BEARS MED ENDNU EN SEJR I TESTKAMP

(Fotograf: Per Bille, www.ry-foto.dk)

Tirsdag aften tog Bakken Bears imod Rostock Seawolves i en velbesøgt Vejlby-Risskov Hal på trods af omstændighederne. Når man normalt skal udpege en profil på et hold, falder valget ofte på en træfsikker shooting guard eller en rapfodet, amerikansk point guard. Rostock Seawolves er en undtagelse. Den store profil står nemlig hverken for assists eller point. Han står derimod på sidelinjen som træner og frontfigur med et CV, der vil få de fleste til at spærre øjnene op. Specielt med europamesterskabet i 2005, hvor Dirk Bauermann med turneringens MVP, Dirk Nowitzki, på holdet, snuppede sølvmedaljer.

Bears kom blæsende fra start
Bears startede nøjagtigt, som de gjorde i den seneste testkamp mod London Lions. Bears-spillerne flyttede bolden så hurtigt, at Rostock-defensiven konstant var et skridt efter. Dertil tilsat en disciplineret defensiv og en kreativ kækhed i offensiven, der vidner om sult og lyst til at spille de betydende kampe, som venter lige om hjørnet. Ved pausen var stillingen 52-32 i Bears favør, og nu var kun ydmygelsens størrelse et samtaleemne. Den mest scorende spiller i sidste års Champions League, Justin Dentmon, gjorde specielt livet surt for nordøsttyskerne med flere 3-points-scoringer.

Nervøsitet i 3. quarter
I slutningen af 3. quarter kom gæsterne bedre med og Bears’ føring blev minut for minut indskrænket. Det medførte nerve og intensitet til kampen, som fik tilskuerne i hallen til at glemme, at der ”blot” var tale om en testkamp. For udeholdets iraner Benham Yakchali Dekhordi tog det dog overhånd, og i starten af 4. quarter blev han fejlet ud.

QJ Peterson tog ansvar
I den sidste fase af kampen fik udeholdet for alvor færden af, at der var noget at hente i Risskov. Med få minutter tilbage af kampen var Rostock blot seks points nede, men så skete der noget. Lynhurtige QJ Peterson ville det anderledes. Efter en pointmæssig tørkeperiode for Bears, tog han ansvar med godt overblik og vigtige point, der fik euforien op og anspændtheden ned i Vejlby-Risskov Hallen. Til slut viste tavlen 96-89, og Bakken Bears kunne tilføje endnu en fin præstation til sæsonoptakten.
Torsdag venter en noget større mundfuld, når de tyske mestre Alba Berlin får besøg af de sultne bjørne fra Aarhus.

Billede1 1
𝐁𝐄𝐀𝐑𝐒 𝐉𝐀𝐆𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐄 𝐅Ø𝐑𝐒𝐓𝐄 𝐄𝐔𝐑𝐎𝐏Æ𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓
12 okt 2026

𝐁𝐄𝐀𝐑𝐒 𝐉𝐀𝐆𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐄 𝐅Ø𝐑𝐒𝐓𝐄 𝐄𝐔𝐑𝐎𝐏Æ𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
SIKKER SEJR OVER CIMBRIA
10 okt 2026

SIKKER SEJR OVER CIMBRIA

Tre dage efter skuffelsen og nederlaget mod SL Benfica kom Bakken Bears tilbage på...
NEDERLAG I FØRSTE KAMP
07 okt 2026

NEDERLAG I FØRSTE KAMP

Bakken Bears indledte FIBA Europe Cup med et nederlag på hjemmebane mod et stærkt...
TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER
05 okt 2026

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER

Når Bears møder Randers Cimbria lørdag den 10. oktober, bliver det med et velkendt...
NEWS ARCHIVE