Historie

Klubbens historie

Bakken Bears har en historie, der har rødder langt tilbage i aarhusiansk basketball. I nedenstående har vi forsøgt at gennemgå højdepunkterne for det bedste herrehold henover navneskiftene fra ABF til Skovbakken og Bakken Bears.

1947-1952 Barndom

Dansk Basketball-Forbund blev stiftet januar 1947, og i basketballs barndom bredte interessen sig for det nye spil også i Aarhus, hvor der efterhånden afholdtes en lokal turnering med bl.a. klubber som Aarhus Håndbold Klub (AHK), der havde taget basketball på programmet, Studenternes Basketball Klub (SBK), som senere hed Aarhus Universitets Sport (AUS), Aarhus Katedralskole (AKI) og Seminariet.

1953-1956 Stiftelse og udbredelse

I 1953 kom det i AHK til et opgør mellem håndbold- og basketballdelen.

Resultatet blev, at basketballspillerne meldte sig ud og stiftede Aarhus Basketball Forening (ABF) den 7. oktober 1953 på “Østergades Hotel”.

ABF/Skovbakken Basketball/Bakken Bears havde fået sin “dåbsattest”.

Den lokale turnering i Aarhus udvidedes kontinuerligt med ABF som den stærkeste klub.

I 1956 indførtes de 4 distriktsforbund i DBBF.

1957/58 Første DM-guld

I denne sæson afholdtes de første officielle danske mesterskaber, hvor de 4 distriktsvindere mødtes i en cup-turnering i Otto Mønsted-hallen i København.

Semifinaler: ABF-Attila, Nykøbing F. 66-18 og Sisu-Svendborg 48-25

3. plads: Svendborg-Attila 33-32

Finale: ABF-Sisu 52-40

Klubbens første DM-guld var hjemme.

På holdet var 8 spillere, hvoraf de 5 spillede hele finalen: Hans Jørn Graversen, Erik Korsbjerg, Ivan Rasmussen, Kaj Leth Hansen og Einar Sørensen.

1958/59 Sølv

Også i denne sæson afvikledes danmarksmesterskabet som en cup-turnering med distriktsvinderne.

ABF fik sølv efter 29-47 mod Efterslægten i finalen.

1959-1962 Videreførelse

Turneringen afvikledes nu – først med 6, siden med 8 hold – som en landsdækkende enkeltturnering, hvor ABF fik bronze i 61/62 og to 4. pladser.

Klubben spillede samtidig i den jyske 1. division for at få flere kampe, og holdet dominerede rækken.

ABF-spillerne, som trænede i en midtbyskoles gymnastiksal, var efterhånden så utilfredse med forholdene, at formand Victor Christensen og Erik Korsbjerg aftalte med bl.a. Bent Jørgensen, Skovbakken, at klubben videreførte basketball med sine spillere i Skovbakkens bedre faciliteter og organisation – i første omgang som en afdeling i Skovbakken Håndbold.

I 1962 stiftedes Skovbakken Basketball med Egon Juul-Andersen som første formand, og han, Gyula Györkös, Erik Korsbjerg og Ivan Rasmussen var blandt de spillere, der dannede grundstammen på holdet de følgende år.

1962-1965 Fortsat succes

Fra 1962 afvikledes danmarksturneringen som en dobbeltturnering, hvor Skovbakken fortsat havde succes med DM-sølv i 62/63 og 64/65 og bronze i 63/64.

1965-1970 Tilbagegang

I denne periode kunne medaljepladserne ikke fastholdes, men klubben placerede sig midt i rækken for til sidst med en 9. plads i 69/70 at rykke ned for første gang.

1970/71 2. division og retur

Holdet vendte dog hurtigt tilbage. 2. division vest blev vundet i hård kamp med den nye lokale konkurrent, Viby.

1971-1973 Større seriøsitet

Selvransagelse efter året i den næstbedste række havde gjort det klart, at der skulle større seriøsitet i træningen. Steen Nue som coach indledte denne proces.

1973-1976 Langt, sejt træk

Med Peter Torpet som coach blev træningsmængde og intensitet yderligere forøget. Et langt, sejt træk skulle der til for at mindske afstanden til den efterhånden udtalte københavnske dominans.

Holdet stabiliserede sig i divisionen og nåede semifinalerne i 74/75 og 75/76 i den nye pokalturnering.

Blandt profilerne var Ole Dreyer, Henrik Årdestrup, Poul-Erik og Lars Roger Sørensen, og Poul Jespersen debuterede.

I 1975/76 indførtes slutspillet som en afslutning på grundspillet.

1976-85 Solidt – DM-bronze – ned og op

I perioden fungerede Lloyd Zimet i to omgange og duoen Poul-Erik Sørensen og Lars-Jørgen Conrad som coaches, og holdet placerede sig oftest i midten af rækken.

Tilgangen af især Frank Stage til 78/79-sæsonen forstærkede Skovbakken, og i den efterfølgende sæson fik klubben DM-bronze og en plads i pokalfinalen efter en semifinalesejr over Falcon i overtid.

Finalen var den første, der blev spillet i Provinsen, men “hjemmebanen” i Viby-hallen var ikke nok, og Stevnsgade vandt 78-55.

Femtepladser de to følgende år var starten på den nedtur, der kom i 82/83, da Skovbakken med en 9. plads for anden gang rykkede ned i den første sæson efter Frank Stages skifte til Viby.

Igen blev det en hurtig retur efter et år i 2. division, hvor holdet ikke tabte en eneste halvleg.

1985-88 Konsolidering

Med først Steve Oliver og derefter Henning Zacho som coaches konsoliderede klubben sig med en 7.-, 6.- og 8.-plads. I foråret 1988 fik Steffen Wich sin debut som head coach, da det lykkedes holdet at redde sig fra nedrykning.

1988/89 Nye mål

De sideordnede coaches, Peter Torpet og Ole Dreyer, havde en klar målsætning om, at Skovbakken i en periode på to år skulle tilbage og blande sig i kampen om slutspilspladser og medaljer.

Alle større klubber havde nu udlændinge på holdet, og turneringen var præget af stor bredde og jævnbyrdighed. Således var der i 12 af Skovbakkens 22 grundspilskampe mindre end 10 points forskel, og 4 af dem blev vundet med 1 point – alle af Bakken.

Kun få point skilte klubben fra grundspillets 4. plads, der gav kvalifikation til slutspillet.

Holdets profiler i perioden var Claus Martinsen, Per Pedersen, Asger Sturlason, Peter Dreyer og Henrik og Steffen Wich.

Charles Kane, der var kommet i 1987 som klubben første ”professionelle” spiller, var i året en sikker mand under kurven.

1989/90 Tæt på – og DM-sølv

Kane blev afløst af Mladen Mitic, som kom til landet for at spille basketball.

Også denne turnering blev en intens fight for at nå grundspillets 4 øverste slutspilspladser.

I grundspillets 17. kamp mod de 4-dobbelte mestre fra BMS var tv-kampen flyttet til en proppet Aarhus Stadionhal, og på en minderig aften med premiere på spillerentré med lyskegler, røgkanon og ju-hu-piger fra klubbens juniormesterhold vandt Skovbakken 75-63 og indtog 1. pladsen i divisionen.

18. kamp tabtes til Stevnsgade, men Skovbakken sluttede på 2. pladsen.

I første semifinale i Aarhus vandt Stevnsgade med 1 point,75-74, efter at Steffen Wich havde brændt to straffekast i kampens sidste sekund.

Tre dage efter var der returopgør på et meget glat gulv i KB-hallen (danseturnering dagen før), og Skovbakken tog en grufuld revanche med en 1-pointsejr: 74-73.

Forbundet dikterede, at den tredje og afgørende kamp – til Skovbakkens store fortrydelse (klubben var sluttet foran Stevnsgade i grundspillet) – skulle spilles i KB-hallen allerede dagen efter, men med nyt gulv.

Her var Claus Martinsen den store helt trods sine 2 point i kampen. De faldt nemlig i overtidens sidste sekund på straffekast! 97-95.

I to finalekampe tabte Skovbakken ude 66-80, og på hjemmebanen i en udsolgt, entusiastisk Vejlby-Risskovhal endte det 70-75.

Et par BMS-esser var udslagsgivende, og holdet blev dansk mester for femte år i træk.

Finalen var i øvrigt Mads Sigersteds første, og blev også husket for Peter Dreyers tilnavn: Mr. 9%.

Årets trænere blev Peter Torpet og Ole Dreyer, og årets spiller Mladen Mitic.

Hele vejen var holdet støttet af en meget engageret Skovbakken-organisation.

Aarhus Stiftstidende sluttede dagen efter: “Skovbakken må nøjes med den mest fortjente sølv-medalje, der i dette sportsår er set i aarhusiansk idræt. Tillykke.”

1990-1994 Svært at bide sig fast

Med den nye coach i 90/91-sæsonen, Zdravko Nenadic, gik det imidlertid galt. Efter seks kampe med kun én sejr blev han fyret, og Steffen Wich, der var ude med knæproblemer, tog over.

Skaden var sket, og Skovbakken rykkede ned for tredje gang. Steffen blev coach for holdet, og straks gik turen tilbage til den bedste række.

Derudover nåede holdet semifinalen i pokalturneringen, hvor det blev til et 2-pointsnederlag til BMS.

Ansættelsen af Lloyd Zimet til 92/93-sæsonen blev ikke den ønskede gevinst, og endnu en nedrykning – den fjerde og indtil videre sidste – blev resultatet.

Det var i øvrigt sæsonen, hvor Flemming Stie og Jakob Mønsted var kommet fra henholdsvis Struer og Skive samt sæsonen, hvor Jens Jensen debuterede.

De store profiler på Skovbakken-holdet var dog stadig Mladen Mitic, Per Pedersen og Steffen Wich, indtil sidstnævnte blev endelig pensioneret med sit dårlige knæ.

Ligesom det var tilfældet ved de øvrige nedrykninger, blev det til en hurtig returbillet i den efterfølgende sæson, da Steffen Wich satte sig i trænerstolen.

Skovbakken vandt den næstbedste række og efterfølgende oprykningsspillet foran Viby og Glostrup.

Begyndelsen af “den nye æra” i Skovbakken var lige om hjørnet!

1994-1996 Den nye æra tager form

I den efterfølgende sæson blev Jonas Buur og Jesper Hvam hentet til klubben med det mål at lave et slagkraftigt hold. Begyndelsen af sæsonen forløb fint, men sæsonen sluttede med en serie på otte kampe uden sejre. Den sidste sejr i sæsonen var dog bemærkelsesværdig, da Skovbakken vandt i Parkhallen i Horsens med hele 93-67 over HIC efter 38 points af Mladen Mitic og 19 af Mads Sigersted.

I sæsonen 1995/96 blev der satset i Skovbakken. Henrik Jønsson og Thomas Guldborg blev hentet i Viby sammen med amerikaneren Michael Williams. Og han blev en sand oplevelse med næsten 40 points i gennemsnit og 59 points i kampen imod sit gamle hold fra Viby! Det blev til en pokalfinaleplads imod Horsens IC, der dog vandt 69-63 i Aarhus Stadionhal. I dagene efter den kamp blev Michael Williams solgt til den italienske klub Trieste, og Skovbakken måtte klare sig uden. Flere spillere blomstrede op og Jens Laulund fik sin ligadebut i den efterfølgende kamp.

Skovbakken blev nr. fem i ligaens grundspil efter sejr i sidste runde over Horsens IC i Parkhallen, og i det efterfølgende slutspil tabte Skovbakken til HIC. Dog blev den første kvartfinale vundet – igen i Parkhallen – og da 1.000 tilskuere stod klar til den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen blev kampen aflyst efter blot 30 sekunders spil, da banen (efter en messe) blev erklæret uegnet til basketball. Kampen blev i stedet spillet to dage efter i en af træningsbanerne i Vejlby-Risskov Idrætscenter (den tidligere hjemmebane i hal 3), og HIC havde lært lektien og vandt nemt. Den tredje og afgørende kamp blev en tro kopi af nr. to, og HIC var i semfinalen.

1996/97 Endelig guld igen

I 1996/97-sæsonen blev amerikaneren Pete Philo hentet til Skovbakken, og det gav bonus. En flot holdpræstation gav sejr i grundspillet, og i det efterfølgende slutspil vandt Skovbakken otte af ti kampe. I finaleserien, der blev spillet bedst af syv (men hvor de to holds indbyrdes slutspilskampe talte med) vandt Skovbakken den første regulære finale (men den tredje kamp i finaleserien!) efter en spændende kamp i Aarhus Stadionhal. Ved stillingen 2-1 til Skovbakken skulle holdet til en kæmpestor, men mere end halvtom Brøndbyhal og spille den fjerde finale. Her løb Skovbakken totalt Hørsholm over ende og vandt med hele 85-46 (efter en første halvleg, hvor Tore Jensen scorede 13 af Hørsholms 16 points!). I den femte finale vandt Skovbakken 76-70 i en fyldt Aarhus Stadionhal, og klubbens andet danmarksmesterskab var en realitet!

1997/98 Gentagelse – næsten

I 1997/98 tog amerikanske Pete Philo videre, men han anbefalede sin efterfølger Eric Bell. Jens Jensen og Jonas Buur tog til USA for at spille college-basketball. Skovbakken blev “kun” nr. tre i grundspillet, men timingen i slutspillet var perfekt, og ni sejre i ti kampe og dermed to sejre over grundspillets nr. to, SISU, gav finalepladsen. Bl.a. vandt Skovbakken med et point i Parkhallen imod de nye rivaler fra HIC og havde dermed 1-1 som udgangspunkt inden de “rigtige” finaler startede. HIC vandt den tredje DM-finale med fem points i Parkhallen og en fyldt Vejlby-Risskovhal var vidne til en af de mest spændende kampe nogensinde. Desværre kunne Skovbakken ikke udnytte sine chancer for at vinde kampen, og efter to gange overtid vandt HIC 89-83 for derefter at tage finaleserien med endnu en sejr i Parkhallen.

1998/99 Den bedste finaleserie nogensinde

Tilgangen af Martin Hermansen og Allan Naqvi til 1998/99-sæsonen gjorde Skovbakken til optimister. Desværre blev det sæsonen, hvor Eric Bell brækkede først den ene fod og derefter den anden fod og kun nåede at spille tolv kampe, efter han blev hentet til på klubbens tur til Florida, hvor Skovbakken – der her optrådte under navnet Bakken Bears – bl.a. spillede mod de senere vindere af det amerikanske collegemesterskab, Florida Gators.

Skovbakken vandt såvel grund- som slutspil (efter bl.a. en sejr på 53 points over Stevnsgade!) og var klar til finaleserien imod SISU. SISU havde det held, at stillingen var 1-1 inden finaleseriens “rigtige” start, idet holdet vandt i Vejlby-Risskovhallen med et point i slutspillet. Heldet bestod i, at kampen blev afgjort – efter at SISU havde været foran med seks point med et minut igen – af Kim Plesners tre-pointsskud (som var en halv meter inde i 3-pointsfeltet) i sidste sekund.

Det blev den mest dramatiske finaleserie nogensinde! Skovbakken vandt planmæssigt finale tre hjemme og finale fire ude, så holdet havde en 3-1 føring efter fire finaler. Pga. uheldig planlægning skulle finale fem spilles i Kildeskovshallen, og her vandt SISU og holdt dermed finaleserien i live. Finale seks skulle spilles i Vejlby-Risskovhallen, og her gjorde Eric Bell comeback efter sin anden brækkede fod i den sæson. Han skulle vise sig at få en afgørende indflydelse på kampen, da han i kampens sidste sekund sikrer sig en forsvarsrebound og bliver fejlet i samme øjeblik – da kampen var helt lige. Altså to straffekast og scoring på bare et af dem vil give DM til Skovbakken. Men nej, begge blev brændt, og SISU vandt omkampen. Kamp syv – foran mere end 2.000 tilskuere i en stopfyldt Vejlby-Risskovhal – bliver mere spændende end velspillet, men Skovbakken, godt anført af især Jesper Hvam og Henrik Jønsson, vinder 50-44 og sikrer dermed Skovbakken sit tredje DM-guld.

1999/00 Første pokaltriumf – tredje DM-guld

I 1999/00 var Jonas Buur tilbage i stedet for Allan Naqvi, men den største ændring skete på trænerfronten, da Steffen Wich var blevet afløst af Luke Gomez, mens Claus Grønlund fortsatte som assistant coach. Gomez blev dog – efter holdets tur til Texas – afløst af Steffen Wich, der førte Bakken Bears – som holdet kalder sig – til sejr i grundspillet. Samtidig med det kvalificerede Skovbakken sig til pokalfinalen for tredje gang i klubbens historie efter to spændende semifinalesejre over Aabyhøj. I finalen ventede SISU, der havde kvalificeret sig til finalen efter en sejr over HIC i semifinalen og efter skrivebordsafgørelse, der havde skiftet retning, og de gav Skovbakken god modstand. Skovbakken vandt dog 62-56 og sikrede sig sin første pokalsejr nogensinde.

I DM-kvartfinalerne blev Glostrup fejet af banen med to sikre sejre, hvorimod semifinalerne blev væsentlig mere spændende. Igen her ventede SISU, som skød sig selv i foden med at brænde to straffekast med et sekund igen af den første semfinale til Skovbakken-gevinst på et point. I den anden semifinale i Vejlby-Risskovhallen vandt Skovbakken igen med et point – på en tre-pointsscoring af Henrik Jønsson med tre sekunder tilbage.

I finalen fik Skovbakken revanche efter de sidste års nederlag til Horsens IC. Første kamp blev vundet i Parkhallen med otte points, og den afgørende finale blev vundet med 16 points på hjemmebane. Bakken Bears havde sikret sig sit andet mesterskab på tre år! Finalerne blev aldrig rigtigt tætte, dertil var Skovbakken simpelthen for overlegne. Horsens måtte undvære deres store profil, Pete Hoffman, som døjede med en ankelskade. Om han kunne have ændret kampenes udfald, er dog mere end tvivlsomt.

2000/01 Three-peat!

Den gamle Bakken-dreng, Jens Jensen, var hjemme igen efter tre år i staterne. Af andre “nye” ansigter kan nævnes, at både Sune Henriksen og Flemming Stie igen var at finde i bjørneuniform efter et år på Island, samt at Jesper Krone var kommet til Bakken efter et år som professionel i Belgien. Til gengæld havde Eric Bell flyttet sine hurtige hænder til Værløse/Farum. Også på trænerfronten var der et nyt ansigt. Den tidligere Bakken-spiller, Jakob Freil, var blevet ansat som teknisk træner. Det blev den til dato mest succesrige sæson for Bakken Bears! Holdet vandt ganske enkelt alt, som er værd at vinde – og gjorde det vel og mærke uden udenlandske spillere! Pokalfinalen blev vundet over Stevnsgade. Kampen blev spillet i KB-hallen, hvilket gav sejren en ekstra dimension for de spillere, som aldrig havde prøvet at spille i det tidligere mekka for dansk basket.

Bakken blev vindere af grundspillet, hvilket senere viste sig at være meget vigtigt. I kvartfinalerne blev Hørsholm slået sikkert. I semifinalerne ventede Stevnsgade. Første semifinale blev spillet på udebane, i den meget intime Nørrebrohal. Bakken spillede årets dårligste kamp og tabte med tyve point. Anden semifinale blev en gyser, som blev vundet efter omkamp. I den regulære kamp havde Stevnsgade to skud til at afgøre kampen, men heldigvis blev begge skud brændt. Kampen blev meget rosende omtalt i medierne – bl.a. opfordrede Århus Stiftstidende alle personer i Aarhus til at møde op til den tredje og afgørende kamp. De, der gjorde, blev måske en smule skuffede, Bakken vandt nemlig sikkert, og finaledeltagelsen var en kendsgerning. Spændingen var stor op til finalerne, hvilket bl.a. næsten 1000 billetter solgt i forsalg vidnede om. Finalerne blev da også fremragende reklame for dansk basketball!

I finalerne ventede Værløse/Farum med tre amerikanske spillere inkl. Eric Bell. Første kamp, som blev spillet i Vejlby-Risskovhallen, blev et drama, som Bakken først kunne trække sig sejrrigt ud af efter omkamp. Anden kamp foregik i den nye Farum Arena. Kampen bølgede frem og tilbage, dog havde Farum et lille overtag og løb da også af med sejren. Tredje finalekamp blev bagefter af mange karakteriseret som den bedste og mest spændende danske basketballkamp nogensinde. En totalt udsolgt Vejlby-Risskovhal blev vidne til endnu en tæt kamp. Tre minutter før tid var der vel næppe nogen, som regnede med, at Bakken ville vinde, men på en utrolig finish hev Bakken alligevel sejren hjem. Årets træner blev i øvrigt Steffen Wich og årets spiller Jonas Buur. Det var Bakkens tredje DM-mesterskab i træk – deraf kampråbet og overskriften: Three-peat.

2001/02 Ikke stærke nok

Der var inden sæsonen lagt op til, at Bakken Bears og Værløse/Farum igen skulle være favoritter til at nå toppen af ligaen. SISU med en meget modnet Christian Drejer, Stevnsgade og ikke mindst Horsens IC skulle udgøre alternativerne. Ikke mange havde regnet med Aabyhøj, der havde mistet bl.a. Michael Niebling (HIC), Nicolai Iversen (USA) og Martin Thuesen (Bakken Bears). Men Aabyhøj overraskede de fleste ved at nå såvel pokal- som DM-finalen. Begge steder blev det dog til nederlag til Værløse/Farum.

Udover Martin Thuesen havde Bakken fået tilgang af canadiske Isaac King, der efter et år uden udlænding skulle være Bakkens “gun” nummer et! Afgangen var noget større, idet Martin Hermansen var taget til Stevnsgade og Jesper Krone og Anders Hejgaard til Aabyhøj, og endelig var også Sune Henriksen væk. Samtidig var Mads Sigersted væk i en del af sæsonen.

Bakken startede meget skidt med nederlag i tre af de første fire kampe (heraf to i allersidste sekund), men kom alligevel igen. En sejr på 101 overskydende points imod Randers, og Isaac King kom i gang med hele 41 points, kom til at markere vendepunktet for Bears, der vandt 10 af de 11 resterende kampe inden jul.

“Sorte januar” var der dog ikke budgetteret med hos Bears’ trænertrio. Nederlag på 1 og 3 points i pokalsemifinalerne imod Aabyhøj og det største nederlag i årevis i Parkhallen i Horsens (26 points) og Bakken var rystet. Endnu en god spurt gav dog otte sejre i træk, og Bakken var i DM-semifinalen imod favoritterne fra Værløse/Farum. Sidstnævnte havde dog ikke store problemer med at slå Bakken, der virkede flade efter en lang sæson, hvor fire af spillerne havde spillet på såvel den fællesdanske internationale satsning NEBL som landshold. Store angrebsmæssige problemer betød få scoringer, og Værløse/Farum tog sejrene og dermed DM-guldet.

I kampen om bronze mødtes grundspillets nr. 1 og 2, og her vandt Bakken efter en strålende indsats 105-82 over SISU i Christian Drejers sidste kamp i Danmark. Det unge talent fortsatte karrieren i USA og blev den første spiller fra det danske basketballsystem, der er blevet draftet til NBA.

2002/03 To gange sølv

Det blev en ganske god sæson for Bakken Bears. På trænerpositionen var der blevet skiftet ud, da den tidligere guldtræner, Steffen Wich, overlod roret til konkurrenten gennem mange år, den tidligere HIC-coach Geof Kotila. Til at hjælpe den nye træner var Jakob Freil, og senere kom Kenneth Webb også til. I spillertruppen blev der også skiftet grundigt ud. Henrik Jønsson valgte at nedtrappe sin karriere i Norge, Jens Jensen og Jonas Buur tog begge til Spanien for at prøve det professionelle liv. Derudover kom Isaac King ikke tilbage.

Af nye spillere kan nævnes Craig Petersen, som kom fra Horsens IC, Nicolai Iversen fra San Jose Junior College samt de to amerikanere Eric Bell og Marek Ondera. Marek Ondera blev hurtigt en publikumsyndling hovedsageligt på grund af en imponerende springkraft. Undervejs i sæsonen skete der yderlige ændringer i truppen, da Jonas Buur kom tilbage fra Spanien samtidig med, at Søren Ege drog til Italien. Holdet spillede mange rigtig flotte kampe, men var desværre alvorligt ramt af skader i flere afgørende kampe. Marek Ondera blev således fodskadet op til pokalfinalen, som ganske fortjent blev vundet af BF Copenhagen (tidl. Værløse-Farum).

I DM-kvartfinalerne skulle bjørnene møde Svendborg, som blev slået i to kampe. Herefter ventede Holbæk, som gav ganske pæn modstand i den ene semifinale, men bjørnene blev nu klar til finalerne uden de helt store problemer. I finalerne ventede nok en gang BF Copenhagen. Marek Ondera var netop kommet sig over en fodskade, og alt tegnede til nogle spændende finaler; således vandt bjørnene let over BF Copenhagen i grundspillets sidste runde. Til præsentationen (dvs. efter opvarmningen og umiddelbart før tip off…!) i den første finalekamp mærkede Eric Bell pludselig et smæld i det ene lår, hvilket bevirkede, at årets spiller i Danmark 2002/03 måtte opgive at spille finalerne. Bjørnene kom sig aldrig rigtigt over chokket og tabte den første finalekamp stort. Hjemme i Vejlby-Risskovhallen gik det lidt bedre, dog uden at der på noget tidspunkt var rigtig spænding om kampens udfald. BF Copenhagen blev fortjent danske mestre.

2003/04 To gange guld!

Sæsonen blev startet med et navneskift. I forbindelse med et samarbejde med Skovbakken Volleyball og Skovbakken/Brabrand Håndbold blev “Bakken Bears-navnet” skiftet ud med SK Aarhus Basketball. Sidste års vindere fra BF Copenhagen startede med endnu større armbevægelser end året før. Endnu en amerikaner, utallige danske landsholdsspillere samt den israelsk træner Erez Bittman blev købt til stor måben for resten af basketball-Danmark. Der kommer jo sjældent røg uden bål, og BFC måtte da også dreje nøglen rundt efter blot to kampe. Bakken Bears var pludselig blevet favorit til titlerne med lokalrivalerne fra Horsens lige efter.

Første titel kom i hus, da Horsens IC blev besejret i pokalfinalen, som blev spillet i en stemningsforladt KB-hal i det fejlslagne “final 4”-koncept. Horsens startede ellers kampen bedst anført af den hjemvendte søn, Mikkel Langager. Marek Ondera, som ellers havde spillet en anonym kamp, afgjorde kampen i sidste sekund, da han greb en rebound i luften og smed den i kurven samtidig med, at slutsignalet lød! Marek Ondera forlod holdet kort efter jul til fordel for en filippinsk klub.

Ondera var dog ikke den første amerikaner, der blev skiftet ud det år – også den knæskadede Finn Rebasso blev udskiftet. Som afløsninger for de to amerikanere kom først canadiske Randy Nohr og derefter højtflyvende Daryan Selvy.

Daryan Selvy blev hurtig publikumsfavorit på grund af flere utrolige dunk. På danskerfronten spillede Søren Ege sin hidtil bedste sæson for bjørnene, men også Jens Jensen, Jonas Buur og Martin Thuesen spillede mange minutter. Efter en relativ sikker grundspilssejr og solide sejre i kvart- samt semifinalerne ventede Horsens IC i finalerne, som spilledes bedst af fem. Første finalekamp blev sikkert vundet af bjørnene; Horsens nuppede den anden; bjørnene den tredje og kunne efter forlænget spilletid i den fjerde kalde sig danmarksmestre!

2004/05 The “double-double”!

Bakken Bears tog fra land i sæsonen 2004/05 som favoritter til DM-titlen sammen med SISU, der havde forstærket holdet voldsomt og så meget brede ud fra sæsonstart, Horsens IC, Svendborg og BK Amager. For Bakken ville sæsonen byde på ekstra udfordringer, idet sponsortilsagn gjorde det til en mulighed at deltage i Europa Cup’en – for første gang i klubbens historie.

Efteråret blev voldsomt! Et efterår spækket med liga-, pokal- og Europa Cup-kampe betød 23 kampe på 80 dage! Og af de 23 kampe blev de 20 vundet. Alle pokalkampe blev vundet – inkl. et pokal final 4 i Arenaen i Aarhus, hvor Svendborg og Team Sjælland blev slået i semifinale og finale. I ligaen blev det blot til et enkelt nederlag – nemlig det traditionelle i Aabyhallen. I Europa Cup’en skete den største overraskelse. Bakken Bears havde som målsætning at “være svære at slå”, og kunne holdet hente en enkelt sejr, ville deltagelsen have været en succes. Tilgang af 218 cm høje Chris Christoffersen betød, at holdet kunne vinde den første kamp – på Madeira. Og da holdet havde spillet de tre udekampe, der indledte gruppespillet, var også Keflavik fra Island slået, mens franske Reims var for stærke. På hjemmebane blev det til nederlag til Madeira, men sejre over Reims og Keflavik, og Bakken Bears kunne derfor krone sin første Europa Cup-deltagelse med en puljesejr og kvalifikation til anden runde. Symptomatisk for spillet i efteråret sluttede Bakken Bears af med at hente de otte points, Cimbria fra Randers førte med, – på de sidste 50 sekunder af kampen – for så at vinde kampen i omkamp.

I anden runde af den europæiske turnering var tjekkiske Mlekarna Kunin for stærke – især i den første kamp i Tjekkiet, hvor forskellen på de to hold var 26 points. Dette kunne Bakken Bears – trods en sejr – ikke hente i returkampen, men Kunin gik også hele vejen og vandt central/western conference i FIBA Europe Cup.

I det tidlige forår fulgte en nedgangsperiode. Bjørnenes spil fungerede ikke rigtigt, men heldigvis var forspringet fra efteråret stort nok til, at ingen af konkurrenterne nåede forbi – godt hjulpet af, at nr. 2-5 slog hinanden. I kvartfinalerne løb Bakken Bears over Randers Cimbria – trods problemer i den første kamp. I semifinalerne tabte Bears den første kamp på hjemmebane, men bjørnene fik ødelagt den Svendborg-fest, der var under opsejling ved at vinde de to følgende kampe. Finaleserien blev mod SISU – og finale 1 forløb efter planen (for Bakken Bears). I de to næste kampe spillede SISU bedst, og da bjørnene virkede lidt låste, havde SISU pludselig matchbold og kunne vinde DM i København. Bakken Bears var igen dem, der ødelagde festlighederne og vandt med 21 points i såvel kamp fire som fem.

2004/05 vil nok blive set som den hidtil mest succesfulde sæson: DM-titel, pokaltitel og kvalifikation til anden runde i Europa Cup’en.

2005/06 Lige ved og næsten

Den traditionelle hjemmebane i Vejlby-Risskovhallen blev skiftet ud med NRGi Park (der tidligere har gået under navnet Stadionhallen) i forbindelse med dannelsen af Bakken Bears ApS og indtrædelse i Aarhus Elite A/S. Skiftet blev en stor succes tilskuermæssigt og blev markeret med en opvisningskamp mod selveste FC Barcelona. En uge senere spillede bjørnene en træningskamp imod det tyske powerhouse ALBA Berlin – ja, forberedelserne til sæsonen fejlede ikke noget.

Geof Kotila og Flemming Stie stod igen i spidsen for bjørnene. Den mangeårige anfører, Mads Sigersted, var stoppet, Martin Thuesen havde valgt at prøve talentet af i Tyskland, Daniel Meltesen var taget til Canada, og endelig var Jeff Schiffner blevet sendt til Portugal. I stedet var hentet Andreas Jakobsen (fra USA), Michael Niebling (fra USA), Mike Cuffee (fra USA), Anders Tjønneland (fra Aalborg) og Rasmus Dreyer (egne rækker).

Store Chris Christoffersen startede sæsonen for Bears, men skrev et par måneder inde i sæsonen kontrakt med en finsk klub (med hvilken han blev finsk mester): Cuffee viste fra første dag, at han havde mere elastik i benene end de fleste. Amerikaneren havde ikke været i landet i mange dage, inden han havde fået dunket eftertrykkeligt hen over Aabyhøjs Jens Nissen.

Sæsonens grundspilskampe blev på nær en enkelt vundet i overlegen stil, alt imens det kneb lidt mere i Europa-cuppen og pokalturneringen. I Europa-cuppen blev det til to nederlag til Maderia fra Portugal samt en sejr og et nederlag til hollandske Eiffeltowers. Den afgørende kamp i Holland blev tabt med et enkelt point. Samme skæbne led Bears-spillerne i pokalturneringen, hvor BK Amager viste sig at have ramt dagen lidt bedre og vandt finalen med et point.

Det suveræne spil fra grundspillet forsvandt pludselig i finalerne, som rivalerne fra Horsens IC vandt efter fire kampe. HIC havde energien, og bjørnene havde svært ved at få spillet til at fungere.

Til den ene finalekamp kunne Bears for øvrigt præsentere en “cube” i loftet, hvor tilskuerne løbende kunne se højdepunkter fra kampen.

2006/07 The double…

Efter et enkelt års pause var den tidligere anfører Mads Sigersted klar til at afløse Geof Kotila på head coach posten. Sigersted, der blev assisteret af amerikanske Tunde Adekola, havde som målsætning at involvere alle spillere i truppen, men trods det er det imponerende, at hele 21 spillere fik kampe på Bears-mandskabet i løbet af sæsonen.

I forhold til den seneste sæson var Michael Cuffee erstattet af en spændende amerikansk guard, Andre Heard, mens der stødte flere unge spillere til truppen. Daniel Meltesen var vendt hjem fra Canada, men pga. en operation spillede han ikke den første halvdel af sæsonen. Nicolai Iversen blev ved juletid hentet hjem fra basketball i Ungarn.

Grundspillet var en meget overbevisende omgang. Blot to nederlag blev det til – ude mod Svendborg og den dramatiske hjemmekamp mod Horsens IC, hvor Bears allerede havde sikret sig førstepladsen i grundspillet. Det var imidlertid lokalopgøret mod Aabyhøj, der tiltrak sig mest opmærksomhed. Et flot markedsført arrangement og en kamp, hvor vinderen ville indtage førstepladsen i ligaen, medførte ny tilskuerrekord på 4.007 tilskuere. Og tilskuerne fik drama for pengene. Aabyhøj var foran med 10 point med 3½ minut igen – inden Andre Heard tog over. Først to 3’ere på fire sekunder og siden de afgørende point til Bearssejr på tre point.

Efterårets drama stod – udover Aabyhøj-kampen – i pokalturneringen. Første runde var en DM-finalerevanche mod Horsens IC. Et supertændt Bears-mandskab sikrede coach Sigersteds ilddåb og en sikker sejr i en kamp, hvor Mads Nyboe blev personificeringen af Sigersteds “alle spillere har en vigtig funktion”-system. Han fik stående applaus, da han blev udskiftet med 0 point og fem fejl. Men Nyboe havde elimineret HIC-stjernen Monta McGhee.

Efter et par sikre sejre i de efterfølgende runder stod semifinalerne mod Randers Cimbria. Bears smed en stor føring væk i det første opgør, men endte dog med at vinde med seks point. I returopgøret førte Bears med 13 point inden sidste periode – og havde altså 19 point at give af. Det fik Cimbria hentet, og havde det ikke været, fordi bolden besluttede at hoppe ud på Cimbrias sidste skud, havde randrusianerne kvalificeret sig til pokalfinalen.

I forberedelserne til pokalfinalen måtte Bears skifte coach. Head coach Mads Sigersted blev ramt af alvorlig sygdom og blev erstattet af den tidligere mestercoach, Steffen Wich, der blot havde tre dage til at færdiggøre forberedelserne til pokalfinalen. Næstved stod i klubbens første pokalfinale, men kunne intet stille op imod et Bears-hold, der ikke ønskede, at coach Sigersted skulle opleve et nederlag fra sygesengen. Michael Niebling var i særklasse i den finale, og han blev fortjent kåret til pokalfighter.

Også i slutspillets første runde (kvartfinalerne) var Næstved modstanderen. Kamp et blev vundet trods fraværet af tre af profilerne, da Bears med Andre Heard i hovedrollen i fjerde periode lige præcis holdt Næstved på afstand. I kamp to vandt Bears sikkert.

Semifinalerne stod imod Horsens IC, der var et af de to hold, der slog Bakken Bears i grundspillet. De to første kampe gav uproblematiske sejre til Bears på mere end 20 point. Kamp tre, der dermed lignede en formalitet, var flyttet til NRGi Arena, og hele 3.314 tilskuere så et HIC-hold, der kom flyvende ud af starthullerne. Otte 3’ere og HIC-føring på 40-29 efter ti minutters spil! HIC holdt føringen og var oppe med 16 point med 11½ minutter igen. Med en fantastisk holdindsats fik Bears hentet naboerne, inden Andre Heard (hvem ellers?) scorede de afgørende to point.

Finalemodstanderen var Svendborgs kaniner – det andet hold, der slog Bears i grundspillet. De to første kampe fulgte samme mønster. Svendborgs føring i kamp et var på ti point kort inde i fjerde periode, inden Bears tog over og vandt med fem point. Her scorede Andre Heard 13 point på tre minutter… I kamp to førte fynboerne med otte point med 2 minutter og 40 sekunder igen! Et 14-0 run gav dog Bears momentum og sejren.

Finale tre var anderledes end de to første. Bears havde styr over tingene og førte 60-42 med under 14 minutter igen. Svendborg lavede et “Bears-comeback”, fik udlignet og havde faktisk chancen for at vinde kampen, men missede til sidst. I overtiden var der ingen tvivl. Jens Jensen og Andre Heard scorede vigtige point og var med til at sikre Bears klubbens syvende DM på 11 sæsoner, og ottende i træk.

2007/08 Niende DM

Efter en sæson med udskiftning på trænerpladserne som følge af sygdom blev amerikaneren Brett Vana ansat. Det samarbejde holdt ikke mange kampe, før Vana blev sendt hjem, og trænerteamet med Mads Sigersted, Steffen Wich, Tonny Mattern og Jakob Freil var på plads. Inden da nåede Bakken Bears dog at blive slået ud af pokalturneringen mod Svendborg.

Chris Christoffersen var tilbage hos Bakken Bears som erstatning for Michael Niebling, hvis knæ ikke længere kunne holde til ligabasketball. Derudover var Martin Thuesen tilbage efter to år i udlandet (Tyskland og Island).

Bakken Bears deltog for tredje gang i Europa Cup’en, hvori bosniske Igokea Partizan var modstanderen. Bears tabte med seks point i Bosnien, inden det blev til uafgjort i hjemmekampen i NRGi Arena – det første uafgjorte resultat i Bears-historien.

Efter exit fra Europa Cup blev Jason Siggers hentet til Aarhus. Siggers viste sig hurtigt som en af de stærkeste amerikanske scorere i den aarhusianske basketballhistorie – flest point blev det i udekampen mod Aabyhøj (i Vejlby-Risskovhallen), hvor Siggers fik hældt 37 point i kurven.

I grundspillet blev det til 21 sejre og blot tre nederlag. Bears gik med førstepladsen direkte i semifinalerne, hvor Hørsholm stod klar. Bears vandt alle fire semifinaler (bedst af syv kampe).

I finalerne var Svendborg modstandere for andet år i træk. Fynboerne havde besejret BK Amager efter syv semifinaler, og Svendborg var uden tvivl mærket af dette, da første finale blev afviklet kort efter syvende semifinale. Bears vandt med hele 99-53. Den anden DM-finale blev noget mere tæt. Her skulle der en straffekastscoring af Jason Siggers to sekunder før tid til, før Bakken Bears sneg sig fra Fyn med en sejr på 78-77. Siggers huskes i øvrigt for et fabelagtigt dunk hen over 225 cm høje Ivan Höger.

Den tredje og fjerde DM-finale fulgte samme mønster. Bears fik en god start, Svendborg kom tilbage, og i fjerde periode trak Bears fra. Sejre på 91-83 og 105-96 betød 4-0 til Bakken Bears – og det andet DM i træk og anden finalesejr over Svendborg.

2008/09 Alle gode gange tre

Trænerteamet blev justeret til 2008/09-sæsonen, men stadig med Mads Sigersted som øverste ansvarlige. På spillersiden blev Ivan Miskovic hentet i Horsens, de to amerikanere Jamar Nutter og Karron Clarke blev hentet ind fra den stærke Big East Conference. Til gengæld skiftede Nicolai Iversen til Italien, Casper Hesseldal tog til USA og Søren Ege lagde skoene på hylden for til gengæld at sætte sig på bænken som fysioterapeut.

Efter en ganske kort forberedelsesperiode pga. landskampe tog Bears hul på sæsonen med et lokalopgør mod Aabyhøj, en udekamp mod SISU og Europa Cup-kamp mod Liège – på bare fem dage. De to første kampe gik fint, men mod Liège tabte Bears hjemme med 12 point. Returopgøret i Belgien gav en aarhusiansk øretæve i en kamp, hvori kun amerikanske Nutter holdt niveau. Da det til gengæld var eneste gang, Nutter viste sin klasse, blev han udskiftet, og en gammel kending af Bakken Bears, Eric Bell, vendte tilbage.

Udover nederlagene til Liège slap Bears rimeligt gennem oktober – indtil slutningen af måneden, da et pinligt nederlag mod Næstved viste, at Bears havde et lavt bundniveau. En pokalkamp mod ligaens bundhold, Roskilde, blot fire dage senere var tæt på at resultere i nederlag. Kun en strålende indsats af Morten Sahlertz sikrede Bears en sejr. Efter kampen mod Næstved gjorde Søren Ege comeback – i første omgang frem til pokalfinalen.

Bears fik yderligere tre ligasejre, inden sæsonens første alvorlige test ventede i pokalkvartfinalen på udebane mod Svendborg. Eric Bell havde fået spilletilladelse til den kamp, Bears spillede fantastisk og vandt 104-83. To dage senere tævede Bakken Bears et af ligaens bedste hold, BK Amager, med 24 overskydende point, inden der kom endnu et udfald mod Svendborg, der vandt med ti point i NRGi Arena.

Pokalsemifinalerne mod Randers Cimbria gav to sikre sejre, og finalen mod Næstved gav sejr på 83-78. Dermed nåede Bears op på seks pokaltriumfer på ti sæsoner.

I ligaens grundspil fortsatte Bears det ustabile spil, og for anden gang – efter Næstvedkampen i oktober – tabte Bears hjemme mod et hold, der endnu ikke havde prøvet at vinde. Det var ganske overraskende HIC, der slog Bears 82-78 i starten af januar.

Svendborg fik et par overraskende nederlag, og der var reelt ikke spænding om, at Bears ville vinde grundspillet. I semifinalerne ventede Næstved igen. Semifinale 1 blev sikkert vundet foran 4.816 tilskuere – ny tilskuerrekord for basketball i Danmark. Semifinale to blev et forrygende drama. Skader til Ivan Miskovic og Søren Krath tvang Ege til at smide fystasken og tage skoene på igen. Og uden ham havde Bears ikke vundet. Med blot en enkelt skudtræning i benene blev det til 22 point og 8 rebounds, og scoringsmæssigt blev han kun overgået af Andreas Jakobsen, der med 32 point scorede sit højeste nogensinde. Bears vandt kampen i dobbelt overtid.

I de to sidste semifinaler var Bears bare bedst og vandt sikkert. Bakken Bears kvalificerede sig dermed til finalen for syvende sæson i træk – og for tredje år i træk var modstanderen sydfynsk.

Bears havde inden finaleserien vundet sine seneste syv DM-finalekampe (alle mod Svendborg) og 20 slutspilskampe i træk. I finale 1 var den stime dog meget tæt på at blive brudt. Svendborg spillede bedst i godt 38 minutter og førte med 110 sekunder igen med 76-66. En slutspurt giver Eric Bell chancen for at bringe Bears foran 82-81 på en presset og meget dyb trepointscoring, inden Andreas Jørgensen giver Svendborg føringen med et frit lay-up med tre sekunder igen. Et perfekt opsat spil sikrer Andreas Jakobsen et lay-up med 0,2 sekunder igen, og Bears vinder 84-83. Det er – så vidt vides – første gang i bjørnehistorien, at føringen er skiftet to gange på kampens sidste tre sekunder.

Bears spillede en flot finale 2 og med sejr på 85-79 lignede det bjørneguld. I finale tre kom dog endnu et af de kollaps, som sæsonen også huskes for. Rabbits vandt sikkert 97-79, og dermed var der spænding igen.

Aarhusianerne fik dog revancheret sig og vandt på udebane 95-84 og sikrede sig føring på 3-1. Mulighed for guld i NRGi Arena. Var der tale om kollaps for Bakken Bears i kamp 3, var det ingenting i forhold til kamp 5. 90-63 til kaninerne… 3-2, men dog ny matchbold til Bears i Svendborg. Og med fire udebanesejre i de fem kampe var der lagt op til guld. Men nej, for Svendborg vandt en ekstremt lige finale seks med 82-79.

De to hold skulle altså spille den syvende og afgørende DM-finale i NRGi Arena, hvor hele 3.888 tilskuere mødte frem. Svendborg blev ramt af et overraskende afbud fra topscorer Johnell Smith (personlige årsager), men det forhindrede ikke kampen i at være tæt, indtil der resterede 2 minutter og 30 sekunder. Igen var det Eric Bell, der hev et 3-pointsangreb frem, mens Andreas Jakobsen fulgte trop med en scoring fra distancen. Sejr på 71-61 til Bears og tre for tre i finalerne mod et Svendborg-hold, der dog leverede særdeles god modstand.

Efter kampen blev der taget endelig afsked med Jonas Buur og Søren Ege, der med hhv. ca. 400 og 350 kampe har præget Bakken Bears i de seneste 15 år. Også en af de bedste amerikanske spillere i Bears gennem tiden, Eric Bell, indstillede karrieren.

2009/10 Titlerne delt

Endnu en justering af coachteamet, men igen med Mads Sigersted som head coach. Den tidligere Bears-spiller, Henrik Jønsson, blev hentet ind som næstkommanderende i Bears-teamet.

Holdet har halvt nyt til den kommende sæson. Væk var klublegender som Asger Nielsen, Jonas Buur og Søren Ege, mens de udenlandske spillere Ivan Miskovic, Karron Clarke og Eric Bell også blev udskiftet. Endeligt flyttede Rasmus Søby til Aabyhøj.

Tilbage i Bears-trøjen var Andreas Jørgensen, mens der var nye danske profiler i Peder Linnet (fra Aabyhøj) og unge Mads Bloch (fra high school i USA). Fra Bakkens farmerhold, ABF, var Jakob Wang og Gudni Valentinusson hentet ind, mens de udenlandske spillere hed Darryl Proctor og Torre Johnson. Sidstnævnte kom dog lidt forsinket til Danmark efter et par rekrutteringsmæssige fejlskud.

Bakken Bears startede sæsonen godt med sejre i fire af de første fem ligakampe (de fire af dem på udebane), men alligevel blev det til nederlag i de første tre hjemmekampe. Der var tendenser til krise inden en udekamp mod Randers Cimbria i slutningen af oktober, men sejren i den kamp blev starten på en stime med 15 kampe uden nederlag!

Denne stime kulminerede med sejr i pokalturneringens finale over Svendborg Rabbits efter en finale, hvor Torre Johnson blev kåret til pokalfighter efter en helt forrygende kamp, hvor han scorede 25 point og tog 18 rebounds!

Stimen sluttede imidlertid med Bakkens anden nedgangsperiode i sæsonen, hvor nederlag til Svendborg og Aabyhøj (det første i fem år) reelt afgjorde grundspillet til Svendborgs fordel. Grundspillet blev sluttet af med nederlag til Aalborg (det første nogensinde) og Svendborg.

Bears måtte undvære den skadede profil Torre Johnson i de første to kvartfinaler, hvor Bears og Horsens IC vandt en hver, inden aarhusianerne tog stikket på hjemmebane i den tredje kvartfinale. I semifinalerne var der lokalopgør, da Bears og Aabyhøj mødtes, og her var der ikke meget tvivl om, at bjørnene skulle tage finalepladsen med tre sejre i lige så mange kampe.

Finalerne mod Svendborg var imødeset med stor spænding. Var det året, hvor kaninerne i kraft af deres førsteplads i grundspillet skulle tage klubbens første DM-guld? I finalernes kamp et tydede alt i den retning, men i kamp to fik Torre Johnson med 30 point vist vejen til aarhusiansk sejr. I kamp tre lignede det aarhusiansk udesejr, men et sammenbrud af hidtil uset omfang i fjerde periode gav Rabbits sejren, og herfra kunne Svendborg cruise DM-titlen hjem. Bears nåede endnu engang to finaler, men måtte dele årets titler med Svendborg.

…fortsættelse følger løbende i efteråret 2021.

Hovedsponsorer

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by