Ryan Martin: Dejligt at være tilbage på banen med holdkammeraterne

Bakken Bears besejrede søndag aften Værløse BBK på udebane i Basketligaen med cifrene 78-90, og dermed har holdet fået en perfekt begyndelse på sæsonen med tre sejre på stribe. Aftenens kamp var dog langt fra prangende fra Bakken Bears’ side, hvor man manglede effektivitet omkring kurven. Hjemmeholdet fra Værløse fik fat i alt for mange rebounds i opgøret, og det holdt dem inde i kampen mod de danske mestre.

Engelske Ryan Martin gjorde i dag sin ligadebut for Bakken Bears efter en ankelskade, der har gjort ham inaktiv i de første to kampe i Basketligaen. Den 206 centimerter høje forward fik i dag 18 minutter på banen, hvor han blandt andet scorede 11 point og fik skrabet tre rebounds til sig. Ryan Martin erkendte efter kampen, at han gerne ville have haft fat i flere rebounds, men han insisterer samtidig, at det nok skal komme, når han er tilbage i form. Han er først og fremmest glad for at være tilbage på banen for Bakken Bears.

“Jeg var enormt begejstret for at være tilbage på banen, så jeg kunne bidrage til holdet og hjælpe mine holdkammerater. Det har været frustrerende at sidde ude, når man gerne vil hjælpe sine holdkammerater og vise, hvad man kan. Det var dejligt at komme på banen igen og mærke mine ben uden at være skadet. Det var en fin kamp at komme tilbage i, men jeg har overhovedet ikke vist mit fulde potentiale endnu. Jeg har endnu ikke vist alt, hvad jeg kan præstere. Jeg er fortsat langt fra mit topniveau. Jeg kan især bidrage med langt flere rebounds, hvilket vi i den grad manglede i dag. Jeg har lige et par dage til at komme yderligere tilbage i form, inden det er tid til FIBA Europe Cup. Vi er et godt sted som hold lige nu, og hvis vi kan holde os skadefri, så kan vi også nå langt i turneringen.”

Bakken Bears og Ryan Martin møder onsdag den 17. oktober klokken 18:30 Steaua Bucarest i FIBA Europe Cup hjemme i Vejlby-Risskov Hallen.

Ryan Martin
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
FINALS MVP STOPPER I BEARS
12 jun 2026

FINALS MVP STOPPER I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang, er det desværre uden Tymu Chenery på...
DEEN ER FORTID I BEARS
11 jun 2026

DEEN ER FORTID I BEARS

Et kæmpe stort tak til Duke Deen!   Duke kom til Bears i sommers, hvor hans...
NEWS ARCHIVE