Bears slår Horsens foran et fantastisk publikum

Bakken Bears slog onsdag aften Horsens IC med 104-89, men det meste af vejen var kampen tættere end den endelige score. Horsens’ Khalil Ahmad fik sin sæsondebut med hele 40 point, mens Bakken havde fem spillere, der scorede mere end 10.

Jutlander Bank samarbejdede med Bakken om at lave stemning, idet der blev uddelt 800 murerspande, som tilskuerne blev undervist i at spille på. Det skabte god stemning kampen igennem.

Bakken kom ud med et brag foran et tusind tilskuere i Vejlby-Risskov Hallen. Med scoringer fra Ongwae, Jukic og Evans bragte hjemmeholdet sig foran 9-2, men herefter overtog Horsens langsomt initiativet. Ahmad begyndte allerede her sin fantastiske aften med et par scoringer, på vej mod 24 point inden pausen.

Horsens tog føringen 22-23, efter at Vedran Brovcanin blev fejlet i et tre’er-forsøg, som han ramte, inklusiv det medfølgende straffekast. Gæsterne kunne dog ikke holde momentum og sidst i første halvleg fik Bakken sat nogle scoringer sammen, blandt andet fra Jarred Ogungbemi-Jackson, og kunne gå til pause foran 53-47.

Tredje periode var mere af det samme, med scoringer fra Borovcanin og Ahmad for Horsens og et varieret angreb fra Bakken. Hele otte bjørne kom på scoringstavlen i tredje periode, afsluttende med Morten Sahlertz, der smed bolden i fra midten på signalet til 75-71.

Horsens h0ldt imidlertid ved de næste fem minutter, blandt andet med Ahmads fjerde tre’er i kampen. Momentum skiftede først for alvor med under fem minutter igen, da først Morten Sahlertz og så Ogungbemi-Jackson satte tre’ere, der sendte Bakken i front 95-79.

Det var en føring, som Horsens ikke kunne hente, på trods af at Ahmad fik sat hele 40 point i kurven i løbet af kampen og otte de sidste minutter.

Scoringer fra Darko Jukic og Travis Taylor cementerede sejren for Bakken, der tager en delt førstepalds i Basketligaen, sammen med Svendborg, der onsdag slog Bears Academy, og Næstved, der samtidig med kampen i Aarhus, vandt over Randers på hjemmebane.

Bakkens næste opgave er netop Randers, på udebane onsdag 29. september. Horsens spiller mod Svendborg dagen efter.

Anders Sommer, Bakken Bears’ head coach, var ikke helt tilfreds hele tiden:

– Den var ikke så tæt undervejs. Vi får den spændt op sidst i kampen og reboundstatistikken siger det meget godt. Den var vist helt lige ved halvleg, men vi ender med at vinde den rimeligt komfortabelt. Der var en form for tænding og intensitet, som vi først sent fik rigtigt fyret op for, siger Sommer.

Ryan Evans, Bakken Bears:
– Atmosfæren var rigtigt god, med alle de trommer, især i forhold til det var første kamp. Det var en rigtig god følelse at komme tilbage foran hjemmepublikummet.

Topscorere
Bakken Bears: Jarred Ogungbemi-Jackson 22, Ryan Evans 17, Darko Jukic 16
Horsens: Khalil Ahmad 40, Vedran Borovcanin 16, Magnus Steen Jespersen 12

Webpage 1
18 maj 2026

BEARS VINDER – 1-1 INDEN FINALE 3 TORSDAG

Bakken Bears fik revancheret overtidsnederlaget i den første finale med en sejr i Arena...
WATCH PARTY PÅ PV 🔥
16 maj 2026

WATCH PARTY PÅ PV 🔥

Bakken Bears afholder Watch Party på PV, når vi på mandag spiller 2. finale...
DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED
15 maj 2026

DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED

DM-finalerne er for alvor skudt i gang, og første opgør i Sparekassen Danmark Basketball...
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR
13 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐒𝐭𝐫𝐞𝐞𝐭 𝐅𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫  Torsdag d. 21. maj afvikles trejde finale i finaleserien...
NEWS ARCHIVE