Bears med i lodtrækning til 1/8-finale

Bakken Bears har for andet år i træk kvalificeret sig til playoffs i FIBA Europe Cup. I sidste sæson blev semifinalerne endestationen – torsdag kl. 11:00 afgør en lodtrækning hvem der bliver modstanderen i 1/8-finalerne og i evt. kvartfinaler.

Bakken Bears er et af 16 hold, der skal trækkes op af hatten i Schweiz. Det er et rigtigt stærkt felt, der er tilbage i turneringen – førerholdene fra Belgien, Israel, Kosovo, Bulgarien samt fra Letland-Estlands liga er med i hatten. Samtidig er hold fra nogle af de stærkeste europæiske ligaer (fx Rusland, Tyskland og Italien) med. Holdene har kvalificeret sig efter at have spillet gruppespil i enten FIBA Europe Cup eller Basketball Champions League.

Bakken Bears kan trække en vilkårlig af modstanderne – uagtet om holdene har mødt hinanden tidligere i turneringen. Bakken Bears har tidligere i turneringen mødt tre af holdene i gruppespillene: ZZ Leiden, Z Mobile Prishtina og Avtodor Saratov.

Det er holdenes resultater i tidligere dele af turneringen, der gør hvem der har hjemmebane i returkampene. De fem hold, der er markeret med stjerne, har en bedre record end Bears, og skal bjørnene op imod et af de hold, vil det betyde hjemmebane i kamp 1. De øvrige hold vil Bears have hjemmebane imod i returopgøret.

1/8-finalerne afvikles 6. marts og 13. marts. I de efterfølgende uger afvikles turneringens kvartfinaler.

Hold, der er kvalificeret til FIBA Europe Cups 1/8-finaler (aktuel stilling i den lokale liga):

Belgien: Filou Oostende (#1)
Bulgarien: Balkan (#3)
Holland: ZZ Leiden (#1), Donar Groningen (#3)
Israel: Hapoel Holon (#1), Ironi Nes-Ziona (#6) *
Kosovo: Z Mobile Prishtina (#1)
Italien: Varese (#7) *, Dinamo Sassari (#8) *
Letland: Ventspils (#1)
Rusland: Avtodor Saratov (#8 i VTB-ligaen) *
Tyrkiet: Pinar Karsiyaka (#9)
Tyskland: Telekom Baskets Bonn (#11), sOliver Würzburg (#12) *
Ungarn: Alba Fehervar (#11)

Hayden Dalton Sylvester Berg
SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED
01 apr 2026

SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED

April byder på endnu mere intens basketball, når vi nærmer os afgørelsen af playoff...
THE SKY IS THE LIMIT
01 apr 2026

THE SKY IS THE LIMIT

Efter mange år under navnet Bakken Bears stiler de aarhusianske bjørne nu endnu højere....
BEARS KLAR TIL SEMIFINALE
31 mar 2026

BEARS KLAR TIL SEMIFINALE

Med mandagens sejr over Randers Cimbria kvalificerede Bakken Bears sig til sæsonens DM-semifinaler. Det...
BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS
31 mar 2026

BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS

Endnu en vigtig kamp venter i Basketligaens mesterskabsspil, når vi byder BC Copenhagen velkommen...
NEWS ARCHIVE