Rivalopgør venter i Horsens

Torsdag aften bliver en hel særlig aften i Basketligaen.

Efter en tiltrængt landsholdspause drager Bakken Bears 50 km sydpå for at besøge de evige rivaler fra Horsens IC i et klassisk topopgør i Basketligaen, som kan ses på SPORT LIVE.

Inden kampen står de aarhusianske bjørne højt og rankt øverst i tabellen med otte sejre ud af otte mulige. Horsens fik en skidt sæsonstart resultatmæssigt med tre nederlag i træk, men har gjort op for det med fem sejre i træk, hvilket placerer dem på fjerdepladsen.

Horsensianerne kan dermed med en sejr spille sig helt ind i topstriden igen og derudover få revanche for finalerne i sidste sæson og sæsonåbneren i denne sæson, som begge endte i Bears-triumf. Det bliver dog ikke let.

Bakken Bears kommer nemlig ikke kun som ubesejrede i Basketligaen. De kommer også ridende på en europæisk bølge med fire sejre i træk i FIBA Europe Cup. Den imponerende afslutning på gruppespillet har avanceret dem til anden runde i den europæiske turnering.

Inden da skal de dog forsøge at stoppe Horsens IC og deres superstjerne, Khalil Ahmad. Den 24-årige amerikaner scorede 40 point i det første indbyrdes opgør og er også ubestridt topscorer i Basketligaen med astronomiske 31,7 point pr. kamp. Han er desuden nr. 2 i ligaen i assists pr. kamp og og nr. 4 i steals pr. kamp.

Derudover skal bjørnene holde øje med rutinerede Vedran Borovcanin. Den 36-årige Horsens-legende lader til at have fundet ungdommens kilde og taget en stor slurk af den. Han snitter sit højeste pointgennemsnit i de seneste otte sæsoner med 15,4 point pr. kamp og snitter lige nu et ’career high’ i rebounds pr. kamp med 7,3.

Bakken Bears kommer dog fulde af selvtillid i både kollektivet og de individuelle kvaliteter. De nytilkomne nordamerikanere, Jarred Ogungbemi-Jackson, Travis Taylor og Marvelle Harris har været fremragende i denne sæson, både i den hjemlige liga og i Europa. Sammen med de stærke, gamle kendinge som blandt andre Darko Jukic, Ryan Evans, Michel Diouf og Tylor Ongwae bliver de forsvarende danske mestre svære at stoppe.

Kampen afvikles i Forum Horsens torsdag 2. december 19.15 og kan ses med optakt fra kl. 19.00 på tv-stationen SPORT LIVE.

Billede: Per Bille

Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
NEWS ARCHIVE