Lokalopgør fredag

Hvis man nogensinde har kunnet tale om lokalopgør, så er det når Bakken Bears fredag spiller i Basketligaen. Modstanderen er Elite Basketball Akademi Aarhus (EBAA), der, som navnet siger, er et udviklingshold med formål at optimere talentudviklingen. EBAA har også hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen, og er der et hold som EBAA gerne vil drille, så er det Bakken Bears. Her vil håneretten være vigtigere end pointene i tabellen.

I forhold til sidste sæson, hvor EBAA vandt Pro B, er topscorer David Kristensen taget på college i USA, mens Sylvester Berg, der gav holdet et løft i den sidste halvdel af sæsonen, er draget til Spanien. Ind er kommet Nadir Alston, der dels bidrager som træner for de endnu yngre talenter og dels fylder op under kurven ved siden af holdets topscorer Keane Thomann.

EBAA har tre spillere, der har dobbeltlicens – det betyder, at de kan spille for både EBAA og Bakken Bears (dog ikke i samme kamp). Det drejer sig om Anton Harbo, Liam Churchill og Magnus Møllgaard. Det bliver ”dagsformen”, der afgør hvilket af de to hold de spiller på i dagens kamp.

EBAA har haft en svær start på sæsonen med tre nederlag i lige så mange kampe. Det skal dog noteres, at det har været imod sidste sæsons nummer to, tre og fire.

Bears er startet sæsonen med tre sejre i tre kampe, og har dermed samlet sig selv op siden det skuffende nederlag på hjemmebane imod cypriotiske Keravnos i Basketball Champions League. EBAA-kampen er den sidste inden Bears onsdag den 23. oktober åbner gruppespillet i FIBA Europe Cup mod Egis Körmend fra Ungarn.

Der er tip off fredag kl. 17:30 i Vejlby-Risskov Hallen. Billetter kan købes på https://billet.bakkenbears.com/

 

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE