BEARS FLYTTER POTENTIEL SEMIFINALE TIL NRGI ARENA

En af Bakken Bears’ hjemmekampe i en evt. semifinaleserie vil blive afviklet i NRGi Arena. Målet er en stor event.

For lige knap to år siden flyttede Bakken Bears sine kampe fra NRGi Arena til Vejlby-Risskov Hallen, men nu vender Danmarks mest vindende basketball-klub tilbage til byens største indendørsarena. I første omgang er Bakken Bears og Aarhus Elite blevet enige om at afvikle en semifinalekamp i Arenaen, såfremt bjørnene formår at kvalificerer sig til denne.

– Vi arbejder hårdt på at få flere arrangementer i NRGi Park & Arena og gøre det til en fornuftig forretning for os. Derfor er det også kun glædeligt, at vi er blevet enige med Bakken Bears om en aftale, der forhåbentligt er starten på et længerevarende og tæt samarbejde. Bakken Bears er et af fyrtårnene i aarhusiansk elitesport, og vi ser gerne, at Aarhus også kan opleve basketball på højeste niveau i de rammer, vi kan tilbyde, udtaler Jacob Nielsen, adm. direktør i Aarhus Elite.

Bakken Bears glæder sig til at fylde NRGi Arena, såfremt holdet kvalificerer sig til semifinalen.

– Aarhus Elite tog kontakt til os for at høre, om vi kunne være interesserede i at spille en kamp i Arenaen. Vilkårene, vi er blevet præsenteret for, er fornuftige, og under forudsætning af at vi kvalificerer os til semifinalen, ser vi frem til at lave en fed event i Arenaen og fylde den med tilskuere. Kampen kan give en forsmag på, hvordan et længerevarende samarbejde kan strikkes sammen. Det ligger ikke i kortene, at vi flytter permanent ud i Arenaen, men hensigten er, at vi gerne vil spille flere kampe i hallen – eksempelvis vores europæiske kampe, siger sportsdirektør Michael Piloz.

I NRGi Park & Arena hilser man Bakken Bears’ comeback velkomment.

– Vi har haft en god dialog med Bakken Bears og begge parter har vist stor interesse for at indgå et samarbejde. Vi glæder os til igen at have Bakken Bears som kunde, og vi vil gøre vores ypperste for at give Bakken Bears og de tilskuere, der forhåbentlig kommer til at fylde hallen, en god oplevelse, udtaler Hanne Bisbo Stadsgaard, arrangementschef i NRGi Park & Arena.
 

Såfremt Bakken Bears kvalificerer sig til semifinalen, vil kampen i NRGI Arena blive spillet i perioden 9. – 23. april 2015.

TRUP UPDATE 2025/26
23 jul 2025

TRUP UPDATE 2025/26

Hermed sommerens status på hvilke spillere, trænere og staff-ansatte der er tilknyttet Bakken Bears’...
DUKE DEEN TIL BEARS
19 jul 2025

DUKE DEEN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået aftale med Duke Deen for sæsonen 2025/26, og dermed lukkes...
FRA WARRIORS TIL BEARS
16 jul 2025

FRA WARRIORS TIL BEARS

Det er sjældent, danske basketballklubber kan melde ud om tilgang fra et af de...
JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
NEWS ARCHIVE