BEARS HENTER SPILLER I NBAS UDVIKLINGSLIGA

Bakken Bears har tilknyttet den 27-årige amerikanske forward Jo Harris. Harris startede sæsonen for Sioux Falls Skyforce, der er sidste sæsons NBA-finalister Miami Heats farmerhold i NBA D-League.
 

Jo Harris er en alsidig forward på 196 cm. Han har en fortid på Coastal Carolina University (2005-2010), hvor han i sine sidste to sæsoner snittede ca. 15 point og 10 rebounds. I sin første sæson som professionel spillede han i den britiske BBL-liga hos Leicester City Riders. Herefter har karrieren bragt ham forbi Uruguay, Slovakiet, Finland og senest NBA D-League.

I Slovakiet spillede han for BC Prievidza, og en af modstanderne var Spisska Nova Ves, men den nuværende Bakken Bears-spiller Maurice Acker på holdet.

Bakken Bears head coach, Ville Tuominen, har naturligvis tjekket referencer i Finland, hvor Harris spillede for Salon Vilpas i sæsonen 2013/14. Tuominen siger om Harris: ”Vi har ledt efter en atletisk spiller, der kan tilføre holdet energi. En der dækker godt op, og rebounder godt – hårdtarbejdende og en positiv person, der sætter holdet først. Det har vi fundet i Jo. Efter at have talt med hans coach og holdkammerater fra sidste sæson, er jeg overbevist om at det er et godt match til vores system, og hans alsidighed gør at vi kan spille ham i forskellige line ups”.

Coach Tuominen fortsætter: ”I sidste sæson snittede han over otte rebounds pr. kamp (ottendebedst i den finske liga), hvilket er meget imponerende for en spiller på hans størrelse – og han havde næstflest steals ligaen. Han snittede også en double-double (mindst ti point og mindst ti rebounds) i college – dette er uhyre sjældent. I sidste sæson dækkede han modstandernes bedste spiller på de fire mindste positioner. Det bedste ved ham er kombinationen af atletiskhed og energi, der er meget svær at finde”.

Harris kommer til Danmark mellem jul og nytår, og hans kontrakt løber sæsonen ud, med en option på yderligere en sæson.

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen
09 dec 2023

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen

Kampen mod BC Copenhagen skabte flere problemer for Bears, der begynder kampen med at...
Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT
08 dec 2023

Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT

Fredag 8. december lægger Bakken Bears rammer til Taurus Ejendomsadministrations julefrokost. Dette er et...
Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen
08 dec 2023

Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen

9. december skal Bakken Bears en tur til København til et opgør mod BC...
Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg
06 dec 2023

Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg

For første gang i historien mødtes to danske basketballhold onsdag aften i en europæisk...
NEWS ARCHIVE