Den finske forbindelse

Af: Jørgen Rysgaard, Longdog Communications

Efter sidste uges knebne nederlag til Egis Körmend, som trods resultatet viste, at Bakken Bears sagtens kan være med på den internationale scene, er det nu på onsdag blevet tid til bjørnenes andet opgør i FIBA Europe Cup. De møder en velkendt modstander i finske Kataja BC, der tidligere har nydt succes i denne turnering – de sidste to år med avancement til andet gruppespil. Men selvom Bakkens fire sidste opgør mod finnerne bød på fire sejre, er der ingen grund til at hvile på laurbærrene.

De har både velspillende profiler fra hjemlandet samt internationale profiler, deriblandt den amerikanske guard Omar Calhoun, hvis hurtighed, boldkontrol og træfsikkerhed kan blive et betydeligt problem for modstanderen. Derudover har de en stærk center i amerikanske Brandon Walters, som de ynder hurtigt at gå til under kurven, ofte med succes.

Udover disse profiler består holdet af spillere med en god højde, og deres bænk er også fyldt med kvalitetsspillere, som kan komme ind og ramme kritiske skud for det finske mandskab. Selvom de har højden med sig, spiller de en moderne form for basketball, hvor selv de lange power forwards kan face up mod kurven, tage bolden ud bag trepointslinjen og sænke skud med gode træfprocenter. Finnerne har også en stærk struktur i deres spil og ynder at spille pick and roll-basketball.

Ifølge Bears’ Associate Head Coach Mathias Bach skal bjørnene fortsætte de defensive takter, vi så blomstre i sidste uges nederlag mod Egis Körmend og igen have god fokus på rebound-spillet, hvor Katajaogså er stærke. Den fysiske tilgang, som ofte mærkes mere i europæisk basket end i den danske liga, skal Bears også fortsat tage til sig. Til sidst er det vigtigt, at al data indsamlet om Kataja bliver omdannet til en fleksibel offensiv og defensiv praksis, så bjørnenes tempo kan blomstre og presse finnerne tilstrækkeligt.

”Vores scouting er grundig, og vores spillere er rigtig dygtige til tage den info med på banen og udnytte den. Hvis vi formår det, holder vores høje tempo og intensitet i forsvaret og holder vores aftaler, så mener jeg, vi står godt,” siger Bach.

Det er på onsdag den 30. oktober kl. 18.30, at opgøret løber af stablen. Hvis du endnu ikke har fået købt billet, kan du gøre det her: https://billet.bakkenbears.com/

𝐁𝐄𝐀𝐑𝐒 𝐉𝐀𝐆𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐄 𝐅Ø𝐑𝐒𝐓𝐄 𝐄𝐔𝐑𝐎𝐏Æ𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓
12 okt 2026

𝐁𝐄𝐀𝐑𝐒 𝐉𝐀𝐆𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐄 𝐅Ø𝐑𝐒𝐓𝐄 𝐄𝐔𝐑𝐎𝐏Æ𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
SIKKER SEJR OVER CIMBRIA
10 okt 2026

SIKKER SEJR OVER CIMBRIA

Tre dage efter skuffelsen og nederlaget mod SL Benfica kom Bakken Bears tilbage på...
NEDERLAG I FØRSTE KAMP
07 okt 2026

NEDERLAG I FØRSTE KAMP

Bakken Bears indledte FIBA Europe Cup med et nederlag på hjemmebane mod et stærkt...
TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER
05 okt 2026

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER

Når Bears møder Randers Cimbria lørdag den 10. oktober, bliver det med et velkendt...
NEWS ARCHIVE