Endnu et brag venter mandag

Torsdag blev DM-finalerne 2018/19 skudt i gang med et brag af en kamp. Et spændende opgør endte med sejr til Bakken Bears på 91-86, og bjørnene forsvarede derfor i første omgang sin hjemmebanefordel. Mandag går turen til Forum Horsens, hvor HIC har hjemmebane i den anden finalekamp.

Den første finalekamp var præget af finalenerver og to hold, der ikke har spillet kamp i 10-14 dage. Det kunne blandt andet ses i en meget famlende start med missede skud og mange turnovers.

Nu har holdene været i ilden, og derfor bliver mandagens kamp to en helt anden. Nerverne må være ude af systemet, og det må forventes, at holdene skyder markant bedre procenter end i den første kamp. Specielt trepointsforsøgene var under vanligt niveau: Bears endte på 31% (9/29) efter en rigtig skidt start i den disciplin, mens HIC skød 29% (9/31).

Bakken Bears havde fornuftigt fat i reboundspillet, hvor holdet tog 6 flere end Horsens IC (46-40). Scoringsmæssigt var der også en forskel på antal scorede straffekast. Bears scorede 18 point fra linjen, mens HIC scorede 7.

Topscorer i kampen var HICs Brandon Tabb, der satte imponerende 31 point på scoringstavlen ved samlet et skyde 12/21. Han blev scoringsmæssigt efterfulgt af Charles Callison (13 point), Stefan Savic (12) og Vedran Borovcanin (10). Bakken Bears havde godt styr på HICs store folk, hvor Cheikh Sane var mest scorende med 6 point.

For Bears scorede Tobin Carberry 15 point (foruden 8 assists) ligesom Ryan Martin (plus 8 rebounds) også gjorde. Ryan Evans og Michel Diouf scorede 11 point, mens Darko Jukic tegnede sig for opgørets eneste double-double med 10 point og 11 rebounds.

Finaleserien spilles bedst af syv kampe. Bears’ førsteplads i grundspillet giver hjemmebanefordelen i en evt. syvende finalekamp.

Tobin Carberry FIBA
MARCUS VINTHER FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS
28 maj 2026

MARCUS VINTHER FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS

Se vores nyeste YouTube-video, hvor Marcus fortæller om sin basket-opvækst i Aarhus, sit forhold...
DANMARKSMESTRE PÅ BESØG I SPAREKASSEN DANMARK
27 maj 2026

DANMARKSMESTRE PÅ BESØG I SPAREKASSEN DANMARK

Trænere og spillere var på besøg hos Sparekassen Danmark på Åbouldevarden i Aarhus for...
STORT TILLYKKE SYLVESTER
27 maj 2026

STORT TILLYKKE SYLVESTER

Bakken Bears og Hommelhof Group ønsker et kæmpe stort tillykke til vores anfører Sylvester,...
NEWS ARCHIVE