Diouf forlænger

2017/18 bliver den tredje sæson i Bakken Bears for Michel Diouf. Den senegalesiske center har nemlig forlænget sin aftale med Bakken Bears, så han efter sommerferien deltager i forsvaret af DM-titlen.

’Jeg sætter stor pris på at være i Bakken Bears. Folk er venlige og jeg elsker byen. Derudover ser jeg frem til de europæiske eventyr i næste sæson’, siger Michel Diouf.

208 cm høje Diouf kom i sommeren 2015 til Bears efter ni sæsoner i Spanien med en lille afstikker til Fenerbahce (Tyrkiet). I sin første sæson blev Diouf mest scorende Bearsspiller (14,1 point i Basketligaen og 15,4 i FIBA Europe Cup) og han var desuden sit holds bedste rebounder (hhv 7,0 og 7,8). Sæsonen 2016/17 blev afbrudt af en længere skulderskade, men alligevel nåede Diouf at notere sig for 11,3 point og 7,7 rebounds i Basketligaen samt 8,4 point og 6,2 rebounds i Basketball Champions League.

28-årige Diouf bliver også i 2017/18 en nøglespiller hos Bakken Bears: ’Der er et internationalt snit over Michel Dioufs spil. Michel har i to sæsoner været en af de bedste forsvarsspillere i Basketligaen, og han er en spiller, der også kan præstere i Basketball Champions League’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Michel Diouf har i alt spillet 92 kampe for Bakken Bears, og i disse er det blevet til 1.154 point (12,5 point pr. kamp).

TRUP UPDATE 2025/26
23 jul 2025

TRUP UPDATE 2025/26

Hermed sommerens status på hvilke spillere, trænere og staff-ansatte der er tilknyttet Bakken Bears’...
DUKE DEEN TIL BEARS
19 jul 2025

DUKE DEEN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået aftale med Duke Deen for sæsonen 2025/26, og dermed lukkes...
FRA WARRIORS TIL BEARS
16 jul 2025

FRA WARRIORS TIL BEARS

Det er sjældent, danske basketballklubber kan melde ud om tilgang fra et af de...
JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
NEWS ARCHIVE