Kvalifikation til Basketball Champions League bliver knald eller fald

Når Bakken Bears og israelske Tel Aviv brager sammen i kampen om at nå det forjættede land, bliver det afgjort i en knockout-turnering på neutral grund. Det er udmeldingen fra FIBA.

Mandag eftermiddag meldte det internationale basketballforbund FIBA ud, at de ændrer formatet for, hvordan kvalifikationskampene til Basketball Champions League bliver afviklet.

Den oprindelige plan var, at kvalifikationen skulle afgøres over to kampe mellem Bakken Bears og Tel Aviv. Herefter skulle den samlede vinder møde vinderen af opgøret mellem polske Anwil Włocławek og Belfius Mons-Hainaut fra Belgien. Finalen skulle herefter afgøres over endnu to kampe.

Coronakrisen gør det dog tæt på umuligt at holde fast i det oprindelige format. Derfor har FIBA besluttet at afvikle kvalifikationen til Basketball Champions League som en knockout-turnering på neutral grund. Det betyder, at Bakken Bears skal møde Tel Aviv i én afgørende kamp. Hvis bjørnene vinder den kamp, skal de møde vinderen af den anden kval-kamp i en sidste og afgørende kamp, hvor en sejr giver adgang til Basketball Champions League Regular Season.

Alle kampene spilles det samme sted, men FIBA har endnu ikke meldt ud, hvor og hvornår kampene spilles.

BCL ukendt
NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!
09 sep 2026

NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!

I næste uge går turen til Bulgarien, hvor Bakken Bears skal spille Basketball Champions...
VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS
09 sep 2026

VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der har lyst til at være med til...
BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
NEWS ARCHIVE