Svær lodtrækning til Europa Cuppen

Tirsdag formiddag blev der trukket lod til gruppespillet i FIBA Europe Cup 2020/2021. Det resulterede i en hård gruppe mod bl.a. Besiktas fra Tyrkiet.

Besiktas J.K. fra Tyrkiet samt de to rumænske hold CSM CSU Oradea og BC CSU Sibiu blev sammen med Bakken Bears hevet op af bowlen, da der tidligere i dag blev trukket lod til Europa Cuppen. Det er tre meget stærke modstandere, så der er ingen tvivl om, at det vil blive nogle svære kampe.

Det er vel nærmest sværere at komme i top to i den gruppe end at kvalificere sig til Basketball Champions League

Denne lodtrækning er dog kun aktuel, hvis Bakken Bears ikke formår at kvalificere sig til gruppespillet i Basketball Champions League. I så fald står man overfor tre hårde modstandere i Europa Cuppens pulje D. Lodtrækningen vækker heller ikke den store begejstring hos den sportslige ledelse i klubben.

”Besiktas er turneringens favoritter, og når man dertil lægger nummer to og tre fra Rumænien i puljen, bliver det virkelig en hård pulje. Det er vel nærmest sværere at komme i top to i den gruppe end at kvalificere sig til Basketball Champions League,” lyder det fra Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears.

Basketball Champions League starter efter planen tirsdag den 13. oktober, men FIBA har endnu ikke offentliggjort en startdato for Europa Cuppen.

Skaermbillede 2020 08 18 kl. 12.49.41
BEARS-STORSEJR I VEJEN EFTER FORRYGENDE ANDEN HALVLEG
13 nov 2026

BEARS-STORSEJR I VEJEN EFTER FORRYGENDE ANDEN HALVLEG

Bakken Bears vandt fredag aften 126-61 ude over BK Vejen i Basketligaen. Efter en...
NÆSTE OPGØR I BASKETLIGAEN
12 nov 2026

NÆSTE OPGØR I BASKETLIGAEN

I morgen venter endnu et opgør i Basketligaen, når Bakken Bears møder BK Vejen.   BK...
NEDERLAG I LISSABON
11 nov 2026

NEDERLAG I LISSABON

Bakken Bears måtte se sig besejret i topopgøret i FIBA Europe Cups gruppe G,...
BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN
10 nov 2026

BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN

Bakken Bears har pr. 1. november budt velkommen til to nye kræfter på holdet,...
NEWS ARCHIVE