Big Chris slår klubrekorden

Verdens længste ‘Natural BornHolmer’, 218 cm høje Chris Christoffersen vil torsdag aften slå klubrekorden i Bakken Bears. Det sker, når han spiller sin kamp nummer 523 for bjørnene for hvem han debuterede i oktober 2004.

Chris Christoffersen kom til Aarhus efter et succesfuldt collegeophold hos University of Oregon og et par sæsoner i Italien, Grækenland og D-league (NBAs udviklingsliga). I første omgang skulle Christoffersen blot træne med indtil en udenlandsk chance bød sig, men aftenen inden afgang til en prøvetræning i Sydeuropa brækkede Big Chris hånden til træning. Herefter blev der indgået en aftale om at bornholmeren skulle spille for Bears indtil klubbens første europæiske deltagelse var overstået, men den aftale blev forlænget til at gælde resten af sæsonen.

Den efterfølgende sæson startede med samme aftale, og da Bears var slået ud af Europa Cup’en gik turen til Finland, hvor han sammen med Lappeenranta nåede semifinalen i selvsamme Europa Cup og senere vandt pokalturneringen og mesterskabet. Senere ophold i Finland og Sverige sluttede med knæskader, og det fik Big Chris til at søge hjem til Danmark.

Kun afbrudt af et sommerophold i Australien har Chris Christoffersen spillet uafbrudt for Bakken Bears siden 2007, og han har deltaget i 80 af Bakken Bears’ 82 europæiske kampe. Bakken Bears har været i DM-finalerne i samtlige 13 sæsoner Christoffersen har spillet i klubben. Det er hidtil blevet til 8 x DM-guld og 4 x DM-sølv. Blot en enkelt spiller (Søren Ege, 14 finaler, 15 medaljer) har været i flere DM-finaler og blot yderligere to (Henrik Norre og Ebbe Salling, 14 medaljer) har vundet flere DM-medaljerne end bornholmeren.

Christoffersen har for længst slået Bears’ rekorderne for flest scorede point (pt 4.574 point) og flest straffekastforsøg (1.689 stk), og torsdag overgår han Jens Jensens total på 522 kampe. De to er de eneste med mere end 500 kampe, mens fire andre har rundet 400 (Nicolai Iversen 438, Søren Ege 431, Mads Sigersted 420, Jonas Buur 402), men sidstnævnte selskab kommer Morten Sahlertz til at blande sig i, når han formentlig allerede mandag jubilerer. Han spiller torsdag sin kamp nummer 399.

Chris vil blive hyldet i forbindelse med næste hjemmekamp – på mandag, når DM-finale 2 spilles i Vejlby-Risskov Hallen.

 

8112017BearsPerBille 20
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
NEWS ARCHIVE