Hjemmesejr sikrer kvalifikation – udesejr åbner gruppen

Bakken Bears spiller onsdag i fjerde spillerunde af FIBA Europe Cups gruppespil på udebane mod Egis Körmend – topopgør i gruppe H. De ungarske vicemestre har vundet alle deres tre første kampe, og de vil med en sejr være sikre på at gå videre til det andet gruppespil. Bakken Bears har – efter nederlaget hjemme mod Körmend – vundet to opgør, og kan med en sejr åbne gruppe H op igen. Samtidig med opgøret i det vestlige Ungarn spiller finske Kataja hjemme mod Legia Warszawa, som Bakken Bears slog i sidste runde.

Bakken Bears head coach Steffen Wich ser frem imod en svær opgave: ’Egis Körmend er ubesejret og favorit til at gå videre fra puljen. Alle deres tre sejre har været tætte ind i fjerde periode og alle tre sejre opnået efter killer instinkt i fjerde periode. Vi havde chancen på hjemmebane, og vil gøre alt for at smide lidt gullasch i den ungarske maskine. Jeg håber alle bjørnene er klar til kamp incl.  Nimrod Hilliard, den seneste bjørn i krukken.’

Egis Körmend har ganske rigtigt været dygtige i fjerde perioden af alle deres tre kampe. Fjerde periode mod Bears blev vundet 30-18, mod Legia Warszawa blev det 25-14, og i sidste uge vandt holdet fjerde periode mod Kataja 20-18.

Det første dansk-ungarske opgør gav en sejr til Egis Körmend på 87-81 efter en kamp, hvor Bears var foran 81-79, da der resterede godt et minut af kampen.

Bakken Bears har siden sejren i Polen været på opgave i Basketligaen. På udebane blev BK Amager besejret 97-74 i et opgør, hvor flere af de sædvanlige profiler sad over med skader eller fordi de var slidte. Bakken Bears’ nye guard, Nimrod Hilliard, var på grund af manglende spilletilladelse ikke med i kampen på Amager, men han forventes at debutere i Ungarn. Til den kamp er det kun Thomas Lærke, der i skrivende stund er tvivlsom, men det forventes at Lærke rejser med til den ungarske provinsby Körmend.

Onsdagens hjemmehold spillede sidste tirsdag i FIBA Europe Cup, hvor Kataja blev besejret 81-75 efter en kamp, der først blev afgjort til allersidst. I den ungarske liga spillede Egis Körmend fredag mod KTE-Duna. Egis Körmend led sæsonens andet nederlag efter en meget tæt kamp (74-75). Körmend holder trods nederlaget fat i ligaens tredjeplads, men de to ubesejrede tophold Falco og PVSK-Veolia har slået et lille hul.

Siden det første opgør har Körmend sagt farvel til den meget dygtige Akos Keller, der blev købt ud af sin kontrakt for at tage til Kroatien og spille for KK Zadar. Den ungarske landsholdsspiller præsterede i øvrigt en double-double i sin første kamp i den stærke Adriatic League. Akos Keller spillede ikke andre FIBA Europe Cup-kampe end den mod Bakken Bears.

Mens Egis Körmend leder efter en erstatning for Keller, er det en ungarsk trup med en smallere rotation, men stadig med meget stærke profiler i point guarden Frank Turner og forwarden Jordon Varnado. De to var afgørende i slutningen af kampen mod Bakken Bears. Også holdets toprebounder Travis Taylor – en af turneringens bedste reboundere – og den canadiske guard Justin Edwards er meget afgørende i rotationen. Erjon Kastrati – landsholdsspiller fra Kosovo – og de to ungarske spillere Csaba Ferencz og Akos Nemeth får også betydningsfulde minutter for onsdagens hjemmehold.

Der er tip off kl. 18:00 – kampen kan ses på FIBAs YouTube-kanal.

 

Æ𝐫𝐠𝐞𝐫𝐥𝐢𝐠𝐭 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐟𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐮𝐥𝐢𝐬𝐬𝐞
10 dec 2024

Æ𝐫𝐠𝐞𝐫𝐥𝐢𝐠𝐭 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐟𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐮𝐥𝐢𝐬𝐬𝐞

Bakken Bears havde alle kort på hånden, men det blev et ærgerligt og på...
𝐑𝐞𝐯𝐚𝐧𝐜𝐡𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐣𝐚𝐠𝐭𝐞𝐬 𝐢 𝐬𝐞𝐦𝐢𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐧
08 dec 2024

𝐑𝐞𝐯𝐚𝐧𝐜𝐡𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐣𝐚𝐠𝐭𝐞𝐬 𝐢 𝐬𝐞𝐦𝐢𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐧

Lørdag d. 14. december skal revanchen fra åbningskampen jagtes, når Horsens IC kommer på...
𝐀𝐧𝐝𝐫𝐞𝐚𝐬 𝐇𝐨𝐥𝐬𝐭: 𝐄𝐭 𝐥𝐨𝐯𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐧𝐭
04 dec 2024

𝐀𝐧𝐝𝐫𝐞𝐚𝐬 𝐇𝐨𝐥𝐬𝐭: 𝐄𝐭 𝐥𝐨𝐯𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐧𝐭

På under et år får Andreas Holst både A-landsholdsdebut og starter på college. Førstnævnte...
𝐔𝐛𝐞𝐬𝐞𝐣𝐫𝐞𝐭 𝐈𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐁𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬𝐥𝐚𝐯𝐚 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋
04 dec 2024

𝐔𝐛𝐞𝐬𝐞𝐣𝐫𝐞𝐭 𝐈𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐁𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬𝐥𝐚𝐯𝐚 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋

ENBL er endelig tilbage i Sparekassen Danmark Basketball Canter den 10. december kl. 18.30,...
NEWS ARCHIVE