Nøglekamp i Bayreuth mandag

Efter holdet fredag kvalificerede sig til finalen i pokalturneringen, spiller Bakken Bears allerede igen mandag, når holdet møder Medi Bayreuth i fjerde spillerunde i FIBA Europe Cup. De to hold ligger – sammen med SL Benfica – i spidsen for gruppen, så det vindende hold tager et meget langt skridt imod kvalifikation til turneringens kvartfinaler.

Medi Bayreuth spillede – ligesom Bears – fredag, hvor holdet tabte (93-103) på udebane mod EuroCup-holdet fra Ratiopharm Ulm. Bayreuths to store spillere Andreas Seifert og Evan Bruisma var holdets mest scorende spillere med hhv. 19 og 18 point, mens den stærke skytte Bryce Alford scorede 16 point.

Bayreuth ligger i skrivende stund på 12.-pladsen i den tyske BBL – to sejre efter tre hold, der deler ottendepladsen.

I FIBA Europe Cups gruppe I har tre hold to sejre efter tre kampe, mens belgiske Spirou Charleroi endnu ikke har vundet. Spirou spiller onsdag hjemme mod SL Benfica. Af de tre hold i toppen af gruppen har Benfica den ulempe at holdet blot har en hjemmekamp tilbage, men den ulempe udlignes, hvis holdet kan vinde onsdagens kamp. Gruppens hidtidige seks kampe har budt på hjemmesejre i de indbyrdes opgør mellem topholdene, mens de eneste udesejre er hentet i Belgien, når Spirou har haft hjemmebane. Så der er pres på portugiserne, der dog vandt stort i det første opgør mod Spirou (89-62).

I den første kamp mellem Medi Bayreuth og Bakken Bears blev det til hjemmesejr i Vejlby-Risskov Hallen (110-92). Alford var topscorer for Bayreuth med 20 point (6/11 på treeren), mens Bastian Doreth scorede 16 (4/8 på trepointskud). Som hold skød tyskerne 14/31 (45,2%) bag linjen, og det skal i øvrigt noteres, at tre af det tyske holds fire mest scorende spillere har tysk statsborgerskab. Det noteres også at holdet har sagt farvel til Lucky Jones, der scorede ni point i det første opgør, men som ellers har haft svært ved at finde sine fødder efter skiftet fra græsk basketball. Hele ni Bayreuth-spillere scorede i det første opgør, på trods af at det tyske hold var uden Evan Bruinsma. For Bears spillede Ryan Evans sin måske bedste kamp i Bears-trøjen i det første opgør – han scorede 26 point, tog 13 rebounds og havde 5 assists.

Bears kom igennem de to kampe mod Randers Cimbria (nederlag 80-81 i Basketligaen mandag og sejr 102-95 i pokalsemifinalen fredag) uden skader, og bjørnene er klar til en uge, der udover mandagens opgør i Tyskland byder på to topopgør i Basketligaen, når turen torsdag går til Horsens og lørdag igen til Randers.

Der er tip off kl. 18:30 i Oberfrankenhalle – hallen i Oberfranken, der ligger i det nordlige Bayern. Hallen, der når Medi Bayreuth spiller kaldes Oberfrankenhölle (helvede i Oberfranken), har i gennemsnit 3.128 tilskuere på plads til basketballkampene (kapaciteten er 3.300).Kampen kan ses på FIBAs YouTube-kaal.

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE