Bakken Bears danske mestre 2019/20

Dansk sport er ramt af totalt nedbrud som følge af regeringens begrænsninger i forbindelse med spredningen af Covid-19. Onsdag den 11. marts blev den sidste kamp i årets Basketliga spillet, tirsdag den 17. marts blev det besluttet, at der ikke spilles flere kampe i indeværende sæson, og nu har Danmarks Basketball Forbunds bestyrelse besluttet hvad slutfacit på sæsonen bliver.

Det er besluttet, at stillingen i Basketligaen danner baggrund for uddelingen af det danske mesterskab 2019/20, dog således at slutplaceringen afgøres efter sejrsprocent.

Bakken Bears lå ved afbrydelsen på førstepladsen med 20 sejre i 23 kampe, Randers Cimbria nummer to (19 sejre i 24 kampe), mens Horsens IC var nummer tre (17 sejre i 22 kampe). Det betyder, at DM-medaljerne uddeles med guld til Bakken Bears, sølv til Cimbria og bronze til HIC. På tilsvarende vis vinder Hørsholm 79ers dameligaens danske mesterskab foran BK Amager og BMS Herlev Wolfpack.

’Selvom det bliver det mindst fejrede danske mesterskab i klubbens historie, er det et meget vigtigt signal, at de 90% af Basketligaens grundspil, der er spillet, ikke er spildt. Når nu sæsonen desværre ikke kan spilles færdigt, glæder det mig, at vores hårdtarbejdende spillere får et dansk mesterskab på deres CV, og dermed får bevis for, at de har været stærkest i den store del af sæsonen, der trods alt blev spillet’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Tidligere på året vandt Bakken Bears pokalfinalen, ligesom Bears nåede at kvalificere sig til semifinalerne i FIBA Europe Cup. De semifinaler er udsat og spilles tidligst i september.

Med titlen er Bakken Bears noteret for 18 danske mesterskaber.

 

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE