Deshawn Stephens til Bakken Bears

Bakken Bears har indgået aftale med den 203 cm høje forward Deshawn Stephens. 30-årige Stephens, der kommer med solid erfaring fra senest Italien, skal supplere et Bears-hold, der i den sidste del af september skal forsøge at kvalificere sig til Basketball Champions League.

Deshawn Stephens, der spillede collegebasketball hos San Diego State University, startede sin professionelle karriere i 2013 med to sæsoner i Japan inden det blev til ophold i Tyrkiet, den amerikanske G-League, Italien, Venezuela, Israel inden han i 2019/20 var tilbage i Italien. Her spillede han på en kort kontrakt hos Fortitudo Bologna i landets bedste række (9,6 point, 4,0 rebounds og 1,4 blocks), mens han i de resterende del af sæsonen spillede for Basket Scafati i den næstbedste række (14,7 point, tog 9,9 rebounds og 1,3 blocks).

’Vi havde Stephens i kikkerten allerede i sidste sæson, hvor det imidlertid ikke lykkedes at hente ham ind. Derfor er vi rigtig glade for at vi har fået muligheden for at hente en så erfaren spiller ind. Især hans styrke i forsvars- og reboundspillet har overbevist os om at Deshawn er en spiller, der kan hjælpe os i kvalifikationskampene til Basketball Champions League’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Deshawn Stephens ankommer til Aarhus i slutningen af juli, således at han sammen med resten af holdet kan starte træningen til den kommende sæson den 1. august. Første kvalifikationskamp til Basketball Champions League spilles den 15. september.

 

KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS
21 jun 2025

POLAKOVICH TAGER AFSKED MED BEARS

Vi har været rigtige glade for, at have Jacob Polakovich på holdkortet i denne...
NEWS ARCHIVE