Det dansk-ungarske opgør

Nu da den hjemlige sæson er i fuld sving og det svigende nederlag i Champions League til cyprioterne fra Keravnos Strovolou er kommet lidt på afstand, er det nu på tide at tage imod ungarske BC Egis Körmend på hjemmebane onsdag d. 23 oktober i Bears’ første kamp i denne sæsons FIBA Europe Cup.

Körmend er blevet spået som det stærkeste hold i Bears’ gruppe, som også tæller finske Kataja og polske Legia Warszawa, med en stærk international profil med de tre amerikanere Jordon Varnado, Frank Turner og Travis Taylor i spidsen. Det ungarske mandskab er især kendt for deres intensitet i forsvaret, deres atletiske kunnen og deres reboundspil – det er især på disse fronter, Bears’ ikke må lade sig kue.

Bears’ egne styrker i både forsvarsspil og angreb med høj intensitet og tempo lover masser af spænding og drama, når de to hold tørner sammen. Head Coach Steffen Wich mener, at der er gode chancer, hvis vores Bjørne bevarer fokus på banen og spiller deres spil – noget der til tider manglede i sidste opgør mod Keravnos.

Dette opgør fungerer også som det første mod indfrielsen af den internationale succes, Bears har arbejdet hårdt for i tidligere sæsoner, så der er blevet set masser af video af modstanderen og trænet hårdt, så vi kan få vendt snuderne mod international succes igen i denne sæson.

Tip-off er på onsdag kl. 18.30 i Vejlby-Risskov Hallen. Billetter kan købes på https://billet.bakkenbears.com/

 

Donar 8
HVILKEN INDSATS
27 okt 2026

HVILKEN INDSATS

Der var international stemning og intensitet i slovakiske Prievidza, da Bakken Bears spillede en...
BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET
26 okt 2026

BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET

Tirsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet møder slovakiske BC...
BEARS FIK SJETTE SEJR
24 okt 2026

BEARS FIK SJETTE SEJR

Bakken Bears fik sin sjette sejr i seks Basketliga-kampe, da BMS Herlev blev besejret...
NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN
22 okt 2026

NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN

Vi er glade for at kunne byde SGM Lighting velkommen som vores nye entertainment-partner! Aarhus-virksomheden SGM...
NEWS ARCHIVE