Steffen Wich: Vi ramte den lige i lagkagen

Bakken Bears spillede onsdag aften sin første kamp i FIBA Europe Cups andet gruppespil. Her tog de danske mestre imod de tyske gæster fra Medi Bayreuth, og udeholdet fik sin sag for. “Bjørnene” leverede fire perioder med høj kvalitet i både forsvarsspillet og angrebsspillet. I forsvaret var man altdominerende i reboundspillet og i angrebet havde holdet fremragende scoringsprocenter. Dette var vel bedst illustreret med senegalesiske Michel Diouf, der var fremragende skydende bag trepointslinjen med fem træffere på blot syv skudforsøg og 22 point i alt. Bakken Bears vandt derfor kampen med imponerende 110 – 92. Head coach Steffen Wich var også ovenud tilfreds med sit hold efter kampen:

”Vi eksekverede fremragende i dag i samtlige perioder og på samtlige parametre. Vi spillede med den helt rigtige mentalitet og indstilling i aften. Det var jeg enormt glad for at se, og jeg er stolt af gutterne for den indsats, de leverede. Vi havde den helt rigtige game plan klar, og vi udførte den flot.” – udtalte Steffen Wich efter kampen og fortsatte:

“Jeg synes, det er ekstraordinært, at vi i anden runde scorer 110 point mod en kompetent modstander. Vi ramte den lige i lagkagen i aften, og vi skyder nogle rigtige gode procenter, hvilket naturligvis er medvirkende til at hive sejren hjem. Men det vidner også om den kvalitet, vi har på holdet. Vi spiller også en disciplineret kamp i forsvaret, hvor vi dominerede rebound-spillet. Det er naturligvis meget, at de scorer 92 point, men det er vigtigt at have med i ligningen, at der er mange boldbesiddelser i en kamp med så højt et tempo som i aften.”

Ryan Evans blev kampens mest scorende med 26 point. Michel Diouf og Darko Jukic fulgte tæt efter med henholdsvis 22 og 21 point.

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
NEWS ARCHIVE