Steffen Wich skifter til spansk storklub

’Det er en fantastisk mulighed. Jeg vil fortryde, hvis jeg ikke tager den chance. Jeg har tillid til at Bears nok skal hive titlerne hjem også uden mig,’ siger den nu tidligere head coach Steffen Wich. Udmeldingen kommer oven på offentliggørelsen af at Steffen Wich med øjeblikket virkning tager over hos det spanske storhold MoraBanc Baxi Malaga, der lige nu ligger lige udenfor slutspilspladserne i Europas stærkeste nationale liga, ACB.

Steffen Wich, der allerede havde meldt, at han ville stoppe i Bakken Bears med udgangen af indeværende sæson pga. opstilling til byrådsvalget, flytter til det sydspanske med øjeblikkelig virkning. Den spanske klub fik øje på den danske træner, da Bakken Bears tidligere på sæsonen deltog i Basketball Champions League, hvor holdet sluttede med at besejret nummer tre i ACB, Tenerife.

’Det er naturligvis en bet, at vi skal undvære Steffen i sæsonens afslutning, men vi har ikke villet stå i vejen for den enorme mulighed. Vi er stolte over, at også vores coaches rekrutteres af udenlandske klubber,’ siger sportsdirektør Michael Piloz.

Det bliver den resterende del af trænerteamet, bestående af Anders Sommer og Jakob Freil, der kommer til at færdiggøre sæsonen for Bakken Bears. Til at hjælpe sig har de to erfarne trænere hevet Chris Christoffersen ind i teamet. Den tidligere Bearsspiller skal fungere som tekniktræner i trænerstaben.

’Jeg har fuld tillid til at Anders og Jakob med tilføjelsen af Chris kan løse de opgaver vi har foran os, herunder lørdagens pokalfinale i Horsens,’ siger Michael Piloz.

I pokalfinalen møder Bakken Bears Horsens IC lørdag kl. 16.30. Slutspillet om det danske mesterskab starter tirsdag, når Bakken Bears tager imod Bears Academy.

 

Efterfølgende opdatering: Der er naturligvis tale om en aprilsnar…. Steffen Wich færdiggør sæsonen 2020/21 med Bakken Bears.

 

2 2
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS
02 jul 2026

ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS

Amerikanske Quinton Mincey bliver ny mand i Bearstruppen. Mincey spillede 2025/26-sæsonen i Bulgarien og...
BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING
29 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Amy Striehn og Jannek...
NEWS ARCHIVE