REJSENDE I BASKETBALL

EBAA-holdenes coach Jakob Hjorth er om nogen rejsende i basketball. Jakob har opholdt sig i USA for at lære mere om basketball. Jakob har skrevet om sit ophold.

I snart en måned har jeg ikke passet min træning med EBAA’s talentfulde unge spillere. Det skyldes at jeg forsøger at blive klogere. Er det muligt? Humørikonet wink…

Jeg blev optaget på ICAB – hvilket står for International Coaching Apprenticeship of Basketball. Det er et program, hvor resten af verden kan sende trænere til USA på et intensivt kursus. Der er 8 pladser på verdensplan og kurset er støttet af den olympiske komité. Mine medstuderende er fra Finland, Slovakiet, Italien, Bulgarien, Israel og Amerikansk Samoa. Vi startede med fælles introduktion på University of Delaware, hvor Dr. Matt Robinson, vores vært og kursusansvarlige gav os alle en introduktion til basketball i USA.

Den første uge talte vi blandt andet med Tim Connelly fra Denver Nuggets, Tommy Sheppard fra Wizards og Sean Ford fra USA Basketball. De var dog ikke fysisk tilstede men vi havde den på telekonference. Meget interessant at høre hvordan de tænker og agerer. Senere på ugen fik vi besøg af to tidligere athletic directors fra Delaware og Villanova, der ligesom indefra kunne forklare hvordan et D1 college program fungerer, og fortælle om diverse regler og faldgruber.

Efter den første uge på skolebænken blev jeg sendt ud til min værtsskole. La Salle Explorers. Jeg har fulgt programmet i ca. 4 uger. Holdet træner meget hårdt, da det er deres pre-season, men det er betryggende at se at basketball er basketball. De træner stort set på samme måde som vi gør. De store forskelle skal findes i hele setup’et. La Salles program er ikke et rigt program, og de har meget færre penge end mange af deres modstandere, men hvis man sammenligner med et standard dansk setup, så er der en verden til forskel. Kan f.eks. starte med at remse op hvor mange folk de har ansat i Men’s basketball – Head Coach, 3 assistants, fysisk træner (Player development), video coordinator, basketball operations (han tager sig af alt logistik omkring holdet), kontorassistent – alle på fuld tid. En grad assistant coach og et helt korps (8-10) af managere (frivillige), der hjælper til under træningen med at rebounde, ordne vand, tørre gulv, spille med i forskellige øvelse etc. Det er et kæmpe apparat, og jeg tror helt sikkert det er den vej vi skal gå med talentudviklingen i Danmark. Vi skal have flere folk der dedikeret (og ikke mindst kan tillade sig at være dedikerede fordi det er deres arbejde) arbejder med basketball.

Til træning er det hektisk. Coachen er virkelig intens, og han vil gerne have sine spillere til at spille hårdt. Han har en tydelig work-harder-than-everybody-else tilgang til træning. Spillerne er dedikerede og de arbejder hårdt – både på træningsbanen og i skolen.

Til træning er det altid interessant hvem der dukker op, fordi der er tit gæster. Gamle spillere, sports psykolog, NBA scouts, high school trænere, der vil lære – generelt er programmet meget åbent. Mit high point, med hensyn til interessante gæster, var nok da tidligere La Salle spillere Lionel Simmons og Doug Overton var til træning.

Efter et par hektiske uger skulle vi på vores første roadtrip. Holdet spiller ofte en scrimmage mod Princeton, fordi de er så anderledes end alle andre i deres spillestil. De spiller sjovt nok Princeton offense, og hvis du spiller dit standard forsvar mod dem så er du i problemer. Det var lærerigt at se hvordan de forbereder sig til sådan en kamp. I Princeton bliver jeg introduceret til en gammel knark, jeg hørte ikke lige hvad han sagde han hed, men anyways jeg sidder og snakker med gutten inden kampen og løst og fast, men mest basketball. Efter noget tid finder jeg ud af at det faktisk er Pete Carril jeg taler med og hans kæmpe banner hænger ned fra the rafters – han var trods alt Princeton coach i 29 år og vandt en masse.

Denne kommende uge har vi vores første rigtige kamp, dog en exhibition game, men trods alt en kamp, og kort derefter skal jeg tilbage til Universitetet i Delaware, hvor vi skal vise vores præsentationer.

Jakob Hjorth
 

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen
09 dec 2023

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen

Kampen mod BC Copenhagen skabte flere problemer for Bears, der begynder kampen med at...
Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT
08 dec 2023

Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT

Fredag 8. december lægger Bakken Bears rammer til Taurus Ejendomsadministrations julefrokost. Dette er et...
Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen
08 dec 2023

Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen

9. december skal Bakken Bears en tur til København til et opgør mod BC...
Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg
06 dec 2023

Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg

For første gang i historien mødtes to danske basketballhold onsdag aften i en europæisk...
NEWS ARCHIVE