på en presset og meget dyb trepointscoring, inden Andreas Jørgensen giver Svendborg føringen med et frit lay-up med tre sekunder igen. Et perfekt opsat spil sikrer Andreas Jakobsen et lay-up med 0,2 sekunder igen, og Bears vinder 84-83. Det er – så vidt vides – første gang i bjørnehistorien, at føringen er skiftet to gange på kampens sidste tre sekunder.

Bears spillede en flot finale 2 og med sejr på 85-79 lignede det bjørneguld. I finale tre kom dog endnu et af de kollaps, som sæsonen også huskes for. Rabbits vandt sikkert 97-79, og dermed var der spænding igen.

Aarhusianerne fik dog revancheret sig og vandt på udebane 95-84 og sikrede sig føring på 3-1. Mulighed for guld i NRGi Arena. Var der tale om kollaps for Bakken Bears i kamp 3, var det ingenting i forhold til kamp 5. 90-63 til kaninerne… 3-2, men dog ny matchbold til Bears i Svendborg. Og med fire udebanesejre i de fem kampe var der lagt op til guld. Men nej, for Svendborg vandt en ekstremt lige finale seks med 82-79.

De to hold skulle altså spille den syvende og afgørende DM-finale i NRGi Arena, hvor hele 3.888 tilskuere mødte frem. Svendborg blev ramt af et overraskende afbud fra topscorer Johnell Smith (personlige årsager), men det forhindrede ikke kampen i at være tæt, indtil der resterede 2 minutter og 30 sekunder. Igen var det Eric Bell, der hev et 3-pointsangreb frem, mens Andreas Jakobsen fulgte trop med en scoring fra distancen. Sejr på 71-61 til Bears og tre for tre i finalerne mod et Svendborg-hold, der dog leverede særdeles god modstand.

Efter kampen blev der taget endelig afsked med Jonas Buur og Søren Ege, der med hhv. ca. 400 og 350 kampe har præget Bakken Bears i de seneste 15 år. Også en af de bedste amerikanske spillere i Bears gennem tiden, Eric Bell, indstillede karrieren.

2009/10 TITLERNE DELT

Endnu en justering af coachteamet, men igen med Mads Sigersted som head coach. Den tidligere Bears-spiller, Henrik Jønsson, blev hentet ind som næstkommanderende i Bears-teamet.

Holdet har halvt nyt til den kommende sæson. Væk var klublegender som Asger Nielsen, Jonas Buur og Søren Ege, mens de udenlandske spillere Ivan Miskovic, Karron Clarke og Eric Bell også blev udskiftet. Endeligt flyttede Rasmus Søby til Aabyhøj.

Tilbage i Bears-trøjen var Andreas Jørgensen, mens der var nye danske profiler i Peder Linnet (fra Aabyhøj) og unge Mads Bloch (fra high school i USA). Fra Bakkens farmerhold, ABF, var Jakob Wang og Gudni Valentinusson hentet ind, mens de udenlandske spillere hed Darryl Proctor og Torre Johnson. Sidstnævnte kom dog lidt forsinket til Danmark efter et par rekrutteringsmæssige fejlskud.

Bakken Bears startede sæsonen godt med sejre i fire af de første fem ligakampe (de fire af dem på udebane), men alligevel blev det til nederlag i de første tre hjemmekampe. Der var tendenser til krise inden en udekamp mod Randers Cimbria i slutningen af oktober, men sejren i den kamp blev starten på en stime med 15 kampe uden nederlag!

Denne stime kulminerede med sejr i pokalturneringens finale over Svendborg Rabbits efter en finale, hvor Torre Johnson blev kåret til pokalfighter efter en helt forrygende kamp, hvor han scorede 25 point og tog 18 rebounds!

Stimen sluttede imidlertid med Bakkens anden nedgangsperiode i sæsonen, hvor nederlag til Svendborg og Aabyhøj (det første i fem år) reelt afgjorde grundspillet til Svendborgs fordel. Grundspillet blev sluttet af med nederlag til Aalborg (det første nogensinde) og Svendborg.

Bears måtte undvære den skadede profil Torre Johnson i de første to kvartfinaler, hvor Bears og Horsens IC vandt en hver, inden aarhusianerne tog stikket på hjemmebane i den tredje kvartfinale. I semifinalerne var der lokalopgør, da Bears og Aabyhøj mødtes, og her var der ikke meget tvivl om, at bjørnene skulle tage finalepladsen med tre sejre i lige så mange kampe.

Finalerne mod Svendborg var imødeset med stor spænding. Var det året, hvor kaninerne i kraft af deres førsteplads i grundspillet skulle tage klubbens første DM-guld? I finalernes kamp et tydede alt i den retning, men i kamp to fik Torre Johnson med 30 point vist vejen til aarhusiansk sejr. I kamp tre lignede det aarhusiansk udesejr, men et sammenbrud af hidtil uset omfang i fjerde periode gav Rabbits sejren, og herfra kunne Svendborg cruise DM-titlen hjem. Bears nåede endnu engang to finaler, men måtte dele årets titler med Svendborg.

2010/11 BJØRNENE TILBAGE PÅ FØRERSÆDET

Efter DM-sølvmedaljerne var målsætningen at finde tilbage til det enkle – mere træning og godt forsvar som udgangspunktet for de øvrige elementer. Mads Sigersted ønskede efter fire år på posten at stoppe som head coach og tyske Phil Dejworek blev hentet til efter et ophold som træner i Finland. Han tog sine amerikanske guard Charlie Burgess med. Chris Nielsen blev hentet i Randers Cimbrias konkursbo, mens Hristo Petkov kom til fra SISU.

Bears havde forlænget kontrakten med publikumsfavoritten Torre Johnson, der trods topscorerværdigheden (21,6 point i gennemsnit) i ligaen kun spillede otte kampe inden han blev sendt retur til USA efter en batalje med en holdkammerat til træning. I stedet for ham blev Jahmar Thorpe hentet ind – han måtte dog vente længe med at få betydning for holdet pga. langsommelig papirgang og en brækket hånd.

Bakken Bears startede sæsonen med et par lette sejre inden Svendborg vandt en tæt kamp. Bears nedlagde protest efter at holdet blev frataget et point i slutfasen og i et latterligt langt forløb fik bjørnene medhold i anden og tredje instans. Beslutningen blev først taget så sent, at omkampen blev afgjort efter sidste ordinære spillerunde og blev en regulær sæsonfinale, som fynboerne vandt. Dermed blev Svendborg for anden gang i træk vindere af grundspillet.

Pokalturneringen startede med en kamp i Brønderslev, hvor bjørnene på grund af et meget tæt kampprogram valgte at stille et veteranhold. Således fik 10 rutinerede bjørne en ekstra kamp i bogen – Jonas Buur og Asger Nielsen fik dermed spillet hhv. deres kamp nr. 400 og 200. Herefter gik det uden nævneværdig modstand frem mod finalen, hvor de store rivaler og danske mestre, Svendborg, ventede. Bakken Bears havde rimelig kontrol over finalen i Forum Horsens og vandt 78-75 efter en spændende afslutning.

Således sikret en gentagelse af sidste års pokaltitel tabte Bears sæsonens første ligakamp (udover den annullerede mod Svendborg) til Hørsholm 79ers. En serie på 23 sejre i træk blev brudt.

Bakken Bears gik ind i slutspillet fra en andenplads. Udover nederlaget til Hørsholm var det blevet til to nederlag til Svendborg. Slutspillet startede nemt mod et skadesramt Aabyhøj-hold, der blev sendt på sommerferie efter to nederlag. I semifinalerne ventede Næstved. De tre kampe der blev spillet i bedst-af-fem-serien fulgte samme mønster. Næstved var bedst i starten, førte ved halvleg, men Bakken Bears vandt kampene – de to sidste semifinaler endda med 23 og 20 overskydende point!

I finalerne ventede Rabbits for femte sæson i træk. Kaninerne havde tabt en enkelt af deres semifinaler, og finaleserien så meget åben ud på forhånd. I den første kamp lukkede Bears dog hurtigt leddet. En forbløffende stor sejr på 80-54 satte standarden for de efterfølgende kampe. I den anden DM-finale havde de to hold kun fokus på forsvarsspillet. Den ordinære kamp endte 56-56 og Mads Nyboes 3’er gav momentum – og senere sejr – til det aarhusianske hjemmehold.

Svendborg havde ryggen mod muren inden kamp tre – og responderede fint på det. Det lignede en kaninsejr med fire minutter igen, da den tidligere – og kommende – Bears-spiller Nicolai Iversen bragte fynboerne foran 69-59. Men bjørne opgiver aldrig chancen for sejr og et 16-2 run gav 3-0 føring til Bears, der kørte mesterskabet hjem med en flot sejr i en spændende fjerde kamp.

Med sejren tangerede Bakken Bears SISUs rekord på 11 danske mesterskaber. Det er værd at bemærke at bjørnene har vundet de ti seneste mesterskabstitler siden SISUs seneste triumf.

2011/12 IGEN SVENDBORG, IGEN SEJR

I 2011/12 var det igen Phil Dejworek og Mathias Bach, der styrede tropperne. Der var sædvanen tro skiftet ud i spillertruppen, hvor fokus i tilgangen var på dygtige danske spillere. Ind kom bl.a. Frederik Hougaard Nielsen, Henrik Falsvig, Nicolai Iversen, mens head coach Phils bror, Mike Dejworek, var eneste udlænding fra sæsonstart. Chad Gray kom til kort inde i sæsonen, men blev hurtigt afløst af Josh Alexander, der viste sig som en af de dygtigste scorere i klubhistorien.

Sæsonens første 21 kampe gav 19 sejre, 1 uafgjort (pokalsemifinale returkamp mod Hørsholm, hvor kamp 1 var vundet sikkert) og 1 nederlag mod Svendborg. Alle de 19 sejre blev vundet med mindst 7 point.

Sæsonens 22. kamp var pokalfinalen, for andet år i træk mod Svendborg Rabbits. Hvor Bakken Bears i 2010/11 havde vundet en tæt finale, var det i den efterfølgende sæson fynboernes tur til at tage stikken. Rabbits vandt 75-73 efter en tæt afslutning, hvor Bakken Bears havde chancen for at vinde til sidst. Chris Nielsen blev for anden sæson i træk kåret som Årets Pokalfighter.

I sæsonens resterende ti grundspilskampe vandt Bakken Bears de ni, og tabte kun i næstsidste runde mod Svendborg. Inden da havde bjørnene naturligvis for længst sikret sig grundspillets førsteplads, og favoritværdigheden blev bekræftet af tre stensikre sejre over Aalborg i kvartfinalerne og endnu tre – dog lidt mindre sikre – sejre over Horsens IC.

Siden pokalfinalen havde Bakken Bears således vundet 16 ud af 17 kampe som optakt til DM-finalerne – den mindste sejrsmargin var på seks point. Den mest tætte kamp var semifinale to mod Horsens IC (93-87), hvor Josh Alexander scorede 33 point. Selvom HIC var advaret, hjalp det ikke til semifinale tre, hvor Josh Alexanders 48 point grundlagde sejren på 93-85. De 48 point er det højeste en Bearsspiller har scoret siden Michael Williams huserede i midten af 1995erne.

Inden DM-finalerne havde Bakken Bears blot tabt tre af sæsonens 39 kampe, men alle nederlagene var kommet mod de sydfynske rivaler, der naturligvis – for sjette sæson i træk – havde kvalificeret sig til DM-finalerne.

Svendborg var markant bedre end de tidligere modstandere til at finde modtræk mod Josh Alexander, og i den første finalekamp scorede hele Bears-holdet 52 point, altså blot fire flere end Alexander alenehavde scoret i den foregående kamp. Rabbits spuppede dermed sejren i den første finale i Aarhus. Bears kom dog hurtigt igen, og vandt de tre efterfølgende finalekampe i en svingende finaleserie, hvor Bears vandt med blot et point i kamp tre og med hele 31 overskydende point i den fjerde kamp. I den meget dramatiske tredje finalekamp mistede Bears Andreas Jakobsen, der udgik med en alvorlig hovedskade, og han kom ikke tilbage i den resterende del af sæsonen, men bjørnene overlevede en fynsk stormløb til sidst og den senere Bearsspiller Adama Darboes missede skud i sidste sekund.

Bedst som man troede, at Bears havde overvundet sit Rabbitskompleks, og at holdet kunne vinde DM i NRGi Arena, blev 3.434 tilskuere vidne til endnu et nederlag til Bakken Bears, da Rabbits holdt liv i guldchancerne og vandt 65-63 på trods af at Mads Nyboe i kampens sidste sekund havde et trepointskud til at sikre titlen til hjemmeholdet. Den sjette finalekamp på Fyn blev endnu en tæt affære, men Bears vandt 79-76 i en stopfyldt Svendborg Idrætscenter, og den kamp markerede afslutningen på en sæson, hvor Bakken Bears samtlige sæsonens 22 udekampe. Kampen blev også 300. og sidste kamp for en Bears-spiller, der i den grad var firmaets mand, nemlig Mads Nyboe.

2012/13 TURBULENT SÆSON SLUTTER MED GULD

Det største skifte op til sæsonen 2012/13 var, at hjemmebanen, efter bruddet med AGF og Aarhus Elite, var byttet tilbage til Vejlby-Risskov Hallen. Rent sportsligt var det først i løbet af sæsonen, de største udskiftninger skulle ske.

Phil Dejworek tog hul på sin tredie sæson som ansvarlig i Bearsstaben, men den store tysker fik ikke lov til at færdiggøre opgaven. 20 kampe inde i sæsonen blev Dejworek opsagt. Sæsonen havde ellers indtil da budt på 17 sejre. En decideret ydmygelse i Randers (81-111) blev ganske vist fulgt op af en gigantisk sejr (96-61) i pokalsemifinalen i Svendborg, men de ustabile præstationer fortsatte, da det blev til et liganederlag (75-79) i Svendborg. Klublegenden Steffen Wich nøglerne til Bears-holdet.

I den første del af sæsonen havde ustabilitet også præget trupsammensætningen. Den danske profil Chris Nielsen forlod Bearstruppen efter en batalje op til en kamp mod den klub, han kom til efter bruddet med Bears, Randers Cimbria, mens de to amerikanske spillere Chad Tomko og Orane Chin også forlod Bakken Bears inden jul. Tomko efter han ikke ville lade sig indskifte i førnævnte pokalsejr i Svendborg, mens sidstnævnte blev ramt af en korsbåndsskade. Da Mike Dejworek samtidig blev ramt af en drilsk skade, der gjorde, at han blot kunne spille få kampe i sæsonen, var det en tyndbenet trup, der skulle bære bjørnene igennem.

Det hjalp naturligvis, at Morten Sahlertz var kommet tilbage efter en tur til Norge, og at den tidligere Horsens-spiller Christian Lindberg var kommet til Aarhus. Den tidligere landsholdsguard Martin Thuesen, der egentlig havde stoppet karrieren efter udgangen af 2011/12-sæsonen, blev lokket til et comeback, og så blev der hentet to dygtige amerikanske spillere ind i stedet for Tomko og Chin. Guarden Charlie Parker oplevede til sin første træning at blive orienteret om et trænerskifte, mens forwarden Marvell Waithe blev hentet ind sidst i januar.

Det blev til en sikker sejr i pokalfinalen, da Hørsholm blev blæst bagover 106-69, og Morten Sahlertz blev både kampens topscorer og Årets Pokalfighter. I Basketligaen blev den nye trup langsomt spillet sammen, men nederlag på udebane i Horsens, Næstved og Svendborg endte med at koste førstepladsen i grundspillet, der i stedet blev vundet af Svendborg.

I kvartfinalerne blev Hørsholm rullet til side i tre kampe, mens Horsens IC for andet år i træk var modstanderen i semifinalen. Semifinale et vindes planmæssigt af det aarhusianske hjemmehold, men i kamp to i Forum Horsens vinder HIC og noget overraskende tager udeholdet også sejren i den tredje kamp i Vejlby-Risskovhallen. Skyler Bowlin sætter den afgørende trepointscoring i en etpointsejren, hvor HIC-trekløveret, der udover Bowlin består af de to senere Bearsspillere Keane Thomann og Darko Jukic, scorer 55 af holdets 70 point.

I den fjerde semifinale havde Bears ryggen mod muren, og den position kan bjørne godt lide. Anført af Andreas Jakobsen blæste Bears til angreb og førte 49-19 efter 14 minutter – game over og sejr på 97-71. Jakobsen fortsatte i det femte opgør, hvor han scorede 31 point, heraf 22 før pausen i sejren på 84-68.

Finalerne stod for syvende år i træk mod Svendborg Rabbits, og det blev den tætteste af de syv serier. Bears åbnede med at vinde i Svendborg og gentog sejren på hjemmebane, hvorefter fynboerne tager de efterfølgende to kampe. Så svinger pendulet over mod Bears, der på udebane bringer sig på 3-2 – alle fem kampe afgjort indenfor 10 point. Det blev kamp seks ikke. I Aarhus vandt Rabbits med hele 85-62 i en kamp, hvor Waithe blev Bears-topscorer med blot 11 point.

Favoritværdigheden var pludselig i Svendborgs retning – finale 7, på hjemmebane, med opbakning fra hele byen og mod en modstander, der i den grad havde misset matchbolden i kamp 6. Men Rabbits havde sammen med favoritværdigheden fået presset over på deres skuldre, og det benyttede Bears til at sætte tonen i første periode, der blev vundet med ti point, og den føring holdt kampen ud. Bears vandt 92-83 i hvad der viste sig at blive Jens Jensen og Martin Thuesens sidste kampe. De to Bearskæmper nåede hhv. 522 og 300 kampe i bjørnetrøjen. Jensen brugte finaleserien til at overtage Per Pedersens pointrekord i Bears-historien, mens Chris Christoffersen fuldt fortjent blev den første vinder af den nye hæder – finaleseriens bedste spiller.

2013/14 EUROPÆISKE COMEBACK

Efter en sæson med udskiftninger i trænerstab og spillertrup var Bearsorganisationen fokuseret på at sikre stabilitet. Det skulle ske med den nye finske head coach Ville Tuominen, der som ansvarlig for et trænerteam, der også bestod af Mathias Bach og Jakob Freil, skulle guide Bakken Bears tilbage i de europæiske turneringer.

Der skete også store ændringer i spillertruppen. Farvel til Martin Thuesen, Jens Jensen, Frederik Hougaard Nielsen og Henrik Falsvig. Ind kom Thomas Lærke efter et par tvivlsomme eventyr i Spanien, mens Søren Ege efter et par optrædender i den foregående sæson nu igen var med på fuld tid. De amerikanske spillere var guarden Kenny Barter og forwarden Brandon Penn. Samtidig begyndte satsningen på et akademi at kaste spillere sig fra de talentfulde 1995- og 1996-årgange af sig.

Sæsonen startede med et brag. Første kamp var 1/16-finalen i pokalturneringen mod rivalerne fra Horsens, og Bears vandt med hele 35 overskydende point, hvorefter der fulgte ni ligasejre i træk. Det europæiske comeback blev vundet i Holland, da ZZ Leiden blev besejret 61-62. I den efterfølgende kamp blev finske Kataja besejret, så var stilen langt.

Bakken Bears nåede andenpladsen i FIBA EuroChallenge, efter gruppevinderne Cholet Basket fra Frankrig, og gik dermed videre til anden runde, hvor det blot blev til en enkelt sejr. Det var hjemme over gruppevinderne fra Ural Ekaterinburg (Rusland). De øvrige kampe mod Tsmoki Minsk (Hviderusland) og Kotka (Finland) blev tabt.

Trods et par Basketliga-nederlag i en presset januar måned resulterede indsatsen i en overbevisende førsteplads i grundspillet. Bakken Bears vandt 24 ud af 27 kampe, hvilket var fem mere end de nærmeste konkurrenter.

Bakken Bears havde i et forsøg på at foregribe træthed i truppen, styrket sig ved midtvejs i sæsonen at hente Quincy Okolie i Næstved.

I pokalturneringen var vejen til finalen overbevisende. Efter entreen mod HIC blev det til sejre på 49 og 30 overskydende point inden en fempointssejr over SISU i semifinalen. Modstanderen i finalen var de evige rivaler fra Svendborg Rabbits, og det blev en af de mest minderige – og for Bears en af de mest smertelige – finaler i historien.

Optakten til pokalfinalen var fem nederlag i seks kampe, heraf i ugen op til finalen et nederlag i Rusland og et i Næstved. Det forhindrede ikke Bakken Bears i at spille en fremragende første halvleg, som bjørnene vandt 53-30. Hvad der skete i de to omklædningsrum i halvlegspausen står hen i det uvisse, men Svendborg Rabbits og i særdeleshed Johnell Smith, der var kampens altoverskyggende profil med 35 point, var som forvandlede. Jo nærmere Rabbits kom på det endelige comeback, jo mere frøs Bearsholdet og et par minutter før tid kom Rabbits foran. Bears havde ikke modsvar og tabte 84-87 efter at have tabt fjerde quarter med 14-29.

Optakten til DM-slutspillet var ideel med en storsejr over Svendborg som afslutningen på et grundspil, hvor de seks sidste kampe blev vundet. Efter tre sikre kvartfinalesejre, gjaldt det for anden sæson i træk Horsens IC, der havde slået Team Fog Næstved ud af kvartfinalerne på yderste marginal – overtimesejr i kamp fem.

Bakken Bears vandt kamp et overbevisende, men trods halvlegsføringer i begge de efterfølgende kampe, førte Horsens IC 2-1 inden den fjerde semifinale i Forum Horsens – altså en kopi af den foregående sæsons semifinaleserie. Thomas Lærkes 27 point (6/7 på 3eren) var en af hovedårsagerne til en sikker sejr i den fjerde kamp, men i modsætning til i 2012/13-sæsonen blev den femte semifinale helt tæt. Efter at have været i fejlproblemer hele kampen, blev Kenny Barker den store helt, da han efter to steals scorede to fastbreaks, som gav sejren på 96-90 i en kamp, hvor Bakken Bears havde utrolig svært ved at håndtere HICs Jonas Zohore, men hvor aarhusianernes bredde blev afgørende.

Finaleserien mod finaledebutanterne fra Randers Cimbria, der havde slået Svendborg Rabbits ud i fire kampe, blev anderledes ensidig. Bakken Bears vandt i fire kampe med en gennemsnitlig sejrsmargin på 13,5 point – kamp tre huskes dog for sæsonens eneste overtime kamp. I de fem ekstra minutter blev der scoret 44 point – Bears vandt 26-18… Kenny Barker blev kåret som finaleseriens bedste spiller, da en af de bedste sæsoner i Bakken Bears’ historie blev afsluttet.

2014/15 NEDTUR

Den foregående sæsons finaler markerede afslutningen på Andreas Jakobsens karriere. Bearskaptajnen stoppede karrieren som spilleren med flest trepointscoringer i Bearstrøjen. Udover Jakobsen og de tre amerikanske spillere forlod også Christian Lindberg Bears for at tage tilbage til Horsens IC. Nye i Aarhus var Jonas Zohore, estiske Kaido Saks samt de to amerikanere Semaj Inge og Roburt Sallie. Sidstnævnte var dog sendt hjem inden første kamp var spillet.

I stedet for Sallie kom guarden Maurice Acker til Aarhus, men inden han havde fået spilletilladelse var Bears ekspederet ud af pokalturneringen af et velspillende Randers Cimbria-hold, der nåede hele vejen til finalen, men efter semifinalesejren var dårlig økonomi grund til at stort set hele holdet blev fritstillet, hvor HIC kunne vinde pokaltitlen med en sejr på 38 point.

Også den atletiske Semaj Inge blev sendt hjem og erstattet af forwarden Jo Harris, der kom direkte fra NBAs udviklingsliga. Inden Harris kom ind havde deltagelsen i Europa Cup’en lidt skibbrud, da Bears tabte seks kampe i alt – mod Borås Basket (Sverige), Frankfurt (Tyskland) og Okapi Aalstar (Belgien).

Frank Sinatra finder i Bearslejren flere konkurrenter til titlen som den person med flest comebacks, og på den liste er Søren Ege, der endegyldigt sluttede karrieren efter en sæson, der blev midlertidig afbrudt med en korsbåndsskade i november og et imponerende hastigt comeback til semifinaleserien i april.

I Basketligaens grundspil blev en af topkampene – nemlig mod Svendborg Rabbits – flyttet vestpå, eftersom Jyske Bank Boxen i Herning dannede ramme om traditionsopgøret, som flere end 5.000 tilskuere så Bakken Bears vinde efter en tæt kamp. Bakken Bears ønskede med kampen i Herning at vise basketball frem for et nyt publikum, og med en tilskuerrekord for dansk basketball, må det siges at være lykkedes. Eventen blev i øvrigt gentaget i den efterfølgende sæson, hvor knap 6.000 tilskuere så Bakken Bears tabe til Horsens IC.

En rigtig fin slutspurt i Basketligaen, hvor Bakken Bears vandt 14 af de sidste 16 kampe, sikrede de forsvarende mestre en førsteplads i grundspillet med 24 sejre i 27 kampe. Et af de tre nederlag var mod Hørsholm, der vandt med hele 38 point blot to måneder efter Bears havde vundet det omvendte opgør med 43 point…

I slutspillet blev det 3-0 over Hørsholm – efter de sidste to kampe var tætte – og siden 3-1 over Næstved efter Bears vandt den tredje semifinale med 101-100.

I DM-finalerne var Bears ikke helt i synk. Bears kom trods hjemmebanefordelen bagud 0-2, vandt kamp tre, men fik en snitter på hele 26 point i den fjerde finalekamp. I kamp fem afværgede Bears den første matchbold, da holdet vandt med to point, men i finale seks var det slut. Horsens IC vandt 72-55 i en kamp som Bearsanfører Nicolai Iversen ikke kunne stille op i grundet en skade, og som trods de ensidige cifre var lige indtil midten af fjerde periode.

Horsens IC fik med et imponerende hold, hvor profilerne hed Skyler Bowlin, Marquis Addison, Vedran Borovcanin og finalernes MVP Brian Fitzpatrick, hevet Bears af tronen efter fire DM-titler i træk.

2015/16 EUROPÆISK REKORDSÆSON, MEN…

Efter to sæsoner med Ville Tuominen ved roret drog den finske styrmand retur til sit hjemland, og han blev i Bakken Bears erstattet af spanske Israel Martin, der kom med nylig erfaring fra Island.

Head coach Martin medtog to udenlandske spillere, der havde spillet i sit hjemlands bedste og næstbedste række, point guarden Carles Bivia og den senegalesiske big guy Michel Diouf. Andre nye spillere var Mikkel Plannthin, Darko Jukic og Keane Thomann, mens akademiproduktet Sylvester Berg fik sine første kampe. Væk var Jonas Zohore, der fik chancen hos den belgiske klub Bakken Bears havde spillet imod i Europa Cup’en, Søren Ege, der gik på pension, Lasse Elbæk, der tog til Horsens samt de udenlandske spillere fra den foregående sæson.

Bears åbnede sæsonen med kæmpesejre over Stevnsgade og Randers – efter to kampe havde coach Martins tropper en målscore på +104… Efter seks ligasejre blev FIBA Europe Cup indtaget med en 36-pointsejr over det irske fælleshold Hibernia, mens Bears skabte en decideret overraskelse, da Nymburk blev slået 66-64 i Tjekkiet. Allerede efter fire europæiske kampe var det samlede avancement sikret, men det forhindrede ikke bjørnene i at fortsætte og gruppespillet blev lukket med en udesejr over slovenske Tajfun, som Bakken Bears slog 79-60 efter en fremragende første halvleg, som Bears vandt med 21 point og hvor Michel Diouf scorede fire trepointscoringer.

Sæsonens første 16 kampe gav 15 sejre inden formen dykkede i december, hvor det blev til et par liganederlag. I det andet gruppespil udspillede Bears hurtigt sine muligheder og det blev til nederlag i de første fem kampe inden sæsonens sidste europæiske kamp gav sejr over Belfius Mons-Hainaut. Det nederlag kostede belgierne videre avancement, og det udnyttede Juventus Utena fra Litauen til at gå videre sammen med Khimik Yuzhne fra Ukraine.

De mange europæiske kampe medførte at Shawn Glover blev hentet til Danmark, og den amerikanske forward blev i sin bare tredje kamp kåret som Årets Pokalfighter i pokalsejren på 83-66 over Horsens IC.

HIC fik til gengæld revanche, da holdene mødtes i ligakampen i februar og selvom Bears efterfølgende vandt de resterende syv kampe i Basketligaens grundspil, manglede lige præcis pointene fra nederlag mod Horsens, da tabellen skulle gøres op. HIC sluttede som nummer et, mens Bears endte som nummer to.

I slutspillet blev Stevnsgade slået sikkert i kvartfinalen – de to første kampe med mere end 50 overskydende point, mens Næstved blev besejret efter tre semifinaler, den sidste dog først efter overtime.

For anden sæson i træk var Horsens IC modstanderen i DM-finalen, og det så i kamp et ud som om Bears skulle få revanche. Takket være 21 og 19 point af hhv. Morten Sahlertz og Thomas Lærke bragte Bears sig foran 1-0 i finaleserien med en 88-66-sejr. I kamp to fik HIC udlignet. Bears indhentede ganske vist en 10-pointføring til HIC i kampens sidste fem minutter, men overtiden vandt Horsens med to point. I den tredje finale havde Bears slet ikke styr på angrebet, og med blot 57 scorede point, var der langt til sejr. Finale fire vandt Bears derimod med fire point, hvorefter HIC blæste Bears ud af Forum Horsens i kamp fem, da bjørnene blot scorede 64 point. HIC-matchbold i kamp seks, men den vandt Bears med 15 point efter Carles Bivia dirigerede sine tropper fra til en sejr på 25-4 i fjerde periode – og vupti, DM skulle afgøres i en syvende og afgørende kamp.

Kamp blev meget tæt, men HIC var bedst og med et hold, hvor profilerne hed Nimrod Hilliard, Iffe Lundberg, Vedran Borovcanin og Marquis Addison, vandt 84-78 og sikredes ig dermed det danske mesterskab foran et stopfyldt Forum Horsens.

Israel Martin blev Årets Træner, Michel Diouf blev Årets Forsvarsspiller, Bears havde vundet pokalturneringen og klaret sig fremragende i de europæiske turneringer – men DM-guldet blev i Horsens for anden sæson i træk.

2016/17 DEN GAMLE GULDTRÆNER TILBAGE

Efter blot en sæson som head coach i Bakken Bears blev Israel Martin skiftet ud med en gammel kending. Steffen Wich overtog rorpinden, igen sekunderet af Mathias Bach og Jakob Freil. På spillersiden stod den også på udskiftninger: Carles Bivia tog tilbage til Spanien, Darko Jukic til Slovenien mens Sebastian Åris og Mikkel Plannthin tog til Sverige. Shawn Glover forlod også Bears – men mere overraskende var det, at den senegalesiske big guy Michel Diouf blev i Danmark. Kompetente spillere blev hentet til Bakken Bears. Adama Darboe som point guard, de amerikanske rookie-guards Mike Gesell og DeVaughn Akoon-Purcell og rookie-forwarden Dwayne Benjamin skulle hjælpe Bears imod et af sæsonens mål: Kvalifikation til hovedturneringen i den nystartede Basketball Champions League.

Lodtrækningen til kvalifikationen var bestemt ikke Bakken Bears nåede, idet italienske Dinamo Sassari kom op af hatten. En modstander, der de seneste to sæsoner havde deltaget i Europas stærkeste turnering, Euroleague. Heldigvis for Bears skete der i Europas mudrede basketballbillede nogle rokeringer, så Sassari blev hevet direkte op i hovedturneringen, og de danske vicemestre gik i stedet direkte i anden runde, hvor Tartu fra Estland blev modstanderen.

Efter en imponerende indsats i anden halvleg i Estland vandt Bakken Bears det første opgør med 75-67, mens returopgøret gav en sikker sejr på 83-70. Facit: Bakken Bears kvalificeret til hovedturneringen i den første udgave af Basketball Champions League.

Det europæiske gruppespil stod på ikke færre end 14 kampe i en 8-holdspulje. Hovedparten af hjemmekampene blev ikke spillet på hjemmebane, men i Arena, hvilket Bearsholdet ikke følte som en fordel. Bears startede med fire nederlag – trods gode præstationer mod både Nymburk (Tjekkiet) hjemme og Aris (Grækenland) ude – inden det blev til en sejr over Fraport Skyliners (Tyskland) i Vejlby-Risskov Hallen. Desværre blev det eneste sejr i en turneringsdeltagelse, hvor Bakken Bears både skulle vende sig til et højere europæisk niveau og blev ramt af flere skader. Samtidig var der blandt modstanderne hold som Banvit (Tyrkiet) og Monaco (Frankrig), der blev nummer to og tre i turneringen.

I Basketligaen vandt Bears 12 af de 13 første kampe, hvilket dannede baggrund for førstepladsen i grundspillet. Bakken Bears sluttede med 24 sejre og blot 4 nederlag. Tre af nederlaget var mod Horsens IC, men da førstepladsen var truet vandt Bakken Bears med hele 80-53 over de sydlige rivaler, der sluttede som nummer to.

Den estiske forward Kristjan Kitsing blev hentet ind, da Bears skulle spille Basketball Champions League, og da Dwayne Benjamin i november måned blev sendt videre i sin karriere og Michel Diouf senere blev skadet, blev den amerikanske guard Eric Palm hentet til Danmark. Bears manglede dog stadig power, og en amerikansk spiller med et ganske imponerende CV blev hentet ind. Med 21 point blev John Williamson, der tydeligvis var ude af form, topscorer i sin første kamp, men allerede halvandet minut inden i det efterfølgende opgør blev Williamson ankelskadet, og han sad ude indtil slutspillet startede.

Pokalturneringen blev ingen succes for Bakken Bears. En katastrofal første halvleg i semifinalen mod Horsens IC blev tabt med 19 point, og de 18 point bjørnene vandt anden halvleg med, var lige præcis ikke nok.

I Basketligaens slutspil var modstanderen igen Stevnsgade i kvartfinalerne. Hvor det i 2015/16 var blevet til sejre på 51, 52 og 24 overskydende point, blev det i 2016/17 til gevinster på 57, 46 og 49 point! I semifinalerne blev Svendborg besejret 3-0. De to første kampe blev overbevisende vundet med 16 og 15 point, men i det tredje opgør var Bears bagud med hele 15 point ved pausen på trods af at fynboerne måtte undvære den store stjerne, den argentinske OL-medaljevinder Antonio Porta. I en fyldt Vejlby-Risskov Hal satte Bears forsvarsintensiteten op, og så blev finalepladsen sikret, da resultattavlen viste 93-85 ved pausen.

I DM-finalerne havde Bakken Bears i den grad revanche til gode. Modstanderne fra Horsens IC havde slået bjørnene i de to seneste DM-finaleserier, de havde slået Bears ud af sæsonens pokalturnering og endvidere vundet tre ud af fire grundspilsopgør. Og da HIC fulgte op med at vinde 106-90 i den første DM-finalekamp i Vejlby-Risskov Hallen, var der panderynker i Aarhus. I det andet opgør i Forum Horsens vandt hjemmeholdet første quarter med 24-17, men et effektivt zoneforsvar ændrede kampens forløb. Bears vandt andet quarter 24-9 og kampen som helhed 94-76.

I finale tre førte Bakken Bears fra start til slut og vandt 91-81. Som så ofte før var Basketligaens MVP, DeVaughn Akoon-Purcell, topscorer, ligesom han var det i Basketligaen, mens han i Basketball Champions League var i top 3 på topscorer listen. I den fjerde finale var Horsens IC foran med 45-39 ved pausen, men Bears vandt tredje periode 31-12, og så var den ged barberet. Det amerikanske bæst, John Williamson, viste sin klasse med 21 point i den kamp. Med sejren på 95-83 var Bears blot en sejr fra at hive DM-trofæet tilbage til Aarhus, og den sejr kom i den femte finalekamp, da det blev 81-73 foran knap 2.000 tilskuere i Vejlby-Risskov Hallen. Akoon-Purcell blev kåret som finaleseriens bedste spiller, hvilket ikke kunne undre eftersom han snittede 22,6 point i finalerne. Hvad der kunne undre var, at det lykkedes Bears at holde den amerikanske scoringsmaskine i Aarhus endnu en sæson.

2017/18 EUROPÆISK VANVIDSSÆSON

Deltagelsen i forrige sæsons Basketball Champions League-gruppespil gav forhåbninger ift at gentage den succes, men lodtrækningen så hård ud. I den første kamp i Holland mod Donar Groningen kom Bakken Bears fremragende fra start og var foran med hele 20 point i første halvleg, men alligevel endte Bears blot med at tage en sejr på 80-78 med til returopgøret blot to dage senere i Aarhus. Selvom Bears startede den kamp med at komme bagud med 1-15, var bjørnene foran med syv point ved pausen. Tredje periode blev en katastrofe, da hollænderne indledte med at score de første 12 point, og et samlet nederlag over to kampe på seks point, betød at Bears skulle deltage i FIBA Europe Cup i stedet for Basketball Champions League.

Det var en stor skuffelse, at det ikke lykkedes med kvalifikationen til Basketball Champions League, men de nye udenlandske profiler Doug Wiggins, Jaye Crockett og Tony Bishop formåede, sammen med de DeVaughn Akoon-Purcell og Michel Diouf, der begge tog endnu en tørn i Aarhus, at sætte en ny målsætning omkring FIBAs næstfineste turnering. Darko Jukic, der var kommet tilbage fra Slovenien forstærkede også holdet, men Thomas Lærke var taget til Finland. I det mindste indtil jul, da publikumsfavoritten kom tilbage til Aarhus.

I FIBA Europe Cups gruppespil åbnede Bakken Bears med et nederlag på 76-79 i Rusland. Bears havde chancen for at vinde kampen mod Avtodor Saratov, men noget som sjældent som en kendelse for overtrådt på en modstanders indkast, forhindrede udeholdets comeback. Herefter vandt Bakken Bears sikkert over portugisiske Benfica, og en efterfølgende overbevisende indsats i Litauen, hvor Nevezis blev besejret 86-71, gjorde, at Bakken Bears var helt fremme i gruppen. Avtodor blev efter en strålende kamp besejret 97-85 i Aarhus, og kvalifikationen til anden runde blev sikret, da Benfica blev slået i Lissabon. Modstanderen i sidste runde var Nevezis, der ligeledes var videre til anden runde. Bakken Bears kunne sikre sig førstepladsen blot holdet kunne undgå at tabe med 15 point. Det var imidlertid ikke en plan Nevezis var med på. Litauerne første 29-9 allerede inden afslutningen på første periode og efter 20 minutter var føringen oppe på 28 point.

Med andenpladsen i det første gruppespil, fik Bears ikke en lettere gruppe i ’Round of 16’. Bakken Bears havde til gengæld en toughness og måske også lidt held, da gruppespillet blev åbnet med en sejr i Hviderusland over Tsmoki Minsk (86-85), hjemme mod Mornar Bar fra Montenegro (93-92 efter overtime) og hjemme mod Szolnoki Olaj fra Ungarn (100-96). Tre kampe, tre sejre og en pointscore på +6. Et stort nederlag (75-96) hjemme mod Tsmoki Minsk i fjerde spillede ikke den store rolle, da Bears efterfølgende igen forpagtede heldet. Det skete, da holdet vandt i Montenegro (87-76 – igen efter overtime), og så gjorde det mindre, at Szolnoki Olaj kørte Bakken Bears ud af banen i Ungarn.

Sideløbende med de indledende runder i FIBA Europe Cup, var der naturligvis også fokus på de hjemlige turneringer. Pokalturneringen blev vundet efter den måske mest overbevisende indsats i klubbens historie. BMI (1. division), Randers Cimbria, Værløse, Horsens IC og slutteligt Wolfpack blev besejret sikkert – den mindste sejr var på 16 point og finalesejren over overraskelsen Wolfpack var på 33 point.

I Basketligaen vandt Bears fem af holdets blot seks kampe inden jul, men nederlag i Næstved og hjemme mod Horsens IC gjorde, at især sidstnævnte kandiderede kraftigt til førstepladsen i ligaen. Udover modstanderne var det en stor udfordring, at det kompakte euroæiske program gav en del udskudte kampe. Op til landsholdsvinduet i februar blev det problem effektivt løst ved at spille fire kampe på fem dage. Det gav sejre over Horsens IC ude (onsdag), Stevnsgade ude (fredag), Randers hjemme (lørdag) og Hørsholm hjemme (søndag). Det var imidlertid ikke nok til at slå HIC af pinden som førerhold i Basketligaen, og det betød at slutspilsvejen så lidt sværere ud.

Det flotte gruppespil i ’Round of 16’ gav adgang de første playoffkampe i en europæisk i turnering. I 1/8 var modstanderen lettiske Ventspils, der var blevet overført efter en femteplads i deres pulje i Basketball Champions League. Bears førte det meste af den første kamp i Letland, men et afsluttende 18-6 run og deraf følgende sejr på hele 20 overskydende point gjorde returkampen i Aarhus til en formsag. I kvartfinalerne ventede en af turneringens favoritter, franske Le Portel, der havde vundet 11 kampe i træk og i 1/8-finalerne ekspederet italienske Dinamo Sassari ud.

Den menige basketballaarhusianer opdagede næppe at Bears slog Wolfpack ud i DM-slutspillets kvartfinaler, men der var hype omkring hjemmekampen mod Le Portel. Bakken Bears mere end levede op til forventningerne og vandt, anført af en særdeles velspillende Jaye Crockett, med hele 14 overskydende point. Svaret skulle gives i det nordlige Frankrig, hvortil Bears sammen med ti sponsorer var taget i et privatfly. Det blev den formentlig mest episke kamp i Bearshistorien. I et kogende ”Le Chaudron” førte hjemmeholdet med 11 point ved pausen, og allerede i det første minut af tredje periode fik Portel udlignet Bears’ 14-pointsføring. I slutningen af tredje periode nåede det franske hold foran med 23, men det lykkedes Bears at komme tilbage og DeVaughn Akoon-Purcell kunne ”udligne” samlet, så nederlaget blev på præcis 14 point. I overtidsperioden tog Darko Jukic over og med 10 point sikrede han, at der reelt ikke blev spænding – i de sidste minutter – om udfaldet. Bears i semifinalen i FIBA Europe Cup!

Inden starten på FIBA Europe Cup-semifinalerne, skulle de danske semifinaler afvikles, og det lykkedes meget særdeles velspillende Næstvedhold at bringe sig foran 2-0 og dermed have tre matchbolde. Herefter fulgte FEC-semifinalernes første kamp på udebane mod Avellino, og Bearsstaben brugte tiden i Italien på at drøfte, hvor man kunne slå Næstved.

26 point af Michel Diouf og en fjerde periode-sejr på 20-10 var medvirkende til at Bears blot tabte med 72-75 i Italien, og på hjemlig grund var der også medvind, da bjørnene vandt den tredje semifinale mod Næstved. I returopgøret mod italienerne var Bears desværre helt forkert indstillet og bagud med 18 point i starten af tredje periode efter den tidligere NBA-spiller Kyrylo Fesenkos magtdemonstration, men Bears kom tilbage og endda foran med to point med syv minutter igen af kampen, men italienerne sluttede kampen bedst af, og et fantastisk europæisk eventyr sluttede med et nederlag på 72-82.

Skuffelsen var ikke større end at Næstved blot 48 timer senere blev besejret i den fjerde semifinale, og Bakken Bears blev det første hold, der vendte 0-2 til 3-2 i en DM-slutspilsserie, da det tre dage senere blev endnu en bjørnesejr. I den anden semifinaleserie vandt Horsens IC 3-2 over Randers Cimbria, men finalerne bød ikke på meget spænding. Bears vandt fire kampe med 14, 23, 11 og 7 overskydende point – klubbens resultatmæssigt mest succesfulde sæson var dermed i bogen.

2018/19 KLUBLEGENDERS FARVEL

I sommeren 2018 gik 38-årige Nicolai Iversen på pension efter en lang og flot karriere i bl.a. HEI, Svendborg, adskillige udenlandske klubber og naturligvis Bakken Bears, hvor Bears-anføreren i alt blev noteret for 443 kampe. Også ”næsten danske” Keane Thomann stoppede i Bears for at rykke til talentprojektet EBAA, der var rykket op i den bedste række. Der var vanen tro udskiftning blandt de udenlandske profiler, mest bemærkelsesværdigt var det, at DeVaughn Akoon-Purcell efter to sæsoner i Danmark rykkede direkte til NBA, hvor det blev til syv kampe for Denver Nuggets. De nye navne var Ryan Evans og Ryan Martin, der skulle supplere Michel Diouf under kurven, samt kenyanske Tylor Ongwae, den amerikanske guard Tobin Carberry og atletiske Hayden Dalton.

Igen startede sæsonen med kvalifikationskampe til Basketball Champions League. Efter to overbevisende sejre over Leicester Riders, gjaldt det i anden runde vinderen af opgøret mellem Spirou Charleroi og Hapoel Tel Aviv – et opgør, der blev afgjort 48 timer inden bjørnetruppen skulle spille i enten Belgien eller Israel. Det blev en tur til Belgien, hvor det blev til en sejr på 61-59, men desværre blev det fulgt op af et nederlag på 69-74 i den efterfølgende hjemmekampe, og igen stod sæsonen på FIBA Europe Cup.

Efter nederlaget mod det belgiske hold vandt Bakken Bears 16 kampe i træk (!) inclusive alle seks opgør i FIBA Europe Cups gruppespil mod Steaua Bucuresti (Rumænien), Cherkasky Mavpy (Ukraine) og Prishtina (Kosovo). I det andet gruppespil startede Bears med store sejre over ZZ Leiden og Kataja, inden det blev til et nederlag til Avtodor Saratov. På det tidspunkt – midt i januar – førte Bears Basketligaen med 15 sejre og blot et nederlag.

Bakken Bears trådte ind i pokalturneringens kvartfinale, og det blev et bizart nederlag på hjemmebane mod et velspillende HIC-mandskab, der sejrede 111-106 over en overtimeperiode, som Morten Sahlertz havde sikret med sin sidste sekunds-scoring.

Ude af pokalturneringen og stort set sikre på at vinde Basketligaens grundspil, kunne Bears herefter koncentrere sig fuldt ud om FIBA Europe Cup, hvor det desværre blev til et nederlag til Leiden i Holland, efterfulgt af en voldsom sejr på 102-58 over Kataja. Avancementet var sikret, og så gjorde det mindre at bjørnene tabte 124-125 efter overtime mod Avtodor.

Basketligaens grundspil blev cruiset hjem trods et nederlag til Horsens IC i næstsidste spillerunde. I allersidste runde, der blev afviklet blot 14 timer efter Bakken Bears-holdet kom hjem fra en FIBA Europe Cup 1/8-finale i Tel Aviv, stillede Bears op uden syv profiler, men trods en Næstvedføring på 16 point med blot fem minutter tilbage, lykkedes det på utrolig vis Bears at vende og vinde kampen, bl.a. takket være Hayden Daltons 35 point.

FIBA Europe Cup-kampene mod Ironi Ness Ziona gav to sejre på i alt 22 point, og sikrede således en overbevisende kvalifikation til turneringens kvartfinaler, hvor tyske s.Oliver Wurzburg ventede. Det blev en hjemmesejr på et enkelt point i Vejlby-Risskov Hallen, men trods en god start på returopgøret måtte Bears konstatere, at det tyske hold var for stærkt, og kvartfinalerne blev således endestationen.

I slutspillet om det danske mesterskab, blev det til tre sikre kvartfinalesejre over Værløse, mens det krævede fire sejre at vinde over naboerne fra Randers Cimbria, der tog stikket i den anden semifinalekamp. Finalekampene mod Horsens blev en ensidig affære. De to første kampe var relativt tætte, men en episode kostede topscorer Brandon Tabb og den indtil da meget succesfulde head coach Arnel Dedic deres rolle i HIC-truppen, og de to afsluttende finalekampe blev ekspeditionssager.

Måske huskes finaleserien allerbedst for den allersidste hjemmekamp i en flot karriere for Chris Christoffersen. Den lange bornholmer bragte Vejlby-Risskov Hallen i ekstase, da han ramte et trepointskud – den første i 556 kampe i Bearstrøjen. Efter den finale – den tredje i serien – blev Christoffer hyldet af tidligere og nuværende spillere, borgmestre og mange andre.

Bears gjorde rent bord i sæsonens kåringer: Ryan Evans blev af sine kolleger kåret som Årets Spiller, Michel Diouf var igen Basketligaens bedste forsvarsspiller, Sylvester Berg blev kåret som den bedste unge spiller, mens Tobin Carberry blev kåret som finalernes bedste spiller.

2019/20 REKORDSÆSON STOPPET

Det lykkedes at holde fast i den danske kerne samt i de to afrikanere Michel Diouf og Tylor Ongwae og amerikanske Ryan Evans. De nye udenlandske spillere til starten af sæsonen 2019/20 hed David Efianayi, Chris Ortiz og Jonathan Galloway.

Undervejs i sæsonen stoppede Mathias Bach efter godt ni sæsoner som assistent coach, og han blev erstattet af Anders Sommer.

Modstanderen i første kvalifikationsrunde til Basketball Champions League hed Keravnos. Bears startede flyvende i det første opgør på Cypern og var foran med hele 20 point ved halvlegspausen, og trods en tung tredje periode, tog Bears hjem fra Cypern med en overbevisende sejr på 9 point. Første halvleg af returopgøret blev vundet med seks point, men i dobbeltopgørets sidste fjerdedel gik hjemmeholdet i total opløsning, og Keravnos vandt anden halvleg af returopgøret med 55-24, og for Bears stod den igen på FIBA Europe Cup.

I FIBA Europe Cup blev det til et indledende nederlag på hjemmebane mod Egis Körmend, men det var også det eneste nederlag i en længere stribe, der sluttede, da Wolfpack sensationelt slog bjørnene i en kamp, der blev afviklet i Beder-Malling. I løbet af den serie vandt Bakken Bears de fem øvrige FIBA Europe Cup-kampe, og holdet gik således igen videre til det andet gruppespil.

Truppen fik en forstærkning, da den tidligere HIC-spiller Nimrod Hilliard debuterede med 19 point i returopgøret i Körmend. Ryan Evans blev matchvinder med en scoring i de sidste sekunder af udekampen mod Legia Warszawa.

I det andet gruppespil startede Bears med sejre over tyske Medi Bayreuth og belgiske Spirou Charleroi, inden det blev til et nederlag mod Benfica i Lissabon. Returopgøret mod Bayreuth blev også tabt, men de to ”gruppefinaler” i Vejlby-Risskov Hallen mod Spirou og Benfica blev vundet overbevisende.

I januar tabte Bears hver anden kamp, herunder to gange i Basketligaen mod Randers Cimbria, men den førnævnte sejr over Spirou markerede en stribe på 11 sejre i træk, ja faktisk varede sejrsrækken hele resten af sæsonen… forklaring følger.

I pokalturneringen blev det til sejr over Falcon i kvartfinalen – en kamp, der var ekstra tricky af, at Falconholdet har ligakvalitet, idet der på holdet er adskillige tidligere landsholdsspillere, og fordi den blev spillet på 1. divisionsholdets licensregler, hvorfor Bakken Bears måtte sortere to amerikanske spillere fra. I semifinalen blev det til sejr over Randers Cimbria – midt i mellem de to liganederlag mod naboerne. I pokalfinalen havde Bears kontrol over rivalerne fra Horsens IC, men kampen blev alligevel spændende inden bjørnene anført af pokalfighter Michel Diouf, kunne løfte pokalen efter en 89-80-sejr.

Tilbage til FIBA Europe Cup, hvor modstanderen i kvartfinalerne hed Tsmoki Minsk. Bears kom hurtigt bagud 14-23, men kværnede herefter hviderusserne, og selvom gæsterne var foran i starten af anden halvleg i den helt fyldte Vejlby-Risskov Hal, så vandt Bears 79-66, og havde dermed en solid føring inden returopgør den 11. marts 2020 i Minsk. Her blev det samlede resultat hurtigt afgjort, da Bears kom foran med 15 point midt i anden periode, og selvom bjørnenes samlede 19-pointssejr var dybt imponerende, var det ikke det, der fyldte i medierne den efterfølgende dag. En time efter afslutningen af opgøret i Minsk holdt statsministeren nemlig pressemøde og lukkede Danmark ned. Bears kunne rejse hjem med en blandet følelse – kvalifikation til semifinalerne i FIBA Europe Cup for anden gang på tre år, men også med tvivl om semifinalerne mod tyrkiske Bahcesehir rent faktisk kunne blive gennemført.

Det blev de ikke, og det danske mesterskab blev uddelt uden det traditionsrige slutspil. Afgørende for DM-placeringerne blev stillingen i grundspillet, hvor Bakken Bears havde vundet 87% af kampene (20/23), mens Randers havde vundet 79,2 % (19/24) og Horsens IC 77,3% (17/5).

Hjemmekampen mod Minsk blev også den sidste med en fyldt hal i mere end halvandet år – det var bjørnetruppen og -staben heldigvis ikke bevidst om på det tidspunkt. En rekordsæson blev stoppet og trup og stab efterladt i et stort tomrum.

2020/21 COMEBACKENES SÆSON

Femte sæson (i denne omgang) med Steffen Wich som hovedansvarlig for trænerteamet, og ligesom i 2019/20 var det med Anders Sommer og Jakob Freil som de øvrige i teamet. På banen fortsatte truppens kerne – Sahlertz, Lærke, Jukic, Ongwae, Diouf og Evans – dog med undtagelse af Adama Darboe, der søgte lykken i Belgien, men kom tilbage i november, hvor den belgiske sæson pga. Corona endnu ikke var startet. Nye udenlandske spillere bidrog til Bears-projektet, idet Deshawn Stephens og QJ Peterson markerede sig stærkt, og som noget nyt blev to stærke spillere hentet til med det eneste formål at kvalificere holdet til Basketball Champions League. Justin Dentmon – 2019/20-sæsonens topscorer i turneringen og tidligere NBA- og Euroleaguespiller – skulle hjælpe Bears mod et af sæsonens mål, og i starten af september åbnede muligheden for at DeVaughn Akoon-Purcell til Aahus med samme mission.

Kvalifikationskampene til BCL blev på grund af Coronasituationen henlagt til Cypern, og et topforberedt Bakken Bears-hold vandt med 20 point over Hapoel Tel Aviv og 15 point over Belfius Mons, hvorfor Dentmon og Akoon-Purcell kunne forlade Bears med prædikatet ’succes’. Kvalifikationen til turneringen gav imidlertid blod på tanden, og Glen Cosey og Erik McCree blev hentet ind. Imidlertid forlod begge igen hurtigt Danmark, og blev erstattet af Darboe samt landsholdsspiller Daniel Mortensen.

I Basketligaen blev det til et nederlag i anden spillerunde i Randers, men herfra og frem til starten af marts var det lutter sejre til Bears-holdet, der vandt grundspillet i overbevisende stil. Bears fik 23 sejre i 26 kampe, mens HIC var nærmeste konkurrenter med 19. Randers Cimbria lignede længe rivalerne i kampen om førstepladsen, men kronjyderne faldt sammen og sluttede med blot 16 sejre. Bakken Bears tempofyldte stil viste sig (også) i Basketligaens grundspil, hvor holdet scorede godt 105 point pr. kamp – det højeste gennemsnitlige antal point noget hold havde præsteret siden 1985/86-sæsonen…

I Basketball Champions League var Bakken Bears løbet ind i en dynamitpulje med tre hold, der indenfor de seneste år havde vundet hver deres internationale turnering – Tenerife vandt Basketball Champions League i 2016/17, Galatasaray sejrede i EuroCup i 2015/16, mens Dinamo Sassari løftede FIBA Europe Cup-trofæet i 2018/19. Bears startede på den spanske ferieø, fik ørerne i maskinen og tog fra Tenerife med et nederlag på 73-98. Umiddelbart inden aarhusianerne skulle til Tyrkiet for at møde Galatasaray, blev spillertruppen nedkæmpet af et større Corona-udbrud, og selvom kampen blev udsat en uge, var det et bjørnehold der efter en længere træningspause var uden saft, der noterede sig for et nederlag på 81-91. Da det ugen efter blev et nederlag på syv point til Sassari på hjemmebanen i Arena, lignede det hurtig exit for Bakken Bears.

Næppe mange havde regnet med at de danske mestre ville vinde med 93-71 i ”returkampen” på Sardinien – et nederlag der i øvrigt kostede den italienske træner en anklage for brug af for grove gloser under en timeout – og den sejr blev fulgt op af en 96-78 over Galatasaray i Arena, der pga. corona-restriktioner ikke længere måtte indeholde tilskuere. Selvom sæsonens internationale deltagelse sluttede med en sejr på 96-78 over Tenerife måtte Bakken Bears konstatere, at tre sejre lige præcis ikke var nok til at nå videre anden runde uanset at bjørnene var bedst indbyrdes mod både Sassari og Galatasaray.

I pokalturneringen fik Bears den sværest mulige vej til finalen, idet kvartfinalen stod imod Svendborg på Sydfyn (sejr på 81-77) og semifinalen var i Randers (sejr 96-79). Igen var Horsens IC modstanderen i den pokalfinale, der i et håb om at tilskuerrestriktionerne blev ophævet, blev udsat til starten af april. Desværre lykkedes det ikke at få tilskuere ind til den mest medrivende og spændende finalekamp i mange år. To Bearsspillere blev syet undervejs, og HIC havde en solid føring i tredje periode, men Bears kom tilbage og sikrede sig overtime, hvor bl.a. Thomas Lærke spillede en afgørende rolle. Deshawn Stephens blev topscorer og pokalfighter i 82-80-sejren.

I DM-slutspillet, der startede umiddelbart efter pokalfinalen, vandt Bakken Bears kvartfinalerne i tre kampe over lillebror fra Bears Academy, mens den med spænding imødesete semifinaleserie mod Svendborg Rabbits var mere lige end resultaterne syner. Bakken Bears vandt med 16, 18 og 17 overskydende point, men i alle tre kampe var fynboerne med indtil kort før tid.

DM-finalemodstanderen var Horsens IC – igen igen. De aarhusianske favoritter vandt med 16 point i den første kamp, og selv om det også blev til sejre i de efterfølgende opgør, lurede overraskelsen. Finale tre blev finalernes mest seværdige, idet Bakken Bears lykkedes at bringe kampen i overtime trods en HIC-føring på 18 point fire minutter før tid!

At Bears havde føringen og fire matchbolde, forhindrede ikke HIC i at komme tilbage i serien via sejr i den fjerde DM-finale, og selvom der igen blev tilladt tilskuere til DM-finale fem, lykkedes det ikke Bakken Bears at afgøre serien på hjemmebane. Pludselig var der regulær spænding inden den sjette finalekamp, hvor HICs Vedran Borovcanin spillede sin måske bedste kamp i sæsonen og scorede 30 point, men efter en lige første halvleg, som Horsens IC til stor begejstring i Forum Horsens vandt med 38-37, var Bears klart bedst i tredje periode. Thomas Lærke ramte store skud og Michel Diouf og Ryan Evans var fremragende i forsvars- og reboundspillet. HIC nåede i fjerde periode ikke tættere på end syv point, og Bakken Bears fik tilkæmpet sig sejren i en hård finaleserie.

Mesterskabet var Bakken Bears femte, hvilket betød tangering af den rekord BMS satte i perioden fra 1986 til 1990. Også på det individuelle plan markerede Bears sig med kåringer til QJ Peterson som årets spiller, Magnus Møllgaard som årets unge spiller, Tylor Ongwae som den bedste forsvarsspiller og Michel Diouf som finaleseriens bedste spiller.

Bearshistorien fortsætter naturligvis – følg med i Vejlby-Risskov Hallen eller tjek ind her løbende.