Bears jagter revanche

I lørdags fik Bakken Bears sæsonens første nederlag, og på tirsdag gælder det sæsonåbneren i Basketball Champions League – men ind imellem, nemlig fredag, er fokus på BK Amager, der venter i Basketligakampen i Amagerhallen.

BK Amager er startet sæsonen med tre nederlag: 76-94 i Horsens, 77-82 ude mod Wolfpack og i søndags 83-84 på hjemmebane efter en uheldig afslutning mod Bears Academy i en kamp, hvor udeholdet blot førte i godt et minut af kampen.

BK Amager har et par danske guardprofiler i Jonathan Klussmann (18 år, holdets topscorer med 20,3 point, suppleret af 4,3 rebounds og 4,3 assists pr. kamp) og Oscar Quakenbusch (20 år, 17,0 point, 42,9% bag trepointlinjen). Amerikanske Jordan Naughton er holdets bedste rebounder (8,7 rebounds samt 8,7 point pr. kamp). BK Amager coaches af den rutinerede Almir Zeco, der har fortid i bl.a. SISU.

For Bakken Bears gælder det om at få spillet op i gear efter en ufokuseret første halvleg i lørdagens nederlag i Randers. Bears nåede bagud med 17 point i første halvleg inden et hæderligt comebackforsøg mislykkedes i anden halvleg.

Bears gav i Randers debut til Glenn Cosey og i fredagskampen i Amagerhallen forventes det, at der gives debut til Erik McCree. Bakken Bears-topscorer QJ Peterson har i denne uge siddet ude med en skade, og det er tvivlsomt om han spiller mod BK Amager.

Der er tip off i Amagerhallen fredag kl. 19:00 – kampen kan følges på Fanseat.com.

image 3
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR
13 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐒𝐭𝐫𝐞𝐞𝐭 𝐅𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫  Torsdag d. 21. maj afvikles trejde finale i finaleserien...
DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN
12 maj 2026

DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN

Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold har indgået en ny aftale med...
OVERSIGT OVER SOMMERENS CAMPS
10 maj 2026

OVERSIGT OVER SOMMERENS CAMPS

I sommeren afholder Bakken Bears og Bears Academy en række camps. Det er en...
HALL OF FAME
09 maj 2026

HALL OF FAME

Til første finale på torsdag får vi nye medlemmer til Bakken Bears Hall of...
NEWS ARCHIVE