Bears vinder efter stort comeback

Det var et topopgør, der havde det hele. Højdepunkter, dramatik, momentumskift og et stort comeback. Bakken Bears vandt 101-94 over Horsens IC efter en kamp, hvor Bears var bagud med 16 point midtvejs i anden periode, men fik strammet op i forsvaret efter pausen.

Horsens IC startede kampen med klart mest intensitet. Bears virkede som om holdet ikke vidste hvor styringen skulle komme fra i et opgør, hvor Ryan Evans, Darko Jukic og Michel Diouf ikke var omklædt. Omvendt manglede HIC-styrmanden Charles Callison.  Takket være et par fine trepointscoringer nåede HIC ikke for stort foran i første periodes indledning, men når man lukker 32 point ind på 10 minutter, så er det svært at lege med. Bears var bagud 23-32 efter de første ti minutter, og i starten af anden periode gik det helt galt. HIC bragte sig foran 45-29 efter knap 13 minutters spil. Herefter blev der strammet alvorligt op i forsvaret, og Bears fik skåret HIC-pauseføringen til ”kun” at være på 59-49.

Bears overtog initiativet i tredje periode, og det blev ikke mindre af at Cheikh Sane begik sin fjerde fejl og dermed kopierede holdkammerat Darryl Tuckers bedrift fra første halvleg. I den anden ende måtte Ryan Martin udgå efter et slag. Bears fik kontakt, da holdet gik fra 61-67 til 68-67, og ved udgangen af tredje periode var stillingen 72-72.

Fjerde periode var lige indtil midtvejs i fjerde periode, og hjemmeholdet nåede endda foran 86-81. Bears afgjorde kampen med et 13-0 run til stillingen 88-97 efter flotte scoringer af Tobin Carberry og Tylor Ongwae, supplerede med en trepointscoring af Morten Sahlertz.

Bakken Bears cementerede dermed sin plads øverst i Basketligaens tabel med 17 sejre i 18 kampe. Næste opgave er søndag, når Svendborg Rabbits gæster Aarhus.

Tobin Carberry blev Bears-topscorer med 27 point, mens Hayden Dalton scorede 24.

KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS
21 jun 2025

POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS

Vi har været rigtige glade for, at have Jacob Polakovich på holdkortet i denne...
NEWS ARCHIVE