Ty Ongwae kommer hjem efter hjerteskærende nederlag til AfroBasket

Bakken Bears’ Ty Ongwae har spillet en kæmpe rolle for Kenya i AfroBasket – de afrikanske mesterskaber – men med et hjerteskærende nederlag til Sydsudan vender han nu hjem til Bakken Bears, klar til kvalifikationen til Basketball Champions League.

Kenya gav bolden til Ty Ongwae i de sidste sekunder af ottenedelsopgøret mod Sydsudan, bagud 60-58. Kenya havde lige fået en rebound i eget forsvar og det blev til et hårdt presset desperationsskud fra Ongwae, der ramte bagkanten af ringen og fløj højt op i luften, som hornet gik for kampen.

Ty har været Kenyas helt store profil og han er således den på holdet, der har flest point, assists, rebounds og steals pr. kamp. Han har scoret 14,5 point, taget 7,5 rebounds, lagt 4,5 assists og stjålet 1,5 bolde i gennemsnit pr. kamp.

Vore hjerter bløder for Ty, for kenyanerne var en af de helt store, positive overraskelser ved AfroBasket og hans hjerte banker for landsholdet. Vi ved, han SÅ gerne ville have fortsat i turneringen, og vi er enormt stolte af hans præstationer og lederskab for Kenya.

En trøst for Ty er, at der også venter store og vigtige kampe i de næste uger, med de vigtige kampe, der venter Bakken i Basketball Champions League kvalifikationen om lige under to uger. Vi glæder os til at få en topmotiveret Ty hjem!

Webpage pic 02
ENDNU EN TÆT KAMP GÅR TIL BEARS’ FORDEL
03 nov 2026

ENDNU EN TÆT KAMP GÅR TIL BEARS’ FORDEL

Endnu et drama og en ultratæt kamp, som først blev afgjort i kampens sidste...
VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS
03 nov 2026

VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS

Nu har du muligheden for at vinde to billetter til vores næste hjemmekamp d....
KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
02 nov 2026

KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Der venter Bakken Bears endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når holdet i...
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
NEWS ARCHIVE