Finaleplads på spil

Torsdag kan Bakken Bears sikre sig en plads i DM-finalerne 2020/21, hvis holdet lykkes med at besejre Svendborg Rabbits i den tredje semifinalekamp. Fynboerne kan med en sejr torsdag trække serien i kamp fire, der eventuelt spilles på deres hjemmebane mandag.

De to første kampe har været tætte, om end resultaterne ser overbevisende ud. Bears vandt 106-90 i Aarhus i det første opgør og med 119-101 i mandagens kamp to i Svendborg. De 119 scorede point er det højeste antal i en semifinaleserie siden slutspillet blev indført i 1975/76.

Serien som helhed kandiderer til at blive den serie med flest point i den danske basketballhistorie, og der vil formentlig stå to trænerteams, der mener at deres hold skal stramme op forsvarsmæssigt.

Hvor Rabbits’ guardtrio (Sebastian Åris, Brandon Norfleet og Brandon Tabb) i kvartfinaleserien mod Næstved scorede 66,7% af holdets point, blev det tal reduceret til 54,4% i semifinalernes kamp et og 43,6% i kamp to. For fynboerne var Brandon Norfleet med 22 point mest scorende i det første opgør, men i kamp to blev det blot til 2 point fra hans hænder. Han har utvivlsomt mere i tanken til det tredje opgør.

Udfordringen for Bears er imidlertid, at pointene blev skiftet over på andre spilleres hænder. Sidney Umude scorede 13 point i den første kamp, mens Oscar Jørgensen og Mikkel Plannthin scorede hhv. 14 og 12 point i kamp 2.

For Bakken Bears har holdets angrebsmæssige styrke ligget i bredden. I kamp et scorede seks spillere mellem 13 og 16 point, mens hele syv spillere scorede mindst 10 point i kamp to.

Kamp tre spilles torsdag kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Hallen. Kampen kan ses på www.fanseat.com. Du kan se BearsTV som optakt til kampen fra kl. 17:50 – følg med på Bakken Bears’ YouTube-kanal eller på Facebooksiden.

 

TL
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
BAKKEN BEARS UDE AF BCL
18 sep 2026

BAKKEN BEARS UDE AF BCL

𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞𝐧 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐮𝐝𝐞 𝐚𝐟 𝐁𝐂𝐋 Bakken Bears kommer ikke til at spille Basketball Champions League...
FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL
17 sep 2026

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL

De finske mestre Salon Vilpas er Bakken Bears’ modstandere i semifinalen i Basketball Champions...
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
NEWS ARCHIVE