Klasse-guard til Bakken Bears

Bakken Bears har indgået en toårig aftale med den danske landsholdsguard Adama Darboe, der vender hjem til Basketligaen efter tre år i svensk basketball.

Den 30-årige Adama Darboe startede sin karriere i Hørsholm inden han i 2006 drog til Island, hvor det blev til to sæsoner hos Grindavik. Her blev det til to semifinalepladser og i en af sæsonerne var Darboe den spiller med tredjeflest assists i ligaen. I 2008 gik turen til Spanien, hvor han spillede for Huelva inden han året efter tog hjem til Danmark. Her blev det til en sæson i Hørsholm og efterfølgende tre hos Svendborg Rabbits. Især i den sidste sæson i Rabbits havde Darboe en særdeles imponerende statline med 18,2 point, 4,5 rebounds og 5,4 assists (tredjeflest i ligaen). Også scoringsprocenterne var imponerende – 37,0 fra treere og 89,1 fra straffekast!

I 2013 rykkede Darboe til Jämtland i den svenske Basketliga og en rigtig flot sæson her banede vejen til en kontrakt med topholdet Borås, hvor det blev til to semifinalepladser. I Borås har Darboe været anfører og spillet en særdeles vigtig rolle. Også her har han brillieret med flotte scoringsprocenter på både skud fra gulvet og straffekast.

I de seneste to sæsoner har Adama Darboes hold Borås spillet europæiske kampe – bl.a. i 2014, hvor det blev til sejre over Bakken Bears – og netop deltagelsen i FIBA Europe Cup er med til at trække den 190 cm høje fysiske stærke guard hjem til Danmark.

Adama Darboe glæder sig til at skifte til Bakken Bears: ”Jeg valgte at tage til Aarhus og Bakken Bears, fordi jeg syntes at det var en perfekt situation for mig. Bakken har høje ambitioner, som matcher mine egne rigtig godt. Jeg forventer at vores daglige træninger bliver på et højt niveau, og det glæder jeg mig til. Vores deltagelse i Europa bliver rigtig spændende, og det ser jeg også frem imod.”

Hos Bakken Bears er der glæde over tilgangen af den stærke spiller: ”Bakken Bears har en ambition om at have en gennemgående dansk spillertrup, så de bedste danske spillere er i klubben, og man må bestemt sige at Adama Darboe befinder sig i den kategori. Darboe har den helt rigtige alder og erfaring til at være en af styrmændende på det basketballhold vi er i gang med at bygge op, og han har robustheden til at være med til at sætte standarderne for hvordan vi træner”, siger sportsdirektør Michael Piloz.

 

AdamaDarboe for Svendborg 2013.w1170.h440.crop
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE